Annoncørbetalt indhold fra Destination Sønderjylland

Destination Sønderjylland markedsfører Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommune som turistdestination.

Det nyeste stykke Danmark: Her kan du opleve genforeningen
Kan man bestemme en grænse ved en folkeafstemning? Det kunne man i 1920, da sønderjyder skulle stemme om at tilhøre Danmark eller Tyskland. Genforeningen har bidraget med en helt særlig erindringskultur til landet. Følg sporene i Sønderjylland.
Der er i alt 280 grænsesten tværs over Sønderjylland. De er nummererede, skabt af granit og bærer den indhuggede tekst D for Danmark og DRP for Deutsches Reich Preussen (Foto: Oberlausitzerin64 / Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0)

Der er i alt 280 grænsesten tværs over Sønderjylland. De er nummererede, skabt af granit og bærer den indhuggede tekst D for Danmark og DRP for Deutsches Reich Preussen (Foto: Oberlausitzerin64 / Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0)

Der er i alt 280 grænsesten tværs over Sønderjylland. De er nummererede, skabt af granit og bærer den indhuggede tekst D for Danmark og DRP for Deutsches Reich Preussen (Foto: Oberlausitzerin64 / Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0)

ANNONCØRBETALT INDHOLD:

Hvis man ser mennesker nærstudere asfalten i den lille idylliske grænselandsby Rudbøl, er der ingen grund til at blive forbavset. For midt gennem hovedgaden løber den dansk-tyske grænse etableret i 1920.  

Den er markeret med grænsesten nr.  242-247 nedfældet i selve asfalten. Mod den ene side er Danmark og mod den anden Tyskland, hvor landsbyen hedder Rosenkrantz.

Stenene markerer ikke bare en grænse men også den såkaldte genforening af Sønderjylland med resten af Danmark. En genforening, hvis 100 års jubilæum markeres overalt i landet i både i 2020 og 2021.

Grænsedragningen er en meget dramatisk del af Danmarks historie, som helt unikt er konsekvensen af en demokratisk folkeafstemning. Noget, der kun er sket ganske få andre steder i verden.

Midt i rolige Rudbøl kan det være svært lige at se, hvor højt følelserne gik dengang. De rød-hvide duge er lagt frem på bordene foran den flotte gamle Grænsekro fra 1711.

Overfor ved starten af Rudbøl Sø pusler og pibler det af fugle i sivene, som om efteråret fyldes af titusindvis af dansende stære, sort sol fænomenet, på vej mod syd for vinteren. I haverne er blomsterne frodige, og vinduerne er nypudsede.

Men følelserne gik virkelig højt i hele landet, og afstemningsplakaterne i Sønderjylland brugte alle kneb for at påvirke folk.

Afstemning, farverige valgplakater og en frodig mindretalskultur

Afstemningen fulgte i kølvandet på første verdenskrigs afslutning i 1918.

De stridende parter besluttede ved Versailleskonferencen i Paris i 1919, at grænsedragningen i Sønderjylland skulle ske på baggrund af en folkeafstemning. Afstemningen blev planlagt og gennemført af en international kommission. 

De stemmeberettigede fik en stemmeseddel, der helt enkelt kunne lægges i to forskellige stemmeurner: På den ene stod der Danmark/Dänemark og på den anden Tyskland/Deutschland.

På Sønderborg Slot har Museum Sønderjylland en stor samling af de meget markante valgplakater fra dengang. De titusindvis af plakater, postkort og løbesedler opfordrede befolkningen i det tidligere Slesvig-Holsten til at stemme sig 'hjem' til hhv. Danmark og Tyskland.

Der blev ikke sparet på følelserne. Flere af de danske har en kvindeskikkelse med Dannebrog. En tekst lyder: »Nu kalder Danmark på sine børn. Farvel for evigt den tyske ørn.«

Andre slog på det økonomisk fornuftige i at tilhøre Danmark og ikke et krigsforarmet Tyskland. En tysk plakat fremhævede det tyske islæt i Slesvig-Holsten, og at »danskere ikke skulle høste, hvad tyskere havde sået.«

Selvom befolkningen blev hørt ved afstemningen i 1920, var der både dansk- og tysksindede, der endte på 'den forkerte side' af den nye grænse. Ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli  samme år udtalte daværende statsminister Niels Neergaard derfor de berømte ord: »De skal ikke blive glemt!«

Lige siden har både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark fået støtte til at bevare deres sprog og kulturelle fællesskab via skoler, kirker, biblioteker, museer, aviser, børnehaver og foreninger. Det har over tid givet en rig og varieret kultur på begge sider af grænsen.

I Sønderborg genåbner til juli det nyrenoverede tyske museum Deutsches Museum Nordschleswig med en ny flot tilbygning. Det fortæller historien om det tyske mindretals liv i Danmark.

Mindretallene fejrer selvsagt ikke Genforeningen, men markerer på hver deres vis grænsedragningen fra 1920. De samarbejder også internationalt via organisationerne, der arbejder for mindretals rettigheder. 2020 er også et dansk-tysk venskabsår, der bliver fejret.

Rudbøls grænsesten i asfalten er stadig nogle af de mest bemærkelsesværdige. 

Rudbøls grænsesten i asfalten er stadig nogle af de mest bemærkelsesværdige. 

Genforening som ny park

Forud for folkeafstemningen 1920 lå der et omfattende politisk benarbejde, som bl.a. udgik fra Aabenraa. En by, der mellem 1864 og 1920 var tysk som resten af Sønderjylland. Forsamlingshuset Folkehjem spillede en vigtig rolle i optakten til folkeafstemningen og var kendt som 'Sønderjyllands Forsamlingshus'.

Det var her, den danske grænselandspolitiker H.P. Hanssen formulerede sønderjydernes krav om folkeafstemning. Han regnes i høj grad for at være manden, der organiserede sønderjyderne og også formulerede forslag til afstemningsprocedure og grænsens forløb. Da han var medlem af Rigsdagen, kunne han også der påvirke tysk stillingtagen til folkeafstemning i Slesvig.

For at markere Genforeningen bliver en helt ny bypark foran Folkehjem indviet i 2020. Men det er ikke 'bare' et attraktivt åndehul med grønne kroge og springvand.

Det er også et stykke erindringskultur. Da H.P. Hanssen d. 17. november 1918 talte fra Folkehjems balkon, lyttede 3000 (dansksindede) mennesker foran bygningen til hans budskab om, at folkeafstemningen ville blive en realitet. I den nye park vil der være 3000 fodaftryk til minde om den dag. Man vil også kunne finde fx historiske citater.

Folkehjem har siden 1920 været rammen for de årlige afstemningsfester. De har med årene ændret karakter og er mere blevet til en bekendelse til det danske uden at være en implicit kamp mod det tyske. Parken er bl.a. finansieret af A.P. Møller Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond og Aabenraa kommune.

Genforeningssten i hele Danmark - kan du finde din?

Genforeningen i 1920 var en kolossal begivenhed, der greb hele nationen på mange måder. Der skulle fx skaffes flag nok til den store og festlige markering. Så op til 10. juli blev der syet bunker af danske flag bl.a. af borgerfruer i København.

I 1920 og årene efter blev der opstillet over 600 genforeningssten i hele nationen. Typisk marksten med en kort tekst. Lokale beboere strømmede ud og organiserede dette ved egen kraft.

Ifølge historiker Inge Adriansen er genforeningsstenene Danmarks mest unikke bidrag til Europæisk mindesmærkekultur. Fra den lille ø Fejø til Helsingør og små landsbyer på Nordfyn: alle har de en genforeningssten. Grænseforeningen har i 2020 opfordret alle danskere til at besøge den lokale sten under mottoet 'genforen dit fælleskab'.  De er netop i 2020 blevet fredet.

Grænsesten som i Rudbøl er der i alt 280 af tværs over Sønderjylland. De er nummererede, skabt af granit og bærer den indhuggede tekst D for Danmark og DRP for Deutsches Reich Preussen. En international Grænsekommission kontrollerer hvert tiende år, at de står, som de skal.

Grænsesten nr. 1 står ved Skomagerhus, hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord i et meget naturskønt område. Grænseovergangen kan kun passeres til fods. Vandrestien Gendarmstien kommer forbi denne post på sin 84 km lange rute fra Padborg til Als’ sydspids mod øst.

Stiens navn kommer fra dengang, den fra 1920 var en del af den lange rute, som grænsegendarmerne patruljerede langs grænsen til Tyskland. De skulle hindre smugleri mellem landene. Grænsesten nr. 280 finder man yderst mod vest på det fremskudte dige i Vadehavet.

Arkitektur og fugleliv langs grænsen i Rudbøl

Rudbøls grænsesten i asfalten er dog stadig nogle af de mest bemærkelsesværdige. Det samme er egnens byggestil i Tøndermarsken, hvor der stadig ligger gamle gårde fra 15-1600 tallet. Unge danske arkitekter fik i starten af 1900-tallet nyt øje for den særlige stil på rundture i området.

I årene fra 1920 til 1933 blev sønderjyske bygningselementer såsom rødt murværk og hvide skodder, 'friserkviste' og Tønderkarnapper en del af dansk arkitektur ifølge etnolog Peter Dragsbo.

Efter en frokost på Grænsekroen kan man gå rundt i området og ved selvsyn opleve den rige bygningsarkitektur. Lige øst for Rudbøl finder man også nogle af landets bedste fuglesteder i fx Magisterkog.

Her yngler rørdrum med sin fantastiske lyd, der kan høres på fem km afstand, og også rørhøg, knarand og den sjældne savisanger. Grænsen går lige midt igennem selve Rudbøl Sø, men det ænser fuglene ikke.

Sådan håndterer Videnskab.dk annoncørbetalt indhold

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for annoncørbetalt indhold fra Danske Medier, Forbrugerombudsmandenmarkedsføringsloven, samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille annoncer og journalistik.

Videnskab.dk bringer bannerannoncer og kan bringe andet annoncørbetalt indhold på sin hjemmeside som led i bestræbelserne på at tjene penge til at dække omkostningerne ved vores produktion af uafhængig journalistik. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Annoncørbetalt indhold kan have form af såkaldt ’native advertising’ eller ’advertorials’, hvor en annoncør betaler et medie for at bringe indhold i et redaktionelt format på en redaktionel udgivelse.

Dette indhold opmærkes for det første meget tydeligt, så vores brugere ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. For det andet er vi meget selektive i forhold til, hvilke organisationer vi giver mulighed for at markedsføre sig selv på denne måde.

I hvert enkelt tilfælde skal afsenderen godkendes af ledelsen på Videnskab.dk. Godkendte afsendere kan f.eks. være virksomheder, som er kulturelle, undervisnings- eller oplevelsesorienterede i brancher som turisme, forlag og uddannelse.

Dette indhold, der typisk ikke handler om forskning, kan være leveret af annoncøren eller en ekstern freelancer. Det håndteres og kvalitetssikres af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, som varetager vores aktiviteter, hvad angår indtægtsdækket virksomhed.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.