Derfor misbruger politikere deres magt
Magtfulde mennesker har lettere ved at lyve og bedrage og gør det oftere end mennesker uden magt. Det kan være årsagen til regeringens problemer.

Udenrigsminister Lene Espersen er havnet i hård modvind i den såkaldte mail-sag. Amerikanske forskere mener, der er en videnskabelig forklaring på de mange sager om politikeres magtmisbrug, uden at de dog nævner specifikke danske sager. (Foto: Ft.dk)

Udenrigsminister Lene Espersen er havnet i hård modvind i den såkaldte mail-sag. Amerikanske forskere mener, der er en videnskabelig forklaring på de mange sager om politikeres magtmisbrug, uden at de dog nævner specifikke danske sager. (Foto: Ft.dk)

Regeringen er hårdt presset i disse dage.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen beskyldes for misbrug af magten med en arrogance, som kun flertallet med Dansk Folkeparti skænker.

Og faktisk kan sagerne om overbetaling af privathospitaler og vildledning af Folketinget forklares videnskabeligt.

En del internationale undersøgelser fastslår nemlig, at mennesker, der besidder magt i høj grad, føler ret til at tage sig friheder i forhold til deres egne og samfundets gængse moral og regler.

Med andre ord er den gamle lære om, at magt korrumperer, korrekt.

»Magt og indflydelse kan skabe en grov ulighed mellem fordømmelse af andre og egen adfærd. Magtfulde mennesker er kort sagt strenge i deres vurdering af andre, mens de er mere large i forhold til at give sig selv fordele,« siger Adam Galinsky fra Kellogg School of Management ved Northwestern University, USA, der står bag undersøgelsen Power Increases Hypocrisy: Moralizing in Reasoning, Immunity and Behavior sammen med hollandske forskere.

Forskerne nævner eksempler på magtmisbrug som politikere, der spenderer offentlige midler, samtidig med at de kræver mindre offentlig forbrug.

Gradbøjning af virkeligheden

Herhjemme er det aktuelt, da Rigsrevisionen sidste år afgjorde, at statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte offentlige midler til at overbetale privathospitaler i sin tid som sundhedsminister.

Mange af Løkkes kritikere mener, at overbetalingen var et ideologisk funderet opgør med den offentlige sektor.

I en udløber af samme sag er udenrigsminister Lene Espersen kommet i voldsom modvind i forbindelse med, at hun forleden oplyste til flere medier, at hun ikke føler sig forpligtet til at besvare spørgsmål fra folketingsmedlemmer, men i stedet kan vælge at besvare spørgsmålene med svar, der ikke er relateret til de stillede spørgsmål.

Den tolkning af ministeransvarsloven bliver dog afvist af sagkundskaben, der mener, at det er lodret løgn at besvare et spørgsmål med et svar, der nok er sandt, men som ikke har noget med spørgsmålet at gøre, udover at få spørgeren til at tro, at svaret er svar på det stillede spørgsmål.

Lene Espersen har nu undskyldt sin tolkning af sine ministerielle forpligtelser.

Men netop den gradbøjning af virkeligheden, der lå til grund for hendes oprindelige forklaring, er kendetegnende for politikere, som magten har korrumperet.

Magt og indflydelse kan skabe en grov ulighed mellem fordømmelse af andre og egen adfærd, det viser forskning fra Kellogg School of Management ved Northwestern University i USA. (Foto: Statsministeriet)

Studiet kommer ikke ind på, hvorfor magten korrumperer, men konstaterer blot, at den gør det.

Det faktum bliver ikke mindre forstemmende af socialpsykolog ved Columbia University Dana Carneys studie People with power are better liars, der ikke alene viser, at magtfulde folk lyver, men også at de lyver langt bedre end folk uden magt.

»Magt giver flere kræfter og styrker de kognitive ressourcer. Det gør hjernen stærkere, simpelthen, og øger samtidig niveauet af testosteron - det hormon, som gør det lettere at kaste sig ud i en masse ting, og som gør stresspåvirkningen mindre. Når folk lyver, ræser hjernen af sted, fordi den skal holde sammen på historierne. Den ekstra mentale energi, som magtfulde mennesker har, gør det imidlertid muligt for dem at undertrykke en række af de afslørende non-verbale signaler, som folk udsender ubevidst, når de lyver,« siger Dana Carney.

Tilsidesættelse af landets love og regler kan ikke kun ses i den nuværende regering.

Socialdemokraterne er i årevis blevet beskyldt for pamperi og politiske udnævnelser.

Senest blev Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen kritiseret for - i strid med ansættelsesprocedurerne - at udnævne loyale partisoldater til fremtrædende stillinger.

Mens Ombudsmanden ikke direkte kritiserede overborgmesteren personligt, fandt han hele ansættelsesforløbet stærkt kritisabelt.

Beruset af magt

I begge studier de udenlandske forsøg blev forsøgspersonerne delt i en magtfuld og en ikke-magtfuld gruppe.

Magt giver flere kræfter og styrker de kognitive ressourcer

Dana Carney

I en række eksperimenter viste de magtfulde sig at være mere fordømmende over for andres snyd, selv om de selv snød mere end andre.

Omvendt viste forsøget, at de ikke-magtfulde krævede større ærlighed af sig selv end af andre.

I Dana Carneys undersøgelse blev forsøgspersonerne delt i chefer og ansatte.

Alle skulle stjæle 100 dollars og lyve om det. Forskerne målte personernes non-verbale tegn på, at de løj. Forskerne ledte efter 'tics', accellereret tale og større mængde Cortisol i spyttet.

»Udslagene for de magtfulde løgnere var stort set de samme som for den kontrolgruppe, der fortalte sandheden. Kun forsøgspersonerne uden magt blev afsløret som løgnere,« fortæller Dana Carney.

I et tredje studie, som tidligere er omtalt på Videnskab.dk, forklarer forskere, at folk, der opnår magt øjeblikkeligt, bliver "beruset af magt".

Men det er også den beruselse, der i sidste ende kan koste dem magten, fordi de ganske enkelt ender med at tage sig en frihed for meget.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk