Derfor vil far og søn altid være uenige om alle tiders bedste fodboldspiller
Vi husker især begivenheder fra perioden mellem ungdom og voksenliv. Den tid har derfor også en særlig indflydelse på, hvordan vi vurderer ting - såsom alle tiders bedste fodboldspillere - senere i livet.

Zlatan eller Pelé? Hvem er bedst? Generationerne er ofte uenige, og det kan skyldes, at vi især erindrer ting fra vores sene ungdom og tidlige voksenliv. (Foto: Colourbox)

Fodboldfans elsker at diskutere, hvilke spillere og hold der er bedst.

Er Elkjær og Arnesens 80'er-hold for eksempel det bedste danske landshold nogensinde, eller er det måske Schmeichels europamestre?

Er Messi eller Maradona den bedste spiller gennem tiden, er det Pelé eller Neymar, Eusébio, eller Cristiano Ronaldo, Cruyff eller van Basten?

Alle de store spillere gør et uudsletteligt indtryk på deres fans, men meget tyder på, at det langt fra kun er de fremragende mål, de geniale afleveringer eller de millimeter-præcise indgreb, der afgør vores holdning til alle tiders bedste fodboldspillere.

Forskning har nemlig nu en anden forklaring på, hvorfor fædre og sønner ikke altid kan blive enige.

Et studie publiceret i The Quarterly Journal of Experimental Psychology viser nemlig, at vores alder har stor indflydelse på, hvilke spillere, vi mener, er historiens bedste.

Forskerne bad en lang række mennesker vælge de fem fodboldspillere, som, de mente, var alle tiders bedste.

Herefter sammenholdt de oplysninger om, hvornår de givne favoritspillere var halvvejs i deres karriere med respondenternes alder på det givne tidspunkt.

Fakta

FIFA Ballon d'Or
Titlen som verdens bedste fodboldspiller, FIFA Ballon d’Or, uddeles i dag i Zürich fra klokken 18:30.

De nominerede er:
- Cristiano Ronaldo
- Lionel Messi
- Franck Ribery

Læs mere på FIFA's hjemmeside.

»Vi kunne temmelig tydeligt se en tendens til, at deltagerne i vores undersøgelse særligt valgte spillere, som var ved midtpunktet i deres karriere, når deltagerne selv havde en alder på mellem 15 og 25 år. I gennemsnit var deltagerne 17 år gamle, når deres favoritspillere havde nået deres karrieres midtpunkt,« fortæller en af studiets forfattere, professor i kognitive psykologi Martin Conway fra University of Leeds, til Videnskab.dk.

Vi holder fast i ungdommens minder

Det er ikke kun stædige fodboldfans, der holder fast i ungdommens helte.

Faktisk viser det sig ifølge Martin Conway at være en helt generel tendens i menneskers erindring, at vi særligt husker ting fra perioden, mellem vi er 10 og 30 år.

Forskerne taler om en såkaldt 'erindringspukkel', hvor folks erindringer om deres liv bunker sig sammen særlige steder på livsforløbet.

»Man begyndte at tale om en erindringspukkel i 1980'erne, da man kunne se, at hvis man bad folk, der var midaldrende eller ældre, om at genkalde sig 10 erindringer fra deres liv, så havde de en tendens til særligt at huske begivenheder fra den sene ungdom og det tidlige voksenliv,« siger Martin Conway.

Erindringspuklen har siden vist sig at være et meget kraftfuldt fænomen, som ikke bare påvirker erindringer om vores liv, men også andre aspekter, som for eksempel vores vurderinger af fodboldspillere gennem tiden.

Ifølge Martin Conway har andre studier for eksempel vist, at folk også gerne nævner film, bøger og musik fra denne periode, når man beder dem nævne deres favoritter. Samme effekt kan ses, når folk skal genkalde sig store sportsbegivenheder og store verdenshistoriske hændelser.

Vi husker især, da vi skabte vores identitet

Ifølge Martin Conway er der flere mulige forklaringer  på, hvorfor vi særligt husker begivenheder fra denne begrænsede del af vores liv.

Alfredo Di Stéfano and Ferenc Puskás. To af fortidens Real Madrid-stjerner, som nok ikke bliver nævnt som alle tiders bedste fodboldspillere af nutidens unge. (Foto: Aftonbladet arkiv [Public domain], via Wikimedia Commons</a>)

»Den sene ungdom og det tidlige voksenliv er jo en periode, hvor man i høj grad skaber sig en ide om, hvem man er, og det er en periode med mange begivenheder, som vil have konsekvenser for ens fremtid.«

»Man grundlægger vigtige venskaber og de første parforhold. Meget tyder på, at de begivenheder og den kultur, man bliver udsat for i den her periode, bliver meget definerende for, hvordan man forstår sig selv.«

Det taler for denne teori, at erindringspuklen falder på lidt forskellige steder i den relativt store periode mellem 10 og 30 års-alderen, alt efter hvad folk skal genkalde sig.

»Vi er for eksempel netop nu i gang med at lave et studie af, hvordan folk husker The Beatles. Her kan vi også se en tydelig erindringspukkel, men den falder en lille smule tidligere end for fodboldspillerne, og noget senere, når man beder folk genkalde sig vigtige begivenheder i deres liv.«

»Vi begynder jo at orientere os mod ting uden for familien i den her periode. Men vi møder ofte forskellige ting i lidt forskellige dele af den her periode. For eksempel kan en særlig popgruppe for mange være et forsøg på tidligt at vende sig væk fra familien mod samfundet og skabe sig en selvstændig identitet, mens de fleste nok først vil træffe store valg omkring deres fremtid senere i perioden.«

Hjernen topper i ungdommen

En anden forklaring kan ifølge Martin Conway også være, at oplevelser fra denne periode er særligt gode til at overleve i vores hukommelse.

»Vores hjerne undergår en række væsentlige forandringer i den her alder, og nogle af de forandringer berører den del af vores hjerne, der hedder frontallapperne, hvor kontrolsystemet er placeret.«

»Meget tyder på, at den del af hjernen begynder at arbejde særligt effektivt i netop denne periode af vores liv, og det kan betyde, at vi på dette tidspunkt er særligt effektive til at lagre information om vores oplevelser.«

Fakta

Hvilke spillere var midt i deres karriere i de forskellige årtier:

1950'erne: Ferenc Puskas, Alfredo Di Stéfano

1960'erne: Pelé, Eusebio

1970'erne: Johan Cruijff, Franz Beckenbauer

1980'erne: Diego Maradona, Marco van Basten

1990'erne: Zinedine Zidane, Romario

2000'erne: Ronaldinho, Ronaldo

Hvis hukommelsen virker særligt effektivt i denne periode, kan det altså gøre, at vi i særlig grad hæfter os ved store fodboldøjeblikke fra denne tid i vores liv.

Ældre mennesker har set det hele

Det giver sig selv, at dagens skolebørn nok snarere nævner Messi eller Ronaldo, end fortidens stjerner som Stanley Matthews eller Ferenc Puskás, når de skal lave lister over verdens bedste fodboldspillere. De har jo som oftest aldrig set fortidens helte spille og har sandsynligvis aldrig hørt om dem.

Men hvorfor nævner ældre mennesker ikke nutidens stjerner, som de jo også har haft mulighed for at følge, men i højere grad stjernerne fra deres ungdom?

Martin Conway peger på, at der generelt sker en række ændringer i hjernen med alderen, som gør, at den begynder at arbejde mindre effektivt.

En anden forklaring kan også være, at den ældre hjerne simpelthen ikke er lige så vant til at håndtere nye indtryk som den yngre hjerne.

»Ældre mennesker har generelt mindre detaljerede og lidt mere tågede erindringer. Men når vi kan se, at folk husker færre begivenheder fra tiden efter 30 års-alderen, så kan det også skyldes, at vi ikke møder lige så mange ting, som er fuldstændig nye for os, når vi bliver ældre.«

»Med tiden vil meget af ens liv komme til at bestå af rutiner, og derfor lagrer din hjerne ikke lige så meget information om det, du oplever, fordi det simpelthen ikke er nødvendigt at lagre den samme mængde information om ting, du er vant til at gøre, og derfor hjernen for eksempel heller ikke fæstner sig så meget ved nye indtryk som for eksempel fodboldspillere.«

Vores hjerne fylder ubevidst hullerne i vores hukommelse ud

Hvis du midt i diskussionen mener at kunne huske hver en detalje fra en særlig fodboldkamp i 1993, eller din onkel påstår minutiøst at kunne genkalde sig en særlig Harald Nielsen-scoring, så skal I måske sænke forventningerne til hukommelsen lidt.

Ifølge Martin Conway er der nemlig klare tegn på, at vi kun husker få hovedtræk fra vores fjerne minder.

»Det, som jeg og andre, der arbejder med det her område, er kommet frem til, er, at hjernen automatisk og ubevidst fylder detaljerne i vores minder ud. Det er især tilfældet i vores barndom, men det gælder også i mindre grad i andre perioder af vores liv. Vi husker gerne nogle få fragmenter for eksempel i form af særlige billeder. Men når vi skal genkalde os en oplevelse, så fylder hjernen altså alt det omkring denne kerne ud automatisk,« siger Martin Conway.

»Man kan for eksempel lave denne test: Du har sikkert nogle barndomsminder, som du mener, at du husker ret godt, men hvis jeg spørger dig for eksempel, hvilket tøj du havde på dengang, så vil du sikkert ikke have nogen anelse om det. Men når du forestiller dig et barndomsminde, så har du alligevel som regel tøj på. Hjernen fylder simpelthen detaljerne ud for dig, uden du opdager det.«

Ifølge Martin Conway viser nyere studier af hjernen, at folk bruger store dele af den, når de skal genkalde sig et minde.

»Det indikerer, at det ikke bare er et spørgsmål om at hente et minde frem fra en hylde, men at der også foregår et meget aktivt arbejde med at rekonstruere mindet og fylde detaljerne ud.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.