Det danske sprog bliver 10.000 ord rigere
Udlændingedebat, crowdpleaser, pessarcreme, sperme og arbejdsramt er netop kommet med i Den Danske Ordbog. I de kommende par år bliver 10.000 ord føjet til. Et stort videnskabeligt arbejde ligger bag opdateringen af det danske sprog.

Fremover bliver der endnu flere muligheder for ord-kombinationer, når du løser kryds og tværs. For Den Danske Ordbog bliver opdateret med 10.000 ord. (Foto: Colourbox)

Vidste du, at coccidier er en gruppe encellede organismer, der som snyltere kan fremkalde en tarmsygdom hos husdyr og vildt?

Coccidier er et af de 1.022 ord, der netop er føjet til Den Danske Ordbog. 

Ordets betydning kan du nu finde ved at slå det op på ordnet.dk, hvor den digitale udgave af ordbogen befinder sig.

Mundlort, newyorksk, egoistbolig, fissekarl, terrorhandling, partitop, topnyhed, miljørigtig, gældsplaget, fodlænke og transeuropæisk er andre af bogens nye ord. 

»Danskerne har ret til at have en videnskabelig funderet oversigt over deres sprog og ordforråd, for en del af det at have en sproglig identitet er, at man har nogle holdepunkter. Uden opdaterede ordbøger kan man ikke opretholde en skriftlig kultur,« siger Henrik Lorentzen, seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Ordbogen er blevet grænseløs

Henrik Lorentzen er en af de sprogforskere, der har fundet de nye ord og betydninger i sproget, som nu er at finde i Den Danske Ordbog.

I løbet af de næste par år opdaterer forskerne ordbogen med i alt 10.000 nye ord, betydninger og faste udtryk. 

»Hvis vi gerne vil have et dansk sprog, som er levende og brugbart, skal vi have et sted, hvor vi kan få noget at vide om, hvordan det udvikler sig og ser ud lige nu. Derfor er det vigtigt med en opdateret ordbog, så vi kan forstå hinanden på tværs af generationer,« siger han om baggrunden for at opdatere Den Danske Ordbog.

DSL digitaliserede den Danske Ordbog i slutningen af 00’erne. Siden har den været gratis tilgængelig på ordnet.dk.

Digitaliseringen har gjort det muligt for selskabet at føje ord til, uden at gamle bliver slettet.

»Før i tiden, da vi kun havde trykte ordbøger, var der grænser for, hvor stor bogen kunne blive, og hvor mange ord, man kunne tage med. Det hensyn har vi ikke længere, nu hvor ordbogen er på nettet,« siger Henrik Lorentzen.

Nogle af de nye ord i ordbogen afspejler samfundsudviklingen og den politiske debat. For eksempel kan man nu slå velfærdsydelse, skattesag og udlændingedebat op. 

Men ord som opsedasse, flueknepperi og familietamtam er også kommet med i den opdaterede udgave.

Ordbogen hviler på videnskab

Et stort videnskabeligt arbejde ligger bag opdateringen af ordbogen, forklarer Henrik Lorentzen.

»Vi har en digital tekstsamling på 500 millioner ord blandt andet fra aviser, tidsskrifter og bøger. Vi har gennemgået teksterne systematisk og lavet statistik over, hvilke nye ord der blev brugt, og hvordan de blev brugt,« siger han og fortsætter:

Fakta

1.022 opslagsord med fuld betydningsbeskrivelse er netop blevet føjet til Den Danske Ordbog, 21 ord har fået nye betydninger, og 10 nye faste udtryk er tilføjet. Desuden er yderligere 7.500 udtaler kommet til i opdateringen, så det i alt er muligt at høre udtalen af 89.000 ord på en lydfil.

I 2016-17 tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab hele 10.000 ord til ordbogen.

Mange af de “nye” ord i ordbogen er ikke nye – de har bare ikke været beskrevet i ordbogen før. Af hensyn til eftertiden er det vigtigt for en betydningsordbog at dokumentere hele det sprog, der omgiver os.

»Hvis et nyt ord forekom med en vis frekvens i teksterne, er der en stor sandsynlighed for, at det er et af de nye, der bliver tilføjet ordbogen.«

Henrik Lorentzen og de øvrige sprogforskere fra Dansk Sprog og Litteraturselskab har også lavet statistiske analyser af, hvilke ord der står ved siden af de nye udtryk.

På den måde kan de se, hvordan ordet bliver brugt, og hvilken betydning det har.

»Det er ikke vores subjektive mening om, hvad et ord betyder, der er kommet med i ordbogen. Som alle andre videnskabsfolk går vi systematisk til værks, når vi ser på, hvordan danskerne bruger ordene i de tekster, de skriver,« siger Henrik Lorentzen.

Engelsk sniger sig ind i sproget

En del af de 1.022 nye ord, der er blevet en del af det danske sprog, og som derfor er kommet med i den danske ordbog, stammer fra engelsk. Det gælder eksempelvis

  • Crowdpleaser (en person, der behager en stor folkemængde)
     
  • Shitstorm (situation, hvor nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser, især på de sociale medier)
     
  • Blame (bebrejde; udtrykke kritik af eller føle utilfredshed med)
     
  • Twerke (danse ved at bevæge hofterne så hurtigt og med stor kraft så bagdelen ryster)

»Nogle synes, vi har for mange ord med i ordbogen, som stammer fra engelsk, andre siger, at vi har for få. Men det er faktisk ikke noget nyt, at det danske sprog bliver influeret af andre sprog,« siger Henrik Lorentzen.

»Dansk er generelt et sammensat sprog. I Middelalderen kom der for eksempel mange tyske ord ind i det danske sprog,« fortsætter han.

Andre lande misunder os ordbogen 

Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, har gennem en lang årrække forsket i dansk sprogudvikling.

Han er ikke overrasket over, at engelske ord kravler ind i det danske sprog.

»Sproget forandrer sig hele tiden, fordi det afspejler, hvad der sker i samfundet. Når vi i Danmark har brug for nye ord, laver vi dem selv som for eksempel ‘lommeregner’, eller vi låner ordene fra et andet sprog, som det for eksempel er tilfældet med ‘computer’,« siger Jørn Lund.

»Når man kradser lidt i overfladen, kan man se, at især tysk har påvirket os lige siden 1100-tallet. Også fransk, italiensk og mange andre sprog har gennem tiden sat deres præg. Og nu er det så engelsk,« fortsætter han.

Ordnet.dk er et glimrende digitalt opslagsværk, som vi skal være stolte af i Danmark, mener han.

»Det er et værk, man misunder os i mange lande, fordi det dokumenterer, hvordan sproget har udviklet sig siden middelalderen. Vi kan se, hvordan ordene har skiftet betydning. Der er ikke ret mange sprogs udvikling, som er dokumenteret digitalt lige så godt som det danske,« siger Jørn Lund.

Dansk Sprognævn fastsætter retskrivningsnormen og samarbejder med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om at registere nye ord. Et resultat af samarbejdet er hjemmesiden sproget.dk, hvor der er masser af råd om dansk sprog og retsskrivning.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud