Danske valg var præget af vold
Vold og optøjer var en del af valgkampene, da det danske demokrati stadig var ungt. I videoen kan du høre, hvorfor butikker blev smadret og mennesker blev udsat for vold.

Danske valg lignede engang de valg, vi i dag ser i mange U-lande. Uroligheder, slagsmål og udemokratiske kneb satte dagsordenen.

I 1880'erne og 1890'erne fik Venstre og Socialdemokratiet tilsammen langt de fleste stemmer ved folketingsvalgene. Man skulle derfor tro, at de uden problemer kunne danne en regering.

Men kongen havde ret til at udpege regeringen – lige meget, hvad folkets stemmer sagde. Og majestaten kunne bedst lide Statsminister Estrup fra partiet Højre (der senere blev til Det Konservative Folkeparti).

Så stik imod flertallets ønsker blev Højre ved med at regere Danmark. Det skabte frustrationer i befolkningen. Frustrationer, som kulminerede i voldsomme optøjer på valgdagene - bl.a. på Nørrebro i København.

Københavns Politi sendte adskillige mand ud til valgstederne for at holde gemytterne nede. Men det var bare ikke muligt.

I videoen herover kan du opleve historiker Jørgen Mikkelsen fra Rigsarkivet, som fortæller, hvordan det i 1901 lykkedes at komme optøjerne til livs – en gang for alle.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk