Del glæde på Facebook - det smitter
Når dine Facebook-venner skriver noget positivt - eller negativt - er der en stor sandsynlighed for, at du ændrer den tone, du selv skriver i. På den måde kan vi selv være med til at sprede glæde på de sociale medier, blot ved at tænke over den tone vi skriver i.

Vælg dine Facebook-venner med omhu. De påvirker dit humør, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Vælg dine Facebook-venner med omhu. De påvirker dit humør, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

»Har en fantastisk dag!«, »Ked af at være syg!«, »Putin er en skidt stodder!« Facebook spørger os: »Hvad har du på hjerte?«, og vi svarer. Lige fra hjertet. Tror vi.

Nu viser det sig nemlig, at de følelser, vi formidler, bliver påvirket af vores Facebook-venner. Sociale medier kan sprede både gode eller dårlige følelser. Det fandt forskere ved University of California, San Diego frem til for nylig, da de undersøgte en milliard statusopdateringer fra 100 millioner amerikanske Facebook-brugere.

To af dem, der står bag undersøgelsen, arbejder selv for Facebook.

Regnvejr skaber dårlig stemning

Forskerne lod positivt og negativt ladede ord køre igennem et tekstprogram, som automatisk analyserede statusopdateringer fra 1.180 dage mellem år 2009 og 2012.

De valgte at bruge regnvejr som udgangspunkt. For at være sikre på, at det ikke var selve regnen, der påvirkede vennernes humør, valgte de folk, der boede forskellige steder i landet.

Mens det regnede hos nogle, var der sol andre steder. Forskerne undgik også statusopdateringer, der omtalte vejret.

Det viste sig, at når det regnede, steg antallet af negative indlæg hos de, der var venner med dem, der oplevede regnen - selvom solen skinnede hos vennerne. Hver negative opdatering skabte 1,29 gange flere negative opdateringer hos Facebook-vennerne.

Positive følelser spredte sig endda i endnu højere grad. Her gav hver besked ophav til 1,75 gange så mange positivt ladede beskeder. 

Vores humør justeres efter vores venner

Der findes mange studier, der viser, hvordan følelser spreder sig i sociale netværk, men der har været meget lidt forskning i, om det forekommer gennem internettet.

Opdagelserne i det nye forskningsprojekt er ikke overraskende, mener lektor Gunn Enli ved Universitetet i Oslo. Hun forsker selv i sociale medier.

»De viser, at vi mennesker ikke er så anderledes på internettet end ellers, vi spejler os i hinanden der, ganske som vi gør i en almindelig samtale. Vi ved, at latter, smil og beklagelser smitter, når vi mødes ansigt til ansigt. Når man møder venner på gaden, vil man justere sig lidt efter de andre, og på Facebook lærer vi af hinanden, hvad der fungerer at snakke om,« siger hun til forskning.no.

Gunn Enli er derimod usikker på, om vi bliver lykkelige af de glade statusopdateringer og triste af de negative.

»Jeg tror, at det i høj grad handler om, at folk tilpasser sig en stemning. Ellers havde det jo været let at gøre mange mennesker lykkelige gennem sociale medier,« siger hun, men understreger, at hun ikke selv har forsket i det.

Vi kan skrive os glade gennem vores statusopdateringer

Det er slet ikke sikkert, at de, der kommer med positive statusopdateringer, er glade. Forskerne har ikke undersøgt, hvad Facebook-brugerne faktisk følte, da de skrev.

Alligevel er det sandsynligt, at der er en sammenhæng, siger professor i samfundspsykologi Joar Vittersø ved UiT Norges arktiske universitet. Han har forsket i lykke uden for nettet.

»Både norske og udenlandske studier viser, at det at skrive noget positivt om sig selv har effekt. Så bliver man i bedre humør efterfølgende,« siger Joar Vittersø til forskning.no.

»Men den målte effekt er kortvarig. Vi ved ikke, om det giver en varig glæde.«

Det at skrive en positiv statusopdatering kan gøre os i godt humør. (Foto: Colourbox)

Amerikanerne ser imidlertid ud til at bevare det gode humør i længere tid end nordmændene. I én undersøgelse varede det i op til tre måneder efter udøvelsen. For nordmændene varede den gode følelse kun i omtrent en uge.  

Selvom disse studier ikke undersøger skriveri på nettet, peger de altså på, at det at skrive en positiv statusopdatering muligvis i sig selv kan have en effekt på følelsen af tilfredshed.

Andres positive opdateringer kan påvirke os negativt

Deler vi følelser på Facebook, eller ønsker vi at give et bestemt indtryk af, hvordan vi har det?

Gunn Eli minder om, at man ikke nødvendigvis føler det, man skriver på Facebook.

»Måske tilpasser man sig ved at spille lykkelig, så man pepper livet lidt op på Facebook. Samtidig er der mange, der skriver om frustration, så det kan gå begge veje,« spekulerer hun.

Positive opdateringer kan også påvirke negativt. Vi kan blive triste af at få en opfattelse af, at alle andre har det godt, når vi selv ikke har det.

En undersøgelse viste, at vi ofte undervurderer, hvor dårligt andre mennesker har det, særligt fordi de fleste af os hellere vil snakke om de gode ting i livet.

Stor forskel på det indre og ydre kan føre til depression

Joar Vittersø siger også, at der kan være en stor forskel mellem fremstillingerne på de sociale medier og på ægte følelser.

»Over tid kan forventningspresset om at skulle fremstille sig selv positivt give en negativ effekt,« siger han.

»For at opnå langvarig glæde, må glæden være forankret i en selv. Hvis der kommer et for stort skel mellem facaden og ens indre, kan det føre til en lavere livskvalitet. I så fald bliver man mere sårbar over for depressioner og udbrændthed.«

Joar Vittersø siger, at han ikke har set lignende studier om Facebook, men tror, at der findes de samme farer der som i andre sociale arenaer. 

Forsker ønsker at skabe en velværeepidemi

Forskerne bag den amerikanske undersøgelse mener, at deres opdagelser kan få stor betydning for mental sundhed.

»Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at måle effekterne af sociale netværk og lære at forstørre dem, så vi kan skabe en velværeepidemi,« siger forsker James Fowler i en pressemeddelelse.

Dén udmeldring stiller Joar Vittersø sig kritisk overfor.  

»For det første tror jeg næppe, vi er i stand til at skabe en varig ændring i folks humør ved at sprede positive ord i sociale medier. Desuden er jeg ikke så sikker på, at vi bør gøre det. Humørsvingninger er naturligt og ikke noget, vi bør eksperimentere for meget med.« 

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk