Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften
EU og multikulturalisme udgør de største trusler mod sammenhængskraften i Danmark, mener forsker, som har skrevet en bog om emnet.

Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer (Maleri: PS Krøyer)

Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer (Maleri: PS Krøyer)

Danmark er fantastisk.
Det er Kasper Støvring overbevist om. Han er post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet og har brugt de seneste tre år på at forske sig frem til årsagen. Hans svar kan koges ned til sammenhængskraften.

»Mange internationale undersøgelser dokumenterer, at Danmark er et land med en enestående tilfredshed, tillid mellem mennesker og et samfund, hvor korruption og nepotisme stort set ikke forekommer. Derfor er sammenhængskraften i Danmark høj,« siger Kasper Støvring.

Handlingslammede politikere

En stor sammenhængskraft medfører, at borgerne opfatter landets love som deres egne og staten som deres stat.

Det afføder fred og fordragelighed, men det har også enkelte bagsider, mener han

»Det tætte bånd mellem borger og stat betyder, at politikerne tøver med at gennemføre større reformer som eksempelvis afskaffelse af børnechecken og efterlønnen. Ikke alene fordi de er bange for at skulle undgælde for det ved næste valg, men fordi det er risikabelt at bryde det tillidsbånd, som er en af grundpillerne i sammenhængskraften,« siger han.

Men politisk træghed er langt fra hans største bekymring. Det er derimod, at den sammenhængskraft, det har taget århundreder at opbygge, hurtigt kan gå tabt igen.

Case-studier i udlandet har afsløret fortilfælde, påpeger han.

Polen var f.eks. indtil den kommunistiske magtovertagelse efter 2. Verdenskrig et land med stor sammenhængskraft. Men kravet om loyalitet over for kommunistpartiet skabte splittelse, og intensiv overvågning af borgerne fik tilliden mellem folk til at smuldre på kort tid.

EU underminerer dansk lovgivning

Truslerne i Danmark ser dog noget anderledes ud. De udgøres først og fremmest af multikulturalisme og EU, mener Kasper Støvring.

Fakta

LÆS OGSÅ

TEMA: Danskhed

»Med EU oplever vi, at der bliver vedtaget love og truffet juridiske afgørelser, som vi ikke kan identificere os med. Metock-dommen er det bedste eksempel. Her underminerer jurister i EU et af de vigtigste fundamenter for sammenhængskraften, nemlig indvandringspolitikken.«

»Vi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter,« siger han.

Multikulturalismen er en trussel

Den største trussel er imidlertid, hvad han betegner som multikulturalisme - at Danmark opdeles i en lang række mindre samfund, som hver især dyrker den kulturbaggrund, de har med sig fra deres hjemlande.

»Der findes omfattende international dokumentation for, at multikulturalisme hæmmer den gensidige tillid - ikke blot i forhold til de øvrige grupperinger, men også internt i gruppen, og dermed trues sammenhængskraften i et samfund. Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer,« siger han.

At danskerne i stigende grad vender ryggen til folkeskolen er ifølge Kasper Støvring ét af flere tegn på, at sammenhængskraften er truet.

Han peger på flere ting, som politikerne kan gøre for at bekæmpe tendensen: Sprede elever med anden etnisk baggrund ud på flere skoler, jævne ghettoerne og undlade positiv særbehandling.

Det vil sige intet halalkød i daginstitutioner, ingen fritagelse af piger fra lejrskoler og ingen censur, når det gælder satire i forhold til alle religioner.

Vi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter

Kasper Støvring

Samtidig skal dem med anden etnisk baggrund tilskyndes at tage del i det danske foreningsliv, som han opfatter som en af hovedårsagerne til, at vi har et samfund med så stor en sammenhængskraft.

Videnskab eller politik?

Men er sammenhængskraft ikke blot noget politikere, medier og akademikere synes er interessant at diskutere, mens den store del af befolkningen er ligeglad?

»Nej, jeg synes, at meget tyder på det modsatte. Der er stadig en stor skepsis i forhold til EU, selv om politikerne har talt varmt om det i mange år. Og et stort flertal støtter en stram indvandrerpolitik. Begge dele ser jeg som udtryk for, at danskerne værner om sammenhængskraften, selv om det måske ikke er det ord, de bruger.«

Meget af det, du siger, har man hørt før fra den politiske højrefløj. Hvor meget er du politiker, og hvor meget er du forsker?

»Jeg lægger stor vægt på, at jeg har skrevet en forskningsbaseret debatbog, hvor mine argumenter er baseret på undersøgelser og statistikker. Men det er naturligvis ikke objektiv, værdifri viden. Det videnskabelige består i, at jeg sagligt fremlægger mine kilder og dokumentation«.

»Men jeg vinkler det på en særlig måde, hvor jeg gør meget ud af at sige, hvad de politiske konsekvenser bør være. Man kan sagtens se, at mit udgangspunkt er en folkelig konservatisme, hvor jeg eksempelvis betoner det nationale meget positivt.« siger Kasper Støvring.

Lavet i samarbejde med Ny Viden

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.