Derfor lyder det så fedt, når man spiller elguitar
Elguitaren er et af de mest almindelige instrumenter i moderne musik. En irsk guitarist og fysiker besluttede sig for at beskrive, hvordan spilleteknikken kan udtrykkes matematisk.

Gribebrættet og guitarhovedet på en elektrisk guitar. Tværbåndene på halsen gør det muligt at spille rene toner uden at være helt nøjagtig, som man skal være på instrumenter uden tværbånd, for eksempel violin. (Foto: Colourbox)

En af årsagerne til, at elguitaren er blevet så udbredt inden for så mange forskellige genrer, er, at den er et meget alsidigt instrument.

Ved hjælp af effekter og modifikationer fik den elektriske guitar flere strenge at spille på gennem det 20. århundrede, og guitarister som Jimi Hendrix skabte nærmest lyde af en anden verden med sine guitarer ved hjælp af spilleteknik og en såkaldt 'effektboks'.

En guitar er mere fleksibel end et klaver

Et klaver har 12 toner i rækkefølge efter hinanden, men man har ikke mulighed for at 'bøje' tonerne, sådan at tonelejet ændrer sig i korte øjeblikke.

En guitar er langt mere fleksibel, i hvert fald når det kommer til toneleje. Ved at bøje strengene kan man ændre tonelejet hurtigt, trinløst og meget nøjagtigt, hvis man er en rutineret guitarspiller.

Man bøjer strengene ved at trække strengene op eller ned på 'gribebrættet', mens man bevarer presset på strengen.

Dette er en meget almindelig teknik, men det er svært at blive rigtig god til, og forskellige varianter af strengbøjning har været ophav til mange guitaristers personlige stil.

Elguitaren har også fået sit eget spekter med særlige spilleteknikker, der har udviklet sig i løbet af de seneste 50 år:

  • Streng-bøjning (bending)
     
  • Tapping (bruge begge hænder til at slå toner an på strengene på gribebrættet)
     
  • Forskellige varianter af vibrato (for eksempel ved at vibrere hele fingeren og hånden, der holder strengen nede, og bøje strengen mange gange i løbet af kort tid)

Fysikken bag streng-bøjning

Fysikken bag streng-bøjning og vibrato er aldrig blevet beskrevet før, og den irske fysiker og guitarspiller David Robert Grimes ved institut for onkologi ved Oxford University har nu gjort et forsøg på at lave en fysisk model over, hvad der egentlig sker, når strengene bliver bøjet.

Han arbejder egentlig med matematiske modeller, der skal forbedre strålebehandling, men gav sig i kast med et lille guitarprojekt på sidelinjen.

»Jeg ville forstå, hvad det var ved disse teknikker, som faktisk gør det muligt at ændre tonelejet,« siger Grimes i en pressemeddelelse.

I denne video forklarer Josh Homme, guitarist og frontmand i Queens of the Stone Age, hvordan han har udviklet sig helt egen personlige stil, blandt andet ved hjælp af strengbøjning:

Slog søm i en guitar

Sådan ser formlen for lydfrekvensen, som strengbøjning producerer, ud.

For at komme frem til formlen måtte David Robert Grimes mishandle en af sine gamle guitarer.

»Vi måtte finde på en metode, hvor man kunne måle nøjagtigt, hvor meget strengen var bøjet, og hvilken frekvens den producerede.«

»Vi slog søm i min guitar i videnskabens navn.«

David Robert Grimes satte søm i gribebrættet for at kunne hægte strengen på den, så de fik en konstant vinkel og frekvens.

Selve fysikken viste sig at være ganske ligetil, og Grimes opdagede, at strengens egenskaber havde stor betydning for, hvor meget tonelejet kunne ændres. Specielt hvor elastiske strengene er og tykkelsen på strengene er vigtige egenskaber.

David Robert Grimes tror, at denne viden kan være nyttig for streng-producenter og til at kunne lave nøjagtige digitale guitarvarianter, der efterligner ægte elguitarer.

Hvis du ønsker at vide mere om guitarens fysik, kan du tage et kig på Grimes' forskningsartikel, hvor han også beskriver vibrato og fysikken bag en såkaldt 'whammy bar'.

Strengbøjning, eller bending, bliver illustreret godt af det første musikstykke, man hører i videoen her. De er også inde omkring teknikken tapping, og hvorfor det bliver anset for at være en 'vulgær' teknik.

©forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker