Derfor er Luis Suarez' bid så uacceptabelt
Uruguays fantastiske fodboldspiller Luis Suarez er på vej til at blive smidt ud af VM, fordi han har bidt en modstander. Men hvorfor er det egentlig så slemt at bide en modstander under en så intens fodboldkamp?

Luis Suarez kæmper, som om hans liv var på spil. Og måske derfor tyr han til den uacceptable handling at bide sin modstander (Foto: Screendump fra Dailymail.com).

Luis Suarez kæmper, som om hans liv var på spil. Og måske derfor tyr han til den uacceptable handling at bide sin modstander (Foto: Screendump fra Dailymail.com).

Små børn bider. Dyr bider. Men sjældent ser vi højtbetalte professionelle fodboldspillere bide hinanden, og forargelsen har været stor efter Uruguays stjernespiller Luis Suarez for nylig bed den italienske spiller Giorgio Chiellini i en nærkamp under VM i fodbold.

Det internationale fodboldforbund FIFA overvejer netop nu, hvor lang tid Suarez skal i karantæne. (Endte senere med ni spilledage, red.) I mellemtiden har medierne smækket den ene overskrift op efter den anden om Suarez' bid.

Men hvorfor er det så slemt at bide under en ophidset fodboldkamp?

Professor i psykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen forklarer, at forargelsen til dels skyldes, at det er en form for vold, som vi ikke er vant til at se mellem mennesker.

»Der er jo noget dyrisk over det at bide, som vi tager afstand fra og opdrager små børn til ikke at gøre,« siger professoren.

Fodbold er en kontrolleret form for krig

Derudover bryder biddet med de sociale regler, der er for ’kamphandlingerne’ under en fodboldkamp.

Fodbold er nemlig ifølge professoren en form for ritualiseret stammekrig, hvor det er tilladt at gå til makronerne inden for de aftalte regler. Men uden regler er det ikke længere en leg, og derfor er forargelsen stor, når Luis Suarez bryder dem med sit bid.

»Det er den ultimative aggression i sin allermest primitive form. Når vi bider, er al fernis skrællet af. Det er ikke noget, vi normalt ser i omgangen med hinanden, men noget vi sanktionerer voldsomt,« forklarer Henrik Høgh-Olesen i en artikel på jp.dk.

Det at have en kulturel facade, hvormed vi adskiller os fra dyrene, er en del af alle menneskelige kulturer, siger forskeren.

Alvoren i det at bide i vores kultur kan illustreres med det eksempel, at der bliver holdt møde mellem forældre og det pædagogiske personale i børnehaven, hvis et barn bliver ved med at bide de andre børn. Det at bide kan altså være et tegn på, at der er noget galt i barnets liv.

Bid bryder med regler for slåskamp

Mande- og voldsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet mener, at biddet heller ikke er særligt maskulint.

Beviset for det kraftige bid, der nu har udløst ni spilledages karantæne: Luis Suarez' tandsæt i italienske Giorgio Chiellinis skulder. (Foto: DR's Twitter-profil)

»Man ser jo ikke Bruce Willis rende rundt i en actionfilm og bide folk,« siger mandeforskeren.

Han forklarer, at vi andre måske kan sætte os ind i, at man kan få lyst til at slå eller sparke en modstander under en intens fodboldkamp, fordi det ligger inden for de regler, der er for slåskampe mellem mænd.

At bide, rive i håret og nive er ikke maskulint.

»At bide sender et signal om noget ukontrollabelt, som ligger helt uden for vores kultur. Biddet ligger i spændingsfeltet mellem noget dyrisk og noget barnligt,« siger Kenneth Reinicke.

Vi må kun bide i krig

Professor Henrik Høgh-Olesen fortæller, at modstanden mod det dyriske bid er så stor i vores kultur, at vi kun i et tilfælde kan acceptere, at folk tyer til bid.

»Det er kun okay at bide, hvis man kæmper for sit liv eller er i krig.«

Biddet er et tegn på desperation hos et menneske, der kæmper en indædt kamp.

Og heri ligger måske forklaringen på, hvorfor Luis Suarez flere gange har bidt modstandere.

Suarez er i krig på fodboldbanen

Luis Suarez har nemlig fortalt i medierne, at han opfatter det at være en del af fodboldkamp som at være i krig.

»Krigsoplevelsen betyder måske, at han som fodboldspiller kan yde helt ud i det ekstreme, hvor han næsten ofrer sig selv for at score mål. Men oplevelsen af krig betyder så også, at han i kampens hede kan finde på at bide,« siger professoren.

Luis Suarez har, ifølge Ritzau, modtaget psykologhjælp i Liverpool for at holde op med bide. Hidtil er det dog ikke lykkes.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk