De originale fastelavnsbolle-opskrifter: Du må først spise dem på tirsdag!
En af de første danske opskrifter var en hvedekage tilsat rosenvand, viser et dyk ned i fastelavnsbollens historie.
fastelavnsbolle

'Gammeldaws' fastelavnsboller er typisk en lukket bolle med glasur på toppen og creme i midten (Foto: Wikimedia Commons)

Boller op. Boller ned. Boller i min mave.

Hvert år spiser vi fastelavnsboller. I dag er der typisk to forskellige: den ‘gammeldaws’ hvedebolle med glasur på toppen, og den overdådige overskårne wienerbolle med flødeskum i midten.

Men hvor kommer fastelavnsbollen egentlig fra? Er den dansk – og er den gammeldags virkelig gammeldags? Videnskab.dk dykker ned i mysteriet.

Hvede var en luksus i rugbrødsdanmark

Til formålet har vi allieret os med Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek og Charlotte S. H. Jensen, der er mag. art. i folkemindevidenskab og udviklingskonsulent på Nationalmuseet.

De fortæller, at fastelavn er en forberedelse på de 40 dages faste før påsken, der er en katolsk tradition, som man har dyrket siden middelalderen.

Inden fasten skulle der tankes op med dyr og overdådig mad, og en af de ting man spiste var hvedeboller.

Det gjorde man, fordi hvede var lidt af en luksus, som man kun spiste ved højtider – for eksempel lune hveder på Store Bededag eller luciabrød til jul.

De traditionelle hvedesorter, som eksisterede på det tidspunkt, var nemlig svære at dyrke i det danske klima.

»Madhistorisk tror jeg altid, man har betragtet det, der var svært dyrkeligt, som en luksus. I juleperioden har bonden for eksempel givet sine ansatte et hvedebrød i julegratiale,« fortæller Caroline Nyvang.

Fastelavnsboller skal spises om tirsdagen

Men der er regler for, hvilken dag fastelavnsbollerne skal spises, og hvis du spiser dine fastelavnsboller om søndagen, så gør du det faktisk forkert.

Om søndagen må du nemlig kun spise kød – og det samme gælder mandagen efter fastelavn. Derfor hedder de to dage 'flæskesøndag’ og ’flæskemandag'.

Først om tirsdagen må du spise dine fastelavnsboller, og nu skal du til gengæld have spist dem allesammen inden onsdag, for der bliver det igen forbudt, fortæller Caroline Nyvang.

»Før askeonsdag kommer hvide tirsdag. Her spiste man hvide ting, Retter med æg og mælk, sukker og hvedemel. Det var en masse gode ting, man proppede sig med, som var forbudt under fasten,« siger hun.

Lyder det besværligt? I faktaboksen herunder har vi lavet en overskuelig liste.

Din fastelavns spiseguide

Flæskesøndag og flæskemandag

Som navnet antyder, skal der spises kød om søndagen og mandagen. Kød var en af de forbudte fødevarer under fasten, og derfor har der altså traditionelt set stået kogt skinke og flæsk på menuen i disse dage.

Hvide eller fede tirsdag

Her skal der spises fede, hvide fødevarer. Bollemælk, æg, sukker, hvede og smør.

Askeonsdag

Nu er det slut med alt det søde og fede. Fasten er i gang. Nallerne væk fra kagekrukken.

Fastelavnsbollen er måske tysk

Så langt så godt. Men hvornår startede man med at spise fastelavnsbollerne herhjemme?

Ifølge Caroline Nyvang er det svært at sige, præcist hvornår det sker, men den tidligste kilde, vi har, er et kalkmaleri af hvedeboller fra 1200-tallet i Estvad Kirke nær Skive. Samme type bolle optræder igen på et kalkmaleri fra 1400-tallet i Bellinge Kirke i Odense.

»Brødet på malerierne er højst sandsynligt strutter – et hvedebrød formet som et kors. Hvedebrødet har været knyttet til danske højtider i århundreder,« siger hun.

Ifølge Charlotte S. H. Jensen kunne fastelavnsbollen herhjemme dog også være inspireret af den tyske bolle 'heisswecke', der betyder ‘varm opvågning’ – en sød mælkebolle af hvedemel, som opstår i Nordtyskland i løbet af 1600-tallet.

»Det er muligvis her, de tidlige fastelavnsboller stammer fra. I Sønderjylland kalder man dem hedvig,« siger hun.

Heisswecken er et tidligt, tysk bud på fastelavnsbollens oprindelse. Bollen er dog væsentlig anderledes fra de kager, vi kender i dag (Foto: Wikimedia Commons.)

 
Svensk konge åd sig selv ihjel

I 1771 tog den svenske konge Adolf Frederik ædegildet lidt for seriøst. Han døde simpelthen, fordi han havde spist for meget.

Ifølge rygtet skulle han have sluttet middagen af med at spise hele 14 fastelavnsboller, men Caroline Nyvang har kigget i en dagbog skrevet af den svenske greve Johan Gabriel Oxenstierna (1750-1818), og her fremgår det altså ikke, hvor mange fastelavnsboller, kongen spiste.

Der står dog, at han havde fået »fastelavnsboller (hedvig), surkål, rødbeder, hummer, kaviar, kylling og champagne.«

(Kilde: Dagboks-anteckningar af Johan Gabriel Oxenstierna åren 1769-1771 - Johan Gabriel Oxenstierna / Caroline Nyvang.)

Den første opskrift på fastelavnsboller var med rosenvand

Der er dog et stykke vej endnu fra den tyske heisswecke til de fastelavnsboller, vi kender i dag.

I Danmark begyndte man i løbet af det 18. Og 19. århundrede at kunne købe hvedekager hos bageren – men de var altså uden syltetøj, creme eller fløde.

»Man kunne dog gøre dem mere lækre, hvis man blandede krummen op med smør eller udblødte bollen i varm mælk. Det lyder måske lidt ulækkert i dag, men man havde et helt andet forhold til det fede dengang,« siger Charlotte S. H. Jensen.

Første gang der optræder en fastelavnsbolle i en kogebog i Danmark er i Mathilde Roedsted Schmidts kogebog fra 1843. Den har den mundrette titel ”Huusholdningsbog, en Anviisning for unge Koner og Piger til selv i enhver Henseende at kunne bestyre deres Huus. Forfattet af en Huusmoder”.

Her er det stadig en hvedebolle, der huserer – dog nu tilsat rosenvand. I senere versioner fra 1800-tallet bages fastelavnsbollen også med rosiner, appelsinskal og kardemomme.

»Det er det samme, der går igen, som med hveden. Krydderierne er noget ekstra lækkert, som man ikke spiste normalt,« siger Caroline Nyvang.

Det er dog stadig de færreste husholdninger, der har et komfur derhjemme, og det er kun de mest velstillede, der laver fastelavnsboller derhjemme.

Måske er du mest vant til denne fastelavnsbolle? Den er også god, men den kom dog først til fadet sent i historien (Foto: Shutterstock.)

Hvor blev flødeskummet af?

Det var først i 1878, da mælkecentrifugen blev opfundet, at almindelige mennesker fik adgang til en fløde, der var fed nok til at blive pisket til piskefløde.

Det var en mejeriteknologisk udvikling, som gjorde landmændene i stand til at skille mælken i det lette 'futmælk', som vi også kender i dag som skummetmælk, og det fede, der kunne kærnes til smør eller fløde.

Fastelavnsboller med fløde kommer fra Sverige

I Frk. Jensens kogebog fra 1909 har dejen ændret sig til en wienerdej. Men det er først sent i 1900-tallet, at der kommer flødeskum til.

»Den version vi kender i dag kommer først til i 1950’erne. Det er først med mælkecentrifugens opfindelse i 1878 at vi får en fløde, som kan piskes ordentligt – og udgaven med fløde er faktisk en vi tager til os fra svenskerne i tiden efter anden verdenskrig, hvor ismejerierne er med til at sikre frisk fløde rundtom i landet« siger Caroline Nyvang.

Wienerbrødsdejen er derimod en dansk opfindelse, trods det østrigsk klingende navn. Det er nemlig en dansk variant af dejen fra wienercroissanter, fortæller Caroline Nyvang.

»En svensker vil nok også sige, at den danske version har syltetøj i stedet for fløde,« siger hun.

semlor

De svenske fastelavnsboller, kaldet semlor, er overskårne og indeholder flødeskum - og det er muligvis her, vi er blevet inspireret til vores egen wienerbrødsvariant.(Foto: Shutterstock.)

Men hvad så med den gammeldags fastelavnsbolle – er det den rigtige fastelavnsbolle?

»Den minder måske mere om de gamle hvedeboller i dejen, men den indeholder stadig creme og glasur. Vi er så traditionsbundne i, hvad vi kalder en 'rigtig' fastelavnsbolle. Det er i virkeligheden et individuelt begreb, og det handler mere om, at vi gentager, det vi plejer, og spiser det vi fik i vores barndom,« siger Caroline Nyvang.

Så hvis du vil gøre det rigtigt, så skal du altså bare spise den fastelavnsbolle, der minder dig mest om fastelavn – eller endnu simplere: Den du bedst kan lide.

Velbekomme og god fastelavn.

Madam Mangors fastelavnsboller (1857):

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 60 g sukker
  • 190 g smør
  • 50 g gær
  • ½ liter lunken sødmælk
  • 1 kg hvedemel
  • 500 g økologiske rosiner
  • 50 g meget finthakket appelsinskal
  • ½ tsk. kanel og ½ tsk. kardemomme.

Pisk æggene med sukkeret. Smelt smør og hæld det i blandingen.
Gæren opløses i den lunkne mælk og røres i blandingen. Rør halvdelen af melet i, og ælt derefter resten i til en blød dej.
Dejen sættes til hævning et lunt sted til den har dobbelt størrelse. Ælt så rosiner, appelsinskal og krydderier i dejen.
Formes til boller og sættes til hævning igen. Pensl med æg, drys med sukker og bag ved 200 °C, til de er lysebrune.

Frøken Jensens fastelavnsboller - direkte fra bogen (1909):

Frøken Jensens fastelavnsboller med sukat, sultana-rosiner og kardemomme (Uddrag: Frk. Jensens Kogebog)

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.