Danskere til forskerne: Løs miljøproblemer og manglen på fødevarer
En folkelig videnskabsfestival udspiller sig netop nu i København som sidestykke til en stor international forskerkonference. Videnskab.dk har spurgt danskere om, hvilke problemer forskerne bør diskutere på konferencen. Hvad mener du er det største problem, som forskerne bør løse?

4.500 rigtig kloge hoveder fra hele verden diskuterer i disse dage forskningen og fremtiden.

Det sker i en gammel tappehal i Carlsberg Byen i København.

Men nu er det ikke kun forskere, som har en holdning til videnskab, og hvilke problemer den bør løse.

Uden for og rundt omkring forskernes diskussionsklub spankulerer en familier, gymnasieelever og pensionister rundt til konferencens folkelige tvilling festivalen Science in the City.

Videnskab.dk har spurgt nogle af dem, hvilke problemer det er vigtigst, at forskerne inde til konferencen løser.

Lars Sharpe Hansen, 29 år, far og bygningskonstruktør

Kæresten sidder i et af festivalteltene og hører et foredrag om astma og allergi hos små børn.

Imens passer Lars Sharpe Hansen sin søn uden for teltet, hvor festivalgæster bliver underholdt med gadematematik.

 

 

»Det er svært for mig lige at svare på, men det må være energispørgsmålet, der er vigtigst. Altså hvordan vi får skabt nogle vedvarende energikilder, så vi ikke skal forlade os på fossile brændstoffer,« siger Lars S. Hansen og fortsætter:

»Derudover er noget af det vigtigste, at vi sørger for, at der er fødevarer nok. For eksempel i Afrika hvor folk sulter. Det mener, jeg er vigtigere end at kurere sygdomme. For hvad hjælper det at kurere folk, hvis de så bagefter dør af sult.«

Preben Skovgaard, 63 år, morfar og lektor i gymnasieskolen

Formiddagen har for Preben Skovgaard stået på Science Show specielt til glæde for barnebarnet. Med på festivalen er også lektorens søn, datter, hustru og svigersøn.

»Jeg mener, der er to store problemer, som er vigtige, at forskerne forsøger at løse. Det ene er, at vi i fremtiden skal have fødevarer nok, og det andet er at sikre at vi fortsat har et miljø, som vi kan overleve i. Hvis ikke vi har noget at spise og et miljø, vi har det godt i, så kan resten være ligegyldigt, « siger Preben Skovgaard.

Lektoren mener, at nogle problemstillinger som for eksempel sygdomsbekæmpelse automatisk får politisk fokus, fordi de vedrører os alle lige nu og her, mens det ikke altid er tilfældet for andre problemer,  som påvirker os på langt sigt.

Line Jarvig, 34 år, mor til Lærke på otte år og Magnus på fire år.

Line Jarvig er sammen med mand og børn taget til Science in the City for at opleve videnskab, som de kan inddrage børnene i, men som også er spændende for de voksne.

Familien skal i eftermiddag besøge et forskningsskib.

 

 

 

»Forskerne børn bør arbejde på at finde kure mod sygdomme som for eksempel kræft og de sygdomme, som de har i U-landene. Og så vil det være godt, hvis de kan finde løsninger på miljøproblemerne, så vi er sikre på at have en fremtid, hvor der er plads til os alle sammen her på kloden,« siger Lene Jarvig og fortsætter:

»Men det er ikke problemer, jeg går og bekymrer mig om selv. Det vil jeg ikke bekymre mig om. Men man tænker jo over fremtiden ind imellem.«

Ellen Christiansen, 63 år, professor i menneske-maskine aktion på Aalborg Universitet.

Formidling interesserer forsker Ellen Christiansen.

Hun deltager ikke i den videnskabelige konference men er kommet til Science in the City for at opleve, hvordan de danske universiteter formidler på festivalen.

 

»Jeg synes, det vigtigste for forskningen er at få løst det problem, at båndet mellem videnskaben og befolkningen er revet over med den måde, vi bedriver på i dag.  Med nutidens system handler det for mange forskere i dag ikke om at få den bedste idé men at positionere sig i forhold til andre forskere, skaffe forskningsmidler og få publiceret så meget som muligt, fordi det er det, man bliver målt på,« siger Ellen Christiansen, som er bekymret over, at ikke-videnskabelige teorier som for eksempel kreationisme er begyndt at blive opfattet som viden blandt hos almindelige mennesker.

»Videnskaben bør selv bringe sig selv tættere på folket og ikke er en lukket klub. Ellers er der risiko for at videnskab bliver en negativ label som betegner noget ondt ligesom eksempelvis ’storkapitalen’, « siger professoren.

Videnskab.dk følger forskernes diskussioner under konferencen uden ud.

Følg med her på sitet og få mere at vide om forskernes tanker om fremtidens problemer.

Giv os i mellemtiden dit bud på, hvilke problemer forskerne bør bruge deres kræfter på her i kommentarfeltet under artiklen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker