Derfor fik rotter underbukser på i videnskabens navn
Tidligere vindere af Ig Nobelprisen har blandt andet undersøgt, hvor mange gange man skal have sex for at få flere end 1.000 børn og underbuksers indflydelse på rotters sexlyst.

Noget forskning gør, at du falder bagover af ærefrygt, mens andet forskning får dig til at trække på smilebåndet. I denne video kigger vi nærmere på vores yndlings Ig Nobelprismodtagere, der gennem tiden er blevet hyldet for deres både sjove og tankevækkende forskning.

Noget forskning gør, at du falder bagover af ærefrygt, mens andet forskning får dig til at trække på smilebåndet. I denne video kigger vi nærmere på vores yndlings Ig Nobelprismodtagere, der gennem tiden er blevet hyldet for deres både sjove og tankevækkende forskning.

I filmens verden savler filmskabere over den prestigefulde Oscar-statuette. 

Inden for forskningens verden kaster man til gengæld lange blikke efter Nobelprisen, der årligt uddeles som en anerkendelse til forskeres banebrydende resultater og dedikation til deres felt. 

Men faktisk er det ved at være den tid på året, hvor en helt anden, ret underholdende pris skal uddeles. Ig Nobelprisen gives nemlig til den forskning, der får os til at le og sidenhen tænke. 

I anledning af prisuddelingen har vi været en tur i gemmerne og fundet frem til de mest underholdende Ig nobelpris-vindere gennem tiden. Dem kigger vi nærmere på i denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden.

Vi skal blandt andet en tur omkring en sultan, der efter sigende havde 1.000 børn, og hvilken indflydelse polyesterunderbukser mon har på rotters sexlyst.  

Forsker gav rotter underbukser på i forskningens navn 

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Forestil dig en rotte. Iklæd så rotten et par underbukser. Det billede virker måske absurd, men ikke desto mindre var det præcis sådan, 60 rotter så ud i forsker Ahmed Shafiks forsøg. Forsøget skulle undersøge, om forskellige typer underbukser påvirker hanrotters sex-lyst. 

I forsøget fik 60 rotter underbukser på af enten uld, bomuld, polyester eller en blanding af bomuld og polyester. Der var også en kontrolgruppe på 15 rotter, der så at sige gik med numsen bar. 

Forskeren fandt ud af, at de rotter, der var iført polyester eller en polyesterblanding, fik nedsat sexlyst. Det kan skyldes, at polyester skaber mere statisk elektricitet omkring de nedre regioner, end de andre materialer gør. 

Tidligere forsøg peger faktisk på, at polyesterundertøj kan forværre mænds sædkvalitet. Så selvom forsøget måske umiddelbart lægger op til et lille fnis, giver det også anledning til at undersøge, om polyesterundertøj gør det sværere for mennesker at få børn. 

Kan det lade sig gøre at få flere end 1.000 børn? 

Siger navnet Sultan Moylay Ismael dig noget? Nå, ikke? Når du så får at vide, at han er den mand i verden, der har fået flest børn - efter sigende et sted mellem 888 og 1.171 for at være mere præcis - kan det være, du hæver et øjenbryn.

Sådan havde to forskere det, så de besluttede sig for at skabe en computersimulation, der skulle udregne, om det virkelig kan lade sig gøre, at en mand får så mange børn. 

Computersimulationen viste, at det faktisk er muligt. Det kræver dog, at sultanen har haft sex mellem 9.500 og 19.000 gange. 

Sultanen havde både fire koner og et harem på 500 konkubiner i den fødedygtige alder, som løbende blev skiftet ud, når de blev 30 år. Derfor ville han ifølge computermodellen sagtens kunne være far til flere end 1.000 børn, hvis han havde hoppet i kanen med en til to konkubiner eller koner om dagen.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du har lyst til at vide mere om de to forsøg, kan du se mere i videoen øverst i artiklen. Her kan du også få indblik i flere underholdende forsøg, der er blevet hædret med en Ig Nobelpris gennem årene. 

I videoen dykker vi blandt andet også ned i et smerte-forsøg, hvor en forsker lod sig stikke af bier overalt på kroppen. Det kan du læse mere om her.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende Videnskab.dk-artikler:

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk