De danske landmænd kom sydfra
Skandinaver er efterkommere af bønder, der kom hertil for få tusinde år siden. Vi stammer altså ikke fra de jægere og samlere, der først bosatte sig i Skandinavien efter sidste istid. Det viser ny genforskning.

Forskerne har undersøgt dna fra resterne efter stenaldermennesker, der blev begravet for flere tusinde år siden. (Foto: Heelgrasper)

Forskerne har undersøgt dna fra resterne efter stenaldermennesker, der blev begravet for flere tusinde år siden. (Foto: Heelgrasper)

Det var ikke de skandinaviske jægere og samlere, der fandt ud af, at der kunne være en rigtig god idé at dyrke jorden. Det var i stedet indvandrere, der satte gang i landbruget og dermed startede den tidsalder, vi kalder yngre stenalder eller bondestenalder.

Det skete for cirka 6.000 år siden. Og nutidens skandinaver er efterkommere af disse første bønder.

Det har et forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af ved at analyse dna fra de gamle stenaldermennesker og sammenligne arvematerialet med dna fra moderne skandinaver. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

Forskerne, der blandt andet kommer fra Københavns Universitet og fra Aarhus Universitet, har dog ikke noget klart svar på, hvor indvandrene kom fra - det vil yderligere forskning vise. Men det er sandsynligt, at de kom fra Sydeuropa, hvor befolkningen forholdsvis tidligt begyndte at dyrke jorden.

Indvandrerne tog ikke blot viden om agerbrug med sig op til Skandinavien, men også nye gener, som var forskellige fra stenalder-jægernes gener. Og nutidens mennesker har altså dna, der adskiller sig så meget fra de tidligere stenaldermenneskers dna, at forskerne kan konkludere, at vi ikke stammer fra folk, der boede i Skandinavien i den ældre stenalder.

I mere end tusind år levede de skandinaviske jægere og samlere side om side med bønderne fra syden. Men for cirka 4.000 år siden forsvandt jæger-samler-folket fra Skandinavien.

Sådan foregik det ikke i de baltiske lande. Her viser dna-analyser, at den tidlige befolkning i højere grad lærte sig landbrugets kunst og blandede sig med de indvandrere, der kom med viden om dyrkningen af jorden. Derfor findes der mere tidlig stenalder-dna i de nutidige indbyggere i de baltiske lande.

Der er altså forskel på, hvordan landbruget har etableret sig i forskellige dele af Europa. Det kan genforskere og arkæologer nu prøve at finde en forklaring på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk