De bedste formidlere er forskere, der holder sig til fakta
Hvis man have vil folk til at stole på videnskabelige fakta, skal forskerne lade være med at politisere eller vurdere politiske handlinger. Det mener flere fremtrædende amerikanske forskere, der her giver konkrete råd til god kommunikation.

»Det er svært at være fuldtidsforsker og kommunikere godt på samme tid. Begge dele er et fuldtidsjob, og det er urimeligt at forvente, at man kan gøre begge dele optimalt,« siger Noah Diffenbaugh.
(Foto: Shutterstock)

»Det er svært at være fuldtidsforsker og kommunikere godt på samme tid. Begge dele er et fuldtidsjob, og det er urimeligt at forvente, at man kan gøre begge dele optimalt,« siger Noah Diffenbaugh. (Foto: Shutterstock)

  • Hold dig til fakta.
     
  • Vis, hvor du har dine informationer fra – især hvis kilden er troværdig i offentligheden.
     
  • Lav allegorier, som folk kan forholde sig til.

Hvis forskere opfylder de tre punkter, er der rigtig gode chancer for, at offentligheden vil lytte og tolke oplysningerne som troværdige.

Sådan lyder konklusionen fra flere af verdens førende forskere i klima og kommunikation, herunder Noah S. Diffenbaugh, lektor ved Stanford University i USA og blandt meget andet tovholder på en stor arbejdsgruppe under FN's klimapanel, IPCC.

Bliver du fortaler for et synspunkt, er du ikke længere en videnskabsmand

Noah S. Diffenbaugh fortæller selv, at han bruger så meget tid på medierne i det daglige, at det stort set er som et ekstra fuldtidsjob ved siden af forskningen.

»Jeg er ikke sikker på, at særligt mange har det samme synspunkt som mig. Men jeg er forsker. Jeg er opsat på at holde mig til fakta og ikke udtrykke personlige meninger eller gøre mig til fortaler for et særligt resultat. Især når det handler om forskning på mit felt, klimaforandringer, skal forskere holde sig udelukkende til beviser og afstå fra at udtale sig om politik. Hvis man krydser grænsen og bliver fortaler for et synspunkt, bliver du i offentlighedens øjne til en person med holdninger og ikke en videnskabsmand.«

Noah S. Diffenbaughs ord faldt torsdag 12. februar på en international videnskabskonference i San Jose i Californien i USA, arrangeret af AAAS, udgiveren af ét af verdens førende tidsskrifter, Science.

Forskernes grundlag skal stå så solidt som muligt

Noah S. Diffenbaugh fik støtte af Kathleen Hall Jamieson, professor ved University of Pennsylvania og vinder af en række priser for sine bøger om blandt andet politisk kommunikation. Hun har i sin forskning eksempelvis undersøgt, hvordan amerikanere af forskellige ideologier opfatter historier om videnskab, især klima.

Hendes konklusion er klar:

Når forskere kommunikerer bredt ud, skal de sørge for, at deres grundlag fremstår så solidt som muligt. Det gør de ved at holde sig til fakta og ved at henvise til kilder, som folk kender og har tillid til.

Fakta

Hvis du læser mange amerikanske nyheder og går og bliver helt mistroisk overfor, om global opvarmning og klimaforandringer virkelig er menneskeskabte eller overhovedet finder sted, kan du en gang imellem smutte forbi Factcheck.org.

Sitet er bestyret af bl.a. professor Kathleen Hall Jamieson og går i rette med løse påstande og forsøg på at omgå videnskabelige resultater. Formålet er ifølge Jamieson selv at »tjekke fakta og få fakta tilbage i mainstream-journalistikken«.

Et eksempel fra klimaforskningen er, at NASA tager billeder af indlandsisen, der nogle gange vokser, men for det meste smelter ved Grønland; informationer, som IPCC også bruger i sine rapporter.

»Hvis jeg stod for videnskabskommunikationen et sted, ville jeg trække alt det væk, der kunne knytte forskningen til steder, der ikke har 100 procent opbakning i offentligheden. Man kunne for eksempel undgå at nævne IPCC i sådan en klimahistorie. NASA, derimod, har udbredt troværdighed,« bemærker Kathleen Hall Jamieson.

Forskere skal ikke holde sig ude af debatten

Et andet godt trick at hive ud fra Jamiesons forskning er at lave analogier til det velkendte. Hvis det er svært at få folk til at forstå, at der foregår global opvarmning, selvom Indlandsisens udbredelse vokser et enkelt år – som det skete i 2013 – kan man for eksempel trække udviklingen de seneste 30 år frem og vise, hvor få år der har været stigning i udbredelsen, og hvor mange gange isen i stedet er smeltet, så det overordnede billede er, at Indlandsisen skrumper.

»Hvis man fortæller folk, at 'bare fordi du får 12 i en enkelt opgave, betyder det jo ikke, at du får 12 i alt det, du har præsteret i din skoletid', så begynder de at forstå, hvad et enkelt udsving handler om,« sagde Kathleen Hall Jamieson.

Hun er helt enig med Noah S. Diffenbaugh i, at det koster troværdighed, så snart forskeren lyder som part i en sag. Men det skal ikke forveksles med, at man skal holde sig væk fra debatten, understreger hun.

»Der er en tendens i socialvidenskab til at blive lidt deprimeret over, at folk har deres egen bias, for så vil de altid misforstå budskabet. Men det passer ikke. Vi skal bare gøre vores job som kommunikatører virkelig godt. Hvis du lyder, som om du prøver at skabe den bedste sammenhæng i fakta – som vi kender det for eksempel fra eksperter inden for kræft – så lytter folk, uanset politisk observans,« bemærker Kathleen Hall Jamieson.

Journalister kan skævvride klimadebatten

Noah S. Diffenbaugh peger på flere problemer, når forskere kommunikerer med offentligheden:

  • Dels står kollegerne og kigger med over skulderen og er klar til at se skævt til den, der taler populært om forskningen – selvom det tit er det, medierne og offentligheden kræver for at kunne følge ordentligt med.
     
  • Dels kan journalisternes iver efter kun at skrive nyheder i betydningen 'det, der lige er sket' gøre, at billedet af for eksempel klimadebatten kan blive skævvredet.

»Når jeg taler med medierne, er det tæt på 100 procent af gangene om noget, der lige er udkommet, og som jeg ikke engang har set. Det giver en særlig udfordring. Vi bliver bedt om at kommunikere klart om, hvad vi mener om konklusionerne og får så at vide i telefonen, at vi er uenige med andre forskere – selvom det tit er, fordi jeg ikke har haft mulighed for at sætte mig ind i stoffet. Vi er næsten alle sammen enige,« bemærker Noah S. Diffenbaugh.

Der kan være problemer, når forskerne kommunikerer med offentligheden. Kollegerne kigger for eksempel med over skulderen og er klar til at se skævt til den, der taler populært om forskningen. (Foto: Shutterstock)

Kathleen Hall Jamieson supplerer:

»Politisk debat er sund, men det er et problem, når en enkelt stemme mod et stort flertal får det til at se ud, som om der er to sider af en sag.«

De to forskere talte på AAAS-konferencen ud fra amerikanske forhold.

Vi kan lære at blive opmærksomme

Spørgsmålet er så, om det samme gælder i Danmark, hvor de politiske linjer og samfundsdebatter er trukket knap så skarpt op som i det amerikanske to-parti-system.

Kathleen Hall Jamieson vil ikke konkludere om andre lande, men gætter på, at et land som for eksempel Danmark om ikke andet kan lade sig inspirere af, hvad den amerikanske forskning viser.

»I har den fordel, at I ikke er så polarisede, så videnskaben bør ikke have det helt så svært hos jer. Men mennesker har det generelt sådan, at de ser nutiden videre i et slutprodukt. Jeg har oplevet mange, der siger, 'ja, sådan har andre det, men ikke mig', men så snart man tester dem, så gør de det selv. De ser isen, der bliver tykkere og tænker, at om nogle år, så er den tilbage til, hvad den var. Det er samme tankemåde, der gør, at så mange af os er dårlige til at investere i aktier. Og det kan vi alle sammen lære at blive opmærksomme på,» siger Kathleen Hall Jamieson til Videnskab.dk.

Videnskab.dk er med på AAAS-konferencen i San Jose, der har i alt 8.000 deltagere fra 50 lande. Forskerne fra hele verden taler om meget andet end forskningskommunikation - få et indblik ved at læse med på de seneste dages opdateringer på Twitter-profilen '@tuffmann'.

Hvis du har brug for yderligere inspiration til, hvordan du kan blive god til at kommunikere forskning, kan du overveje at kaste dig over Videnskab.dk's bog 'Slip din viden løs', hvor en række førende forskere fortæller om, hvordan de kommunikerer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.