Derfor har Danmark ikke en Zlatan
Det danske landshold i fodbold har ikke en spiller med anden etnisk baggrund. Dansk forskning viser, at etniske spillere er for egoistiske, og at klubberne er for dårlige til at integrere dem

Zlatan Ibrahimović, 27 år og topscorer i den italienske Serie A i den forgange sæson, er svensker med bosniske og kroatiske forældre. Han er det eksempel, som Danmark mangler. (Foto: luiginter)

Zlatan Ibrahimović, 27 år og topscorer i den italienske Serie A i den forgange sæson, er svensker med bosniske og kroatiske forældre. Han er det eksempel, som Danmark mangler. (Foto: luiginter)

Drenge og unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk er vilde med at spille fodbold. Ligesom deres jævnaldrende danskere.

Fælles for dem er også, at de drømmer om at nå toppen. Men modsat danske fodboldspillere har endnu meget få med anden etnisk baggrund fået så stor succes på fodboldbanen, at de kan leve af deres sport.

Ingen er nået så langt, at de er kommet på det danske landshold, som det for eksempel er sket i Sverige, hvor bosnisk/kroatiske Zlatan Ibrahimovic har udviklet sig til at blive én af verdens bedste fodboldspillere.

Spørgsmålet er hvorfor?

Gode individualister

Dansk forskning peger på, at fodboldspillere med anden etnisk baggrund end dansk har store egoer, god fart og stærke individuelle færdigheder. Samtidig er de ikke holdspillere, og de mangler taktisk viden.

»Der er en indikation af, at fodboldspillere med anden etnisk herkomst end dansk har en række spidskompetencer i forhold til teknisk forståelse og i individuel performance. Samtidig er deres skoling som fodboldspillere anderledes end den gennemsnitlige danske fodboldspiller,« fortæller adjunkt Sine Agergaard.

Undersøgelse i Århus

Sammen med Jan Kahr Sørensen, studielektor, begge fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet, har hun lavet en undersøgelse i Århus, hvor de har interviewet 10 talentfulde fodboldspillere i alderen 14-21 år.

De ti er alle muslimer og af anden etnisk herkomst end dansk. De håber alle på at gøre fodbold til en karrierevej i diverse danske klubber. Derudover har forskerne talt med trænere og klubledere i forskellige klubber. Lige fra klubber, hvor medlemmerne alle er etniske minoriteter, til en superligaklub.

Undersøgelsens resultater viser blandt andet, at drenge med anden etnisk baggrund har en anden tilgang til fodbold, end danske drenge. En af trænerne i undersøgelsen, der her er anonym, forklarer det nærmere:

»Generelt er spillere med anden etnisk baggrund meget tekniske, og de er meget hurtige. De mangler dog en forståelse for det taktiske - men mere eller mindre ingen af dem har haft mulighed for at følge et elitetræningsprogram fra en ung alder, og derfor har de mangler i det koordinerede og taktiske spil. Det er helt bestemt noget, som spillerne skal arbejde med, når de rykker op i ungdomsrækkerne.«

Fodbold på eget initiativ

Sine Agergaard har også lavet en undersøgelse af idrætsaktiviteten i Århus Vest blandt 870 unge i aldersgruppen 10-16 år. Cirka halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har en anden etnisk baggrund end dansk.

Fodbold er den mest populære sportsgren blandt de unge, og de fleste dyrker fodbold på egen hånd på gader og græsplæner i en helt ung alder. De er altså ikke medlem af en klub, men mange bliver det dog i deres teenageår. Derfor får de ikke en skemalagt træning i deres første fodboldår modsat den typiske danske dreng, der spiller fodbold.

Netop den uorganiserede fodbold kan være en af forklaringerne på, hvorfor spillere med anden etnisk herkomst end dansk har det svært ved at slå igennem i det danske fodboldsystem.

De kommer sent ind i den danske klubkultur, og det har betydning. For eksempel i forhold til det udviklingsprogram, der er i dansk fodbold. Her bliver selv meget unge spillere udvalgt til at spille på samlede hold og indgå i specielle træningssamlinger. Senere kan spillerne komme på forskellige ungdomslandshold.

Sine Agergaard forklarer videre, hvad det betyder for spillere med anden etnisk baggrund at komme sent i gang i den danske klubkultur:

»Drengene har fået en anden fodboldskoling i de etniske minoritetsklubber, end man får i de klubber, hvor hovedsageligt etniske danskere spiller og træner. De har heller ikke den samme klubkultur, og det gør, at de også her møder modstand. Det er helt forskelligt, hvordan drengene og klublederne tackler den problematik.«

3. halvleg

Klubber er vidt forskellige, alt efter om man er i en klub, hvor alle medlemmer er tyrkere eller arabere, eller om man er i en klub, hvor flertallet af medlemmerne er danske. I den danske klub har man lange traditioner, og det er det, man kalder klubkulturen.

I en dansk klub er det for eksempel den såkaldte tredje halvleg, hvor voksne drikker en øl efter træning og kamp. I en dansk klub er det også helt naturligt, at man tager et bad efter træning eller kamp.

De ting er slet ikke en del af den arabiske klub. Det er blot nogle af de forhold, en spiller med anden etnisk baggrund end dansk skal vænne sig til, når han prøver talentet af i en dansk klub.

Kulturen i de danske klubber er naturligvis ikke ens uanset, hvor vi befinder os. Alligevel er der mange træk, der er fælles.

Et af de tydeligste fællestræk er, at klubben og sammenholdet kommer før alt andet. Det syn og den måde at være sammen på, skal også drengene med anden etnisk baggrund finde sig til rette i. En spiller kan derfor være nok så god, men hvis han ikke passer ind i de fælles regler og normer, kan han ikke bruges på banen.

Sverige er foran

Netop klubkulturen er et af de helt centrale steder, når vi taler om, hvordan Danmark bliver bedre til at integrere personer med anden etnisk baggrund i fodbolden. I Sverige har man langt mere succes på området. En af verdens bedste fodboldspillere er svensker og af bosnisk og kroatisk herkomst.

Fakta

OM FORSKEREN

Sine Agergaard (f. 1972) er uddannet etnograf og socialantropolog ved Aarhus Universitet og Brunel University, UK.

Siden erhvervelsen af ph.d.-graden i 2004 har Agergaard været ansat som adjunkt ved Institut for Idræt, Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet underviser i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmetoder.

Finansieret af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning udfører Agergaard et toårigt forskningsprojekt om idræt og integration i Århus Vest.

Zlatan Ibrahimović er den fodboldspiller, de fleste svenskere sætter deres lid til, når deres nationalmandskab skal sparke bolden i kassen. Han er på mange måder særegen, og i forhold til dansk fodbold er han unik. Han er det slående eksempel på, at en spiller med anden etnisk baggrund har fået succes på det svenske landshold. Danmark mangler endnu sådan en succeshistorie.

Forskelbehandling nødvendig

»I Sverige har man langt flere etniske minoriteter i Danmark, men man har også mange flere erfaringer med at integrere dem. I mange år har man arbejdet ud fra en filosofi om gensidig tilpasning. I Danmark er den typiske tilgang assimilation, hvor de etniske minoriteter skal tilpasse sig den danske kultur,« siger Sine Agergaard.

»Vi behandler ikke de etniske minoriteter anderledes end de danske, selvom det er det, der kræves. Inden for fodbold er det derfor nødvendigt, at klubberne får en anderledes tilgang. Det er måske nødvendigt, at klubberne bruger professionelle ressourcer i fremtiden for at komme disse problematikker til livs,« uddyber hun.

Forskningen viser tydeligt, at dansk fodbold står overfor flere store problematikker, som kræver en ekstra indsats, hvis det skal lykkes at få en dansk Zlatan.

Det er især fodboldklubberne, som er tvungne til at sætte flere og nye kræfter ind. De skal turde gøre en forskel. De skal være opmærksomme på, at spillere fra forskellige kulturer kræver forskellige tilgange.

I dansk fodbold er det for eksempel forventet, at en spiller melder afbud til kamp eller træning, men ikke alle afbud er lige gode. En træner i undersøgelsen forklarede, at en af drengene med anden etnisk baggrund meldte afbud på grund af en fødselsdag i familien.

Træneren mente derfor, at spilleren manglede interesse for holdet. Det var sandsynligvis ikke tilfældet her, men snarere at spilleren kommer fra en kultur, hvor familien betyder mere end alt andet.

Vi har altså at gøre med nogle overordnede forskelle i måden, folk lever deres liv på. Derfor er forskelsbehandling nødvendig. De danske klubber skal turde tage hensyn til, hvilken baggrund en spiller har - om han vil tage bad, ikke ønsker at drikke øl med de øvrige holdkammerater og så videre.

Sine Agergaard forventer dog ikke, at det forståelsen bliver højere i den nærmeste fremtid:

»Klubberne er endnu ikke klar til at bruge flere ressourcer, selvom de er klar over problematikken. Fortilfældet mangler simpelthen. Vi har endnu ikke en dansk Zlatan-effekt, der kan sætte skub i udviklingen.«

Om undersøgelsen 

Adjunkt Sine Agergaard og studielektor Jan Kahr Sørensen fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse, hvor de interviewer talentfulde fodboldspillere i alderen 14-21 år. De ti spillere bor i Århus og er alle muslimer samt af anden etnisk herkomst end dansk. De har også interviewet trænere og klubledere i forskellige klubber.

Undersøgelsens formål har især været at kaste lys over, om fodbold giver personer mulighed for at kravle op af den sociale stige i samfundet. Altså om en spiller med for eksempel en uuddannet og arbejdsløs baggrund gennem fodbolden kan ændre på sin sociale status og økonomiske indtjening.

Drømmen om at blive fodboldstjerne lever hos mange unge, uanset hvor man kommer fra, men det er meget få, der får drømmen opfyldt. En formodning undersøgelsen underbygger. Det er endog meget svært for personer med anden etnisk baggrund at komme højere op i det sociale hieraki via fodbolden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.