Derfor er X-Factor en succes
X-Factor kører igen på dansk TV. Forskerne har en række bud på, hvorfor showet fortsat er populært.

X Factor 2015 havde præmiere d. 2. januar og er traditionen tro fyldt med håbefulde deltagere, hvoraf ikke alle er lige professionelle. Vi elsker, når 'den grimme ælling' forvandler sig til en svane, mener forskerne. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)

X Factor 2015 havde præmiere d. 2. januar og er traditionen tro fyldt med håbefulde deltagere, hvoraf ikke alle er lige professionelle. Vi elsker, når 'den grimme ælling' forvandler sig til en svane, mener forskerne. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)

X-Factor kører igen i år på dansk TV - på syvende sæson.

Sang-talentkonkurrencen har kørt på dansk TV siden 2008, og det er nok gået op for de fleste af os, at udsendelsens succes ikke skyldes deltagernes musikalske talent. Videnskab.dk har samlet en række arkivartikler om den populære sangkonkurrence.

De første udsendelser følger altid en lang række forskellige konkurrence-deltagere, hvoraf en stor andel ikke har det store musikalske talent eller færdigheder. Du tænker måske, at de deltagere, der synger værst, er tonedøve. Men sådan behøver det ikke at forholde sig, fortæller forskeren Simone Dalla Bella fra universitetet i Montpellier til Videnskab.dk:

»Man har generelt omtalt dårlige sangere som tonedøve, fordi man har antaget, at folk synger falsk, fordi de ikke kan opfatte tonerne korrekt. Altså, at de ikke kan høre tonerne og derfor ikke er i stand til at synge den rigtige tone.«

Hun forklarer, at et af problemerne for de fleste, der synger falsk, snarere er, at det er svært for dem at koble den del af hjernen, som registrerer lyden, med den del af hjernen, som udfører sangen. Det kan for eksempel være ekstra svært at ramme rigtigt på tonerne, hvis hjernen også er koncentreret om at kunne en tekst. Læs mere om forskellen mellem tonedøve og dårlige sangere her.

Popmusik må gerne have silikone-implantater

I den tredje sæson af X-Factor forsøgte en af dommerne at hjælpe sine deltageres udfordringer med stemmen med computerprogrammet auto-tune, som fik deltagernes stemmer til at lyde godt under deres show.

På Videnskab.dk blev autotune dog af en forsker beskrevet som musikkens svar på silikonebryster:

»Det er et spørgsmål om perfektion og om den glatte æstetik i populærkulturen, hvor alt skal være pletfrit og strømlinet. Man finder ikke - som i mange andre genrer - glæde ved det unøjagtige,« siger lektor i musikteknologi Martin Knakkergaard fra Aalborg Universitet og tilføjer:

Ida Østergaard Madsen vandt X-Factor i 2012. En udenlansk forsker påstår, at vi ville have nemmere ved at gætte X-Factor-vindernes sejr, hvis vi så programmet uden lyd. (Foto: Colourbox)

»Man vil ikke fremstilles, som man er fra naturens side. I stedet skaber man sig selv med programmer som Auto-Tune. Det er det samme med alle dem, der propper sig med silikone og bruger plastikkirurgi for at lave deres udseende om.«

X-Factor: Det handler om den grimme ælling

Men når mange af deltagerne ikke er så vanvittigt dygtige sangere, hvorfor bliver vi så ved med at følge med? Forskerne mener, at det, der trækker danskerne hen til skærmen, er fortællingen om forvandling.

»Vi vil gerne se deltagere, som overvinder de forhindringer, som livet udsætter dem for. Så dem, der har en 'hard-luck'-historie, hvor de er blevet mobbet eller har haft en sygdom, passer særligt godt til showet. Vi kan godt lide se folk rejse sig og få succes, og mange kommer til at føle, at de har del i successen, fordi de har stemt på en given deltager,« fortæller lektor i musiketnologi Katherine Meizel i artiklen 'X Factor: Det handler mere om forvandling end om musik'.

Hun bakkes op af musikforsker Henrik Smith-Sivertsen:

»Deltagerne synger nogle sange, som allerede er udgivet, og som de ikke selv har skrevet, og hele konceptet går jo netop ud på, at almindelige mennesker skal formes til noget, de ikke var, da de ankom. Vi følger den grimme ællings forvandling til en svane. Men samtidig bruger dommere og deltagere det meste af tiden på at tale om, at deltagerne skal 'være sig selv'.«

Gæt hvem der vinder uden lyd

At X-Factor handler mere om fortællingen og forvandlingen – også den visuelle forvandling - kan måske udledes af et studie lavet af forskeren Chia Jung fra University College London.

Hendes studier viser nemlig, at vi er langt bedre til at forudsige, hvem der vinder en musikkonkurrence, hvis vi kun kan se og ikke høre deltagerne.

God X-Factor!

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.