Derfor vil Forsvaret have en satellit over Arktis
Forsvaret har opsendt sin første satellit i rummet, som skal være med til at styrke overvågningen af Arktis.

Det lykkedes fredag eftermiddag at få kontakt til Forsvarets nye satellit, da den fløj tæt hen over signalmodtagere ved virksomheden GomSpace i Aalborg. (Illustration: ESA)

Fredag klokken 8.51 trådte det danske forsvar ind i rumalderen. En lille satellit på størrelse med en pakke cornflakes blev sendt af sted med en kinesisk løfteraket fra Gobiørkenen i Kina.

Opsendelsen lykkedes, og Forsvaret har nu fået sin første satellit i rummet.

Forsvarets satellit

Fredag blev to danskbyggede nanosatelliter – mini-satellitter – opsendt fra Kina.

Den ene, kaldet Ulloriaq, hører under det danske forsvar.

Ulloriaq måler 30x20x10 centimeter, vejer 8 kilo og får strøm fra solceller.

Ombord på Ulloriaq er et kamera og to sensorer, som kan modtage signaler fra skibe (AIS-signaler) og fly (ADS-B-signaler).

Den anden danskbyggede satellit (GomX-4b) er finansieret af den europæiske rumfartsorganisation ESA.

»Jeg har ikke sovet hele natten af bare spænding. Jeg var nervøs for, at den ikke kom op, eller at opsendelsen skulle blive forsinket igen på grund af dårligt vejr. Det har allerede været udsat flere gange,« siger Charlotte Wiin Havsteen, som er ansvarlig for projektet ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Videnskab.dk.

Satellitten er udviklet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og virksomheden GomSpace i Aalborg, og den er bygget til at overvåge skibs- og flytrafikken i Arktis.

Det sker ved hjælp af radiomodtagere, der kan opfange positionssignaler fra skibe og fly. Herudover sidder der også et kamera på satellitten, som kan tage billeder af Arktis, når vejret er klart.

»Baggrunden for, at vi vil styrke overvågningen i Arktis, er, at de ændrede klimaforhold betyder, at der sker stigende aktivitet i området. Der kommer både flere skibe og fly,« siger Charlotte Wiin Havsteen.

Fejring i Aalborg

Fredag eftermiddag fløj den nyopsendte satellit tæt henover Aalborg, og på virksomheden GomSpace fik medarbejderne kontakt til både Forsvarets satellit og en tilsvarende søstersatellit, som er finansieret af den europæiske rumfartsorganisation ESA.

»Vi modtog de ventede signaler, hvilket vil sige, at tingene er gået så godt, som de kunne,« siger Børge Witthøft, som er talsperson fra GomSpace.

»Vi er super stolte og glade, og der var masser af klappen, råben og skrigen blandt medarbejderne. Det er en meget stor dag for vores virksomhed, for satellitterne er de første af en ny modelserie,« tilføjer han.

Han forventer, at GomSpace »inden udgangen af februar, vil begynde at kunne sende en strøm af data til DTU, som sammen med Forsvaret vil behandle data fra satellitten.«

Forsvarets nye satellit blev opsendt fredag morgen sammen med en anden danskbygget nanosatellit. Opsendelsen skete fra Jiuquan Satellite Launch Center i Gobiørkenen i Kina ombord på en såkaldt Chang Zheng 2D-raket (Long March D2) - en løfteraket velegnet til opsendelse af mindre satellitter.  (Foto: Jiuquan Satellite Launch Center)

Forsvaret er bagud

Andre lande omkring Arktis har allerede opsendt satellitter til overvågning af området, og i 2016 konkluderede Forsvarsministeriet i en analyse, at det danske forsvar med fordel kunne følge trop.

»I analysen fra 2016 kom Forsvaret frem til, at de var bagud i forhold til at udnytte de teknologiske muligheder for overvågning, herunder satellitovervågning. Både Rusland, Norge, USA og Canada har allerede satellitovervågning i Arktis,« siger Kristian Søby Kristensen, som forsker i arktisk sikkerhedspolitik og er vicecenterleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Kristian Søby Kristensen nævner to grundlæggende tendenser som årsag til, at Forsvaret ønsker at styrke overvågningen i Arktis:

  • »Den ene tendens er en stigende opmærksomhed på den arktiske region. En af de store forventninger er, at der vil komme øget civil aktivitet i området. Der vil komme flere turister med krydstogtskibe, mere shipping (fragtskibe, red.) og mere trafik fra olieudvinding og minedrift. Samtidig er der også en situation, hvor stemningen over for Rusland er blevet mere højspændt, end den har været tidligere. Så der er en øget opmærksomhed på Arktis i al almindelighed.«
  • »Den anden tendens er, at satellitteknologien er blevet markant billigere, og det betyder, at det pludselig giver økonomisk mening for forsvaret selv at sende satellitter op for at lave overvågning. Arktis er et område, hvor det er svært at få overblik over, hvad der sker – vi har ikke radardækning i Arktis på samme måde, som vi har i Danmark,« siger Kristian Søby Kristensen.

Kun til civile formål

Satellitten

Forsvarets nye satellit skal overflyve polarområdet 16 gange i døgnet - en gang for hver halvanden time.

Det sker fra en bane cirka 540 km over Jorden.

Projektet løber frem til 2020. Den kommende tid testes blandt andet satellittens evne til at tage billeder og opfange signaler fra skibe og fly.

Kilde: DTU Space

Fra Forsvaret lyder det, at den nye satellit udelukkende skal bruges til civile og ikke til militære formål.

»Arktisk Kommando har ansvaret, hvis der skal foretages eftersøgning og redning i Arktis. Det kan for eksempel være, hvis der sker en ulykke, eller hvis et skib pludselig har olieudslip til miljøet. I den slags tilfælde har vi brug for at vide, hvor skibe og fly er, så vi kan træde til,« siger Charlotte Wiin Havsteen og understreger:

»Det er ikke en militær satellit. Den skal kun hjælpe med Forsvarets civilrelaterede opgaver. Vi har et samarbejde med Rusland og andre lande i Arktis, så hvis der sker et uheld i området, samarbejder vi med de arktiske nationer.«

Rusland ingen trussel i Arktis

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået kontrakten og står for projektet med den nye satellit Ulloriaq. DTU står for det videnskabelige arbejde med udvikling af udstyr til satellitten. Virksomheden GomSpace har stået for at bygge den og har driften af den i rummet. (Illustration: DTU)

Lektor ved Københavns Universitet, Uffe Jakobsen, mener heller ikke, at det er pres fra Grønlands store naboland Rusland, som får Forsvaret til at styrke overvågningen i Arktis.

»Når vi hører om truslen fra Rusland i forsvarssammenhænge, går det ikke på Arktis, men på Østersøen og Europa i almindelighed. Rusland formår at samarbejde med de andre lande i Arktis, både inden for Arktisk Råd men også med nabostaterne i Arktis.«

»Så i Arktis ses Rusland ikke som den samme risiko som andre steder, og forholdet er mere præget af en samarbejdsrelation. Det er ikke Rusland, som er årsagen til øget overvågning i området,« lyder analysen fra Uffe Jakobsen, som er lektor og forsker i arktisk politik og sikkerhed ved Institut for Statskundskab.

Kan den tage billeder af krigsskibe?

Hans kollega Kristian Søby Kristensen mener dog ikke, at man fuldstændigt kan afvise, at stigende spændinger i forholdet mellem Rusland og Vesten har spillet ind på beslutningen om, at Forsvaret nu begynder at indtage rummet over Arktis.

»Der er ingen tvivl om, at satellitten primært har civile formål. Men når satellitten holder øje med krydstogtskibe, kan den vel også holde øje med russiske krigsskibe.«

»Der er et kamera ombord på satellitten, så hvis den befinder sig de rigtige steder, kan den vel også tage billeder af skibe, som ikke nødvendigvis har meldt deres ankomst,« siger Kristian Søby Kristensen.

Måske militære satellitter fremover

Forsvarets nye satellit kan primært opdage skibe og fly, fordi den kan modtage særlige signaler – AIS-signaler og ADS-B-signaler – som større skibe og fly er forpligtede til at udsende, påpeger Charlotte Wiin Havsteen.

»Hvis ikke skibe eller fly udsender signaler, kan vi ikke finde dem med satellitten. Så vi kan kun overvåge skibe og fly, som har lyst til at meddele, at de er i området, og som følger deres forpligtelser,« siger Charlotte Wiin Havsteen og tilføjer:

»Vi ved ikke om kameraet ombord vil kunne opdage skibe, som ikke udsender signaler. Det er kun et 700 millimeters kamera, så vi skal have testet, hvor meget det overhovedet kan se,« siger hun.

Hun påpeger, at den nye satellit løbende vil blive evalueret fremover, og hvis den er en succes, vil hun ikke afvise, at der i fremtiden kan blive opsendt satellitter med mere militære formål.

Forsvarets nye satellit vil blandt andet modtage signaler fra krydstogtskibe, som besøger grønlandsk farvand. Ideen er, at satelliter kan have overblik over trafikken og træde til, hvis der bliver behov for redning eller eftersøgning. (Foto: Shutterstock)

Behov for fornyet overvågning

Når det gælder Forsvarets civile overvågning af Arktis, er der imidlertid ingen tvivl om, at der er behov for en fornyet indsats, påpeger lektor Uffe Jakobsen.

»Indtil nu har overvågningen af skibstrafikken i Arktis været baseret på et nærmest manuelt system, som hedder GREENPOS. Det indebærer, at når et skib sejler ind i den grønlandske zone, har det pligt til at melde sin ankomst og sin position. Det kan skibet gøre ved at ringe eller sende en mail til Arktisk Kommando.«

»Men systemet er baseret på at enkeltpersoner husker at sørge for at overholde deres pligt til at indberette oplysningerne hver sjette time,« siger Uffe Jakobsen, som selv har forsket i skibstrafikken i Arktis i forbindelse med forskningssamarbejdet MARPART.

Trafik ikke steget markant i Grønland

Selvom både politikere og Forsvaret taler om stigende trafik i Arktis, er skibstrafikken i de grønlandske farvande indtil videre ikke steget nær så markant som i andre arktiske lande, påpeger Uffe Jakobsen.

»Der er en hypotese om, at klimaforandringer og isens afsmeltning vil betyde, at vi får øget skibstrafik i Arktis. Men indtil videre har der været stor forskel på, hvordan trafikken i Arktis har udviklet sig. Langs Norges og Ruslands kyster har der virkelig været tale om en øgning af skibstrafikken, men i de grønlandske farvande har vi ikke set den samme stigning,« siger Uffe Jakobsen.

Krydstogtskibe i Grønland

De seneste tal fra Grønlands Statistik viser, at der var færre krydstogtanløb i Grønland i 2017 end i 2016.

Til gengæld var der samlet set flere passagerer ombord på skibene: 

I alt besøgte 27.425 krydstogtpassagerer Grønland i 2017, hvilket svarer til en stigning på 11,6 procent i forhold til det samlede antal i 2016.

Han henviser til en rapport fra 2016, som viser, at skibstrafikken i Grønlands farvande har »været begrænset til færre end 600 årlige ankomster i gennemsnittet igennem de seneste 10 år.«

Stigning i krydstogtskibe

Størstedelen af skibstrafikken i Grønland kommer fra fiskeri, men rapporten forudser, at der i de kommende år kan ske en stigning i trafikken fra krydstogtskibe, som besøger de spektakulære gletsjere og isbjerge i sommermånederne. Til gengæld ser rapporten ikke det helt store potentiale for øgning af trafikken fra fragtskibe og trafik i forbindelse med minedrift i de grønlandske farvande, påpeger Uffe Jakobsen.

»Der er ikke rigtig kommet gang i den grønlandske minedrift endnu, og den almindelig vare- og persontransport har været stort set stabilt i de grønlandske farvande. Så man forventer – eller håber –  at den største stigning i skibstrafikken vil komme fra den stigende turisme i området.«

»Men det er også virkelig væsentligt, at vi har en god overvågning af krydstogtskibe. Der er en væsentlig sikkerhedsrisiko, for der er mange mennesker ombord, som befinder sig i et øde område,« siger Uffe Jakobsen.

Forskerne påpeger, at en væsentlig fordel ved overvågning af skibs- og flytrafikken med satellit er, at den kan overvåge et stort område ad gangen for relativt få penge.

Den samlede pris, som Forsvaret har betalt for udvikling og opsendelse af satellitten, er 11,7 millioner kroner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede


Det sker