Årets ti største arkæologiske fund ifølge tidsskriftet Archaeology:

1. De fire kolonister fra Jamestown

I den første permanente engelske koloni i Amerika, Jamestown, fandt man fire prominente personligheder. En præst, en kaptajn fra hæren, en adelig og en opdagelsesrejsende. Den sidstnævnte havde et lille skrin med sig i graven, som med stor sikkerhed var et katolsk relikvie, selvom kolonien var protestantisk.

2. Underjordiske søer af kviksølv

Kviksølv bliver ofte fundet i tidlige mellemamerikanske gravkamre i form af et rødt pulver kaldet cinnabar, men kviksølv i flydende form er utroligt sjældent. Derfor var det meget overraskende, da arkæologen Sergio Gomez i år opdagede spor efter flydende kviksølv i tre forskellige gravkamre i fortidsbyen Teotihuacan.

3. Genteknik opsporede slavers herkomst

Gennem brugen af moderne genteknologi lykkedes det forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Stanford University i USA at finde frem til oprindelseslandene for tre skeletter fundet på den caribiske ø, St. Martins.

4. Verdens ældste saltkringler

Arkæologer stødte på et mærkværdigt fund midt i udgravningen til det fremtidige Museum of Bavarian History i Regensburg i den sydtyske delstat Bayern. De forestillede sig, at de vigtigste fund, de ville gøre sig, nok ville stamme fra romertiden, men i stedet stødte de på resterne af to saltkringler i et lokum fra 1700-tallet. Arkæologerne mener, at en bager må have brændt dem på ved et uheld, for derefter at smide dem i toilettet.

5. Los begravet med halskæde på

Historien om den nordamerikanske los, der blev begravet med halskæde af bjørnetænder, skrev vi også om i sommers i artiklen Vildkat med halskæde er »det tætteste tegn på tæmning i arkæologisk historie.«

Arkæologerne bag fundet af den 2.000 år gamle grav mener, at der er tale om et af de første tegn på tæmning af vilde dyr i arkæologisk historie.

6. Kjolebærende keltisk prins fundet i Nordfrankrig

Arkæologer faldt over en opsigtsvækkende fund  fra jernalderen ved rutinetjek i et område ryddet til brug for bebyggelse. Under en bunke jord fandt forskerne et gravsted for en keltisk prins fra det 5. århundrede før vores tidsregning.

I første omgang var det svært at fastlægge personens køn, og nogle af detaljerne ved personens kjole indikerede, at der var tale om en kvinde - men nu har tests bekræftet, at der er tale om en mand.

7. Egtvedpigen

Det danske studie af Egtvedpigen kortlagde hendes rejsehistorie i detaljer og viste, hun slet ikke er dansk. Formentlig stammer hun fra Sydtyskland. Metoden der blev brugt itl kortlægningen tager udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium i hår og negle.

8. Verdens allerførste kunstnere

At sætte en dato på grottemalerier er umådeligt svært, men et hold forskere har draget fordel af overraskende gode forhold i grotter på den indonesiske ø Sulawesi, og det er lykkedes dem at konkludere, at de er mindst ligeså gamle som grottemalerierne fra det vestlige Europa. Et aftryk af en hånd herfra er mindst 39.900 år gammelt og et maleri af et griselignende dyr er mindst 35.700 år gammelt.

9. De første stenredskaber

Brugen af stenredskaber har været en af de definerende egenskaber ved den menneskelige slægtslinje Homo, men i år blev det afsløret, at det første stenredskab er ældre end de første mennesker. Forskere fandt nemlig stenredskaber i Kenya, som menes at være 3,3 millioner år gammel, og altså 700.000 år ældre end Homo Habilis - de første kendte medlemmer af genet Homo. 

I området nær redskaberne opdagede man tilbage i 1999 en gruppe fossiler af abemennesker, som man døbte Kenyanthropus platyops. De havde små hjerner, og man mente derfor ikke, indtil for nylig, at de havde brugt redskaber.

10. En mulig forfader til menneskefamilien fundet

Forskere har længe ledt efter en art, der kunne forbinde menneskeaberne, på latin australopitheciner, med de tidlige mennesker kaldet Homo habilis, og nu - dybt nede i Rising Star-grottesystemet i Sydafrika, har de måske fundet den.

Bag en smal passage på under 20 centimeter i bredden gemte sig et fossilfund, som forskerne døbte Homo naledi.  Den nyopdagede art havde et lille hoved med en hjerne på størrelse med en appelsin, men kraniets form lignede et menneskes. Hænderne var tilpasset brugen af redskaber og fødderne til at gå oprejst, mens skuldre og fingre var bygget til at klatre. Fossilet er dateret til omkring 2,5 millioner år.

Alle historierne kan læses i fuld længde hos Archaeology.