Danskere misforstår konfirmationen
Konfirmationen er ikke en bekræftelse af dåben og troen på Gud. Det er Guds bekræftelse af den konfirmerede som Guds barn. Derfor giver det heller ikke mening, at mange unge fortryder deres konfirmation.

'Konfirmation' betyder bekræftelse. Men hvem bekræfter hvad? (Foto: Colourbox)

'Konfirmation' betyder bekræftelse. Men hvem bekræfter hvad? (Foto: Colourbox)

 

I disse dage bekræfter unge over hele landet deres tro på Gud og Jesus.

Men bekræftelsen bygger på en misforståelse.

For konfirmationen er kun i yderligt-gående kredse en bekræftelse af den døbtes tro på Gud.

I den almindelige folkekirke er konfirmationen stik modsat. Den er det øjeblik, hvor Gud bekræfter det, dåben allerede en gang har bestemt. Nemlig at man er Guds barn.

»Mange opfatter konfirmationen som en bekræftelse af ens dåb. Men det er faktisk ikke det, som sker. Konfirmation betyder bekræftelse. Men det er dig, den enkelte, der bliver bekræftet af Gud. I kristen forstand er konfirmationen derfor lidt overflødig, for Gud har allerede taget en til sig som Guds barn, når man bliver døbt,« siger Leise Christensen, der har forsket i unge og konfirmation og er lektor ved Teologisk Pædagogisk Center.

Faktisk er spørgsmålet om, hvem der bekræfter hvem, et teologisk skænderi. For i stærkt dogmatisk troende kredse er konfirmationen den enkeltes bekræftelse af Gud. Men i den blødere grundvigianske folkekirke er det modsat.

Ingen fremtid uden konfirmation

Konfirmationen spiller ingen religiøs rolle i protestantisk kristendom. Ved reformationen i 1500-tallet blev den katolske 'firmelse' droppet, fordi firmelsen ikke er en del af sakramenterne.

Men efter at 1600-tallet, med al dets hungersnød, krig, sygdom og lidelse nærmest havde banket læren om Gud ud af den danske befolkning, blev konfirmations-ritualet importeret til Danmark fra den nordtyske pietist-bevægelse.

Pietisterne svarer i dag til Indremission. I 1736 blev konfirmationen indført og knyttet sammen med 'rytterskolerne', som var skoler på godser og folkeskolens forløber.

Mange opfatter konfirmationen som en bekræftelse af ens dåb [...] Men det er dig, den enkelte, der bliver bekræftet af Gud.

Leise Christensen

»Der var meget kort skolegang, men man skulle kunne sin katekismus. Det var et lovkrav, og man kunne ikke flytte fra sognet, få plads, springe soldat eller blive gift, før man var konfirmeret,« siger Leise Christensen.

Hver tredje 18-27 årig fortryder

En Gallup-undersøgelse for avisen Urban viser, at hver tredje 18-27-årige fortryder, at de blev konfirmeret. Det har fået debatten om, om 13-14-års alderen er for tidligt at blive konfirmeret, til at blusse op.

»Oprindeligt var loven, at man skulle være konfirmeret, inden man blev 19 år. Men de fleste blev konfirmeret i 13-14 års alderen, for ellers kunne forældrene ikke få losset børnene væk hjemmefra,« siger Leise Christensen.

Hun mener det er besynderligt at tale om fortrydelse i forbindelse med konfirmation, da det betyder, at man fortryder, at Gud har bekræftet det, som dåben for længst har bestemt; at man er Guds barn. Men hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at færre ville blive konfirmeret, hvis alderen blev hævet.

»Som 18-årig tror man jo, gudskelov, at man er uovervindelig og kan flyve, men når man styrter en dag, og det gør man jo, så er det rart at have et sted at gå hen og tale om sin lidelse, om døden og sorgen,« siger Leise Christensen.

Ingen alternativer

Oprindeligt var konfirmationen da heller ikke noget, man tog stilling til.

Dels var det lovpligtigt, dels var uddannelsesniveauet meget lavt og dels hang verden og Gud uløseligt sammen.

»Tanken om ikke at være kristen var utænkelig. Man kunne ikke forestille sig andet end at Gud var himlenes konge og Jesus var hans søn. Dermed ikke sagt at det var en ureflekteret tro; det var ganske enkelt en del af det at være menneske,« siger Leise Christensen.

Der findes ingen historiske optegnelser af en rebelsk ung, der har trodset kongens lovgivning og nægtet at lade sig konfirmere. De eneste optegnelser af trods er modsat: En enkelt gang har et medlem af den stærkt troende bevægelse 'De stærke jyder' nægtet at lade sin søn konfirmere, fordi den bog, sønnen blev undervist i, ikke var from nok. Han endte med at vinde sagen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk