Danske topdirektører er født til magten
Topdirektører i de største virksomheder har stort set alle samme baggrund og er gift med kvinder med samme baggrund. De kommer fra samfundets øverste lag og begynder karrieren på langt højere niveau end almindelige danskere.

Forskning fra Københavns Universitet viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis ens far er omtalt i Kraks Blå Bog. (Modelfoto:Colourbox)

Man kan godt nå helt til tops i erhvervslivet i Danmark uden den rette baggrund, men det er djævelsk svært.

Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top. De er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler.

80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent mest priviligerede del af befolkningen.

»Mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis ens far er omtalt i Blå Bog. Så der er ikke så meget tvivl om, at det næppe er tilfældigt, hvem der bliver topdirektør i Danmark,« siger Christoph Houman Ellersgaard, der sammen med Anton Grau Larsen står bag specialet Firmaets Mænd, som de afleverede på sociologi på Københavns Universitet. De fortsætter begge forskningen i ph.d.-stillinger samme sted.

Familiebaggrund sikrer forspring

Størstedelen af direktørerne har også det til fælles, at de har sprunget op til flere trin på den almindelige karrierestige over.

Dem, der begynder som elever, starter på et langt højere niveau end almindelige elever. De bliver typisk ansat i en stilling, hvor de kan vise, at de har lederpotentiale.

»Vi ved ikke, hvorfor topdirektører starter deres karriere meget højere oppe i virksomhedshierakiet end andre mennesker. Man kan gisne om, at det skyldes familiemæssige forbindelser, men det står klart, at de topdirektører, der startede som elev i ledelsesstillinger, har en betydeligt finere baggrund end andre direktører,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

De direktører, der går den mere almindelige vej gennem uddannelsessystemet, begynder også deres erhvervskarriere på et helt andet niveau end den almindelige nyuddannede akademiker eller handelsskoleelev. Næsten halvdelen af dem bliver ansat direkte i en lederstilling.

»Hvis man er vokset op i det miljø, de fleste topdirektører kommer fra, så har man nemmere ved at passe ind og blive set som en, der passer ind,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Det betyder, at kun 6 ud af 100 direktører har en baggrund i arbejderklassen og har arbejdet sig op fra bunden enten som selvstændige virksomhedsejere eller ved at bevise deres værd på alle trin af karrierestigen.

Fine hustruer

En af de måder, danske direktører ligner og tilpasser sig hinanden, er ved at gifte sig med kvinder fra mindst samme klasse. 85 procent af de direktørkoner, som forfatterne har oplysninger på, stammer fra den 20 procent mest priviligerede del af befolkningen.

»De fineste direktører med den bedste baggrund gifter sig med de fineste hustruer med den bedste baggrund,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Hustruen kan have direkte indflydelse på karrieren.

A.P. Møllers admininstrerende direktør Nils Smedegaard Andersen kommer selv fra de bedre kredse med en far i Blå Bog.

Mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis ens far er omtalt i Blå Bog

Christoph Houman Ellersgaard

Men det bestyrkede Mærsk McKinney Møllers tillid til ham, at han havde giftet sig med tidligere direktør i Danske Bank og bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Tage Andersens datter.

»Det er kun naturligt, at man støder på hinanden. Man lægger jo mærke til det, når der kommer en ny direktør på Carlsberg, og så var han gift med Tage Andersens datter. Tage Andersen var et af de mennesker, jeg var tættest på. Vi udvekslede synspunkter, og jeg satte ham uhyre højt. Hr. Smedegaard er et ordentligt menneske, han tager ikke sig selv højtideligt, han er eftertænksom og klog - og myreflittig. Han har en god hustru og gode familieforhold,« sagde Mærsk McKinney Møller i 2008 ifølge specialet.

Reproducerende magtelite

Når specialeforfatterne sammenligner øjebliksbilledet af danske topdirektører med for 56 år siden i 1955, så er billedet forbløffende ens.

Direktørerne og deres hustruer kommer fra samme kår, bor samme sted, og familiemønstret med stabile ægteskaber og få skilsmisser er også ens.

»Det er en meget reproducerende magtelite. Ikke kun på grund af familieforhold, men også i forhold til deres værdier og holdninger. Deres bopælsmønste er uændret siden 1955, og både hustruerne og direktørerne kommer fra samme sociale baggrund, som de gjorde for over 50 år siden. Det betyder ikke, at det er en lukket gruppe, men det er en gruppe, som det kræver ekstrem grad af tilpasning at blive en del af,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Kvinder ingen adgang

Det betyder også, at de seneste 40 års kvindefrigørelse i nogen grad er gået hen over hovedet på de direktører, der giver unge mænd fra samme klasse en god chance i virksomheden, og de bestyrelsesmedlemmer, der i sidste ende forfremmer mændene til topdirektører. Kun to af de 100 direktører er kvinder, og en af dem, Stine Bosse, har nu valgt at forlade sin stilling.

Men spørgsmålet er, om kvinder har en dårligere chance for at nå til tops, eller om sandheden er, at det bare generelt er folk uden den rette baggrund, der har en vanskelig vej til toppen.

»Med kun to kvinder blandt de 100 er der ikke tvivl om, at kønnet spiller ind. De helt generelle egenskaber, man forbinder med at være kvinde, gør det sværere for kvinder at blive set som et ledelsestalent. I det hele taget er magteliten i dansk erhvervsliv meget lidt mangfoldig, og hvis man ikke lever op til den grundlæggende tillid og kulturelle relation, som den rette baggrund skaber, hvis man ikke er som dem med magten, så får man svært ved at spille med,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.