Danskere er vilde med sårbare, indavlede hunde

Menneskets bedste ven kommer i mange forskellige størrelser og former. I dag findes der op mod 400 forskellige hunderacer, som alle har fået deres særprægede karakteristika gennem mange års målrettet avlsarbejde.

Nogle af de fremavlede egenskaber er imidlertid til skade for hundene. Et fladtrykt næseparti, udstående øjne og en meget lille kropsstørrelse er eksempler på egenskaber, som kan give anledning til velfærdsproblemer.

Systematisk indavl har også medført alvorlige arvelige sygdomme hos mange hunderacer.

På trods af sundhedsproblemerne er der stor efterspørgsel efter hundene.

»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel. Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Sammen med kollegaer fra universitetet og et par udenlandske forskere har Peter Sandøe foretaget en undersøgelse af, hvorfor danske hundeejere efterspørger en række udvalgte usunde hunderacer. Det er blevet til et studie, som er udgivet i tidsskriftet PLoS One.

Små hunde med store problemer

I undersøgelsen deltog 864 ejere af racerne Fransk Bulldog, Chihuahua, Cavalier King Charles Spaniel og Cairn Terrier. Alle fire er meget populære blandt danskerne.

Forskerne har ved hjælp af et spørgeskema spurgt ejerne:

• om deres motivation forud for anskaffelsen af den pågældende race,
• om deres oplevelse af hundens sundheds- og velfærdsproblemer og deres tilknytning til hunden,
• samt om deres intentioner om at købe en ny hund af samme race.

Fransk Bulldog og Chihuahua tilhører den gruppe af racehunde, der gennem avlsarbejde har fået ekstreme fysiske karaktertræk.

Bulldoggen har en meget fladtrykt næse, som kan forårsage vejrtrækningsproblemer, og udstående øjne, der er meget sårbare.

Chihuahuaen er ekstremt lille og døjer med blandt andet løse knæskaller, knoglebrud og fødselsbesvær.

Cavalier King Charles Spaniel har ikke ekstreme fysiske træk, men er til gengæld plaget af arvelige sygdomme som følge af indavl. Eksempelvis er Cavalierens risiko for at dø af arvelige hjertefejl ti gange større end den gennemsnitlige risiko blandt andre hunderacer.

Den sidste race, Cairn Terrier, skiller sig ud fra de andre, idet den hverken har ekstreme karaktertræk eller særligt store problemer med arvelige sygdomme. Racen indgik i undersøgelsen som en kontrolgruppe.

Personlighed og udseende er vigtigere end sundhed

Resultaterne viser, at der er forskel på hundeejernes prioriteter, når de vælger hund.

Ejere af Cairn Terriere lagde stor vægt på racens sundhed, før de anskaffede sig hunden, mens personlighed og udseende betød mere end sundhed for ejere af Fransk Bulldog og Cavalier King Charles Spaniels.

Det viser sig også, at ejere af Cavalier King Charles Spaniel og Chihuahua, som oplever mange sundhedsproblemer hos deres hunde, har en stærkere tilknytning til dem, end det er tilfældet for ejere af sundere hunde af samme race.

Og endelig viser undersøgelsen, at selvom ejere af Fransk Bulldog, Cavalier King Charles Spaniels og Chihuahuaer oplever sundhedsproblemer med deres hunde, giver det dem ikke mindre lyst til at anskaffe sig en hund af samme race igen.

\ Læs mere

Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Synd for både hundene og deres ejere

Hvad kan man så udlede af disse resultater?

»Det er tydeligt, at hundens sundhed ikke betyder alverden for en del hundeejere, hvilket forklarer, hvorfor hundene er populære på trods af deres problemer. Nogle ejere er simpelthen mere optagede af hundenes personlighed og ydre træk end deres velfærd, og det er et problem,« mener Peter Sandøe.

»Det er først og fremmest synd for hundene, men det er i en vis forstand også synd for ejerne, som kommer til at stå med sorger, bekymringer og store dyrlægeregninger,« siger han.

Det tragiske er ifølge professoren, at det faktisk er forholdsvis let at gøre noget ved hundenes sundhedsproblemer.

»Hvis bulldogs eksempelvis blev avlet til at have en næse, der var bare få millimeter længere, ville de ikke have de store åndedrætsproblemer. Chihuahuas ville undgå mange af deres problemer, hvis blot de var lidt større. Cavalier King Charles Spaniels ville undgå hjerteproblemer, hvis man krydsede dem med en anden race. Der er rigtig mange problemer, man kunne eliminere, hvis viljen var der,« mener Peter Sandøe.

Men er det viljen, der mangler, eller er folk simpelthen ikke bevidste om hundenes sundhedsproblemer?

»Det er muligt, at folk ikke kender til risikoen, men så er det, fordi de bevidst undgår viden, som er alment kendt,« siger han.

\ Læs mere

Da gravhunden blev kortbenet

Indavl var et racehygiejneprojekt

Siden mennesket for første gang domesticerede hunden for flere tusinde år siden, har man fremavlet dem til forskellige formål. Vi har brugt dem til blandt andet jagt, til at holde vagt og senere som selskabs- og familiehunde.

Der har længe været hunderacer med ekstreme karakterstærk, men den organiserede, målrettede avl af hunde begyndte i 1800-tallet i victorianismens England. Den var drevet af et ideal om racehygiejne.

»Man ønskede ikke, at ædle hunde blev forurenet ved sammenblanding med mere proletariske racer. Det er lidt ironisk, at et racehygiejneprojekt, hvis formål var at sikre sunde hunde, er endt med at skabe det modsatte,« siger Peter Sandøe.

»Dengang kendte man selvfølgelig ikke konsekvenserne af indavl og målrettet avl efter ekstreme egenskaber, men selv efter man har fået viden herom, har det ikke mindsket folks efterspørgsel efter racehunde, som på grund af avlen er i risiko for at opleve problemer.«

\ Læs mere

Nu kan du designe dit eget kæledyr

Forsker: Dyrevelfærd bør handle om fakta frem for følelser

Seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab Karen Thodberg har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.

»Det er en spændende undersøgelse, som berører nogle interessante problematikker. Det er ganske rigtigt et paradoks, at folk vælger hunderacer, som har sundhedsproblemer,« siger hun.

Seniorforskeren, der til daglig beskæftiger sig med husdyrs adfærdsbiologi, fortæller, at vi mennesker har vanskeligt ved at afkode, hvordan hunde faktisk har det. Selv erfarne hundeejere har svært ved at vurdere deres egen hunds adfærd.

»Der er eksempler på studier, hvor man beder både hundeejere og folk uden erfaring med hunde om at se videoer med børn og hunde, der interagerer. Ud fra videoklippene skal de vurdere hundens adfærd. Det viser sig, at erfaring med hunde ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor god man er til at vurdere hundens adfærdsmæssige reaktioner,« forklarer Karen Thodberg.

»Jeg mener, at det er vigtigt at forholde sig objektivt til, hvordan dyrene har det. Når man taler om dyrevelfærd, kommer det ofte til at handle om vores følelser, men jeg så gerne, at det handlede mere om, hvad videnskaben siger. Man kan sagtens tro, at en hund har det fint, selvom den har det slemt og omvendt,« siger hun.

\ Læs mere

Muskelhunde-lov hviler på historisk tyndt grundlag

Brug for skrappe midler for at ændre folks holdning

Studiet demonstrerer dog ifølge Peter Sandøe, at det ikke er tilstrækkeligt at appellere til folks rationalitet. Ren oplysning om hundenes sundhedsproblemer er tilsyneladende ikke effektivt nok.

»For at ændre folks holdning, tror jeg, det er nødvendigt at røre ved deres følelser. Der er brug for stærke billeder, der kan vise, hvordan hundene lider. Man kunne måske få en skuespiller til at demonstrere, hvordan det føles og ser ud, når man ikke kan trække vejret,« siger han.

Når undersøgelsen også viser, at nogle hundeejere ikke lader sig påvirke negativt, når deres hunde oplever sundhedsproblemer, og endda gerne anskaffer sig en ny hund af samme race, på trods af at de har oplevet problemer på nært hold, kan det ifølge Peter Sandøe skyldes, at mange rationaliserer sygdommene.

»Man får måske fortalt sig selv, at det er et rent uheld, når ens hund bliver syg, eller man overfortolker eksempelvis vejrtrækningsproblemer som et personlighedstræk,« siger han.

»Derfor tror jeg, at der skal virkelig skrappe midler til for at undgå disse efterrationaliseringer. Det skal være så stærke billeder, at man ikke kan undgå at blive berørt, ligesom det eksempelvis er sket med videoklip med forhold i husdyrproduktionen, som har været vist i fjernsynet og har floreret på nettet. Jeg mener, at det er et oplagt sted for dyrevelfærdsforkæmpere at sætte ind,« siger Peter Sandøe.

\ Læs mere

Lufter du din hund nok?

\ Læs mere

Har hunde virkelig brug for tøj?

\ Læs mere

Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi