To danske opdagelser er blandt 2015's fedeste arkæologi
Kortlægningen af den berømte Egtvedpiges rejsehistorie er blevet optaget på tidsskriftet Archaeology’s internationale liste over de største arkæologiske fremskridt i 2015. Det samme er en dansk forskers DNA-undersøgelse af afrikanske slaver.

Analyser af Egtvedpigen afslørede i 2015, at Egtvedpigen var født uden for det, der i dag er Danmark, og at hun havde rejst over store afstande i de sidste 23 måneder af sit liv. (Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet)

Analyser af Egtvedpigen afslørede i 2015, at Egtvedpigen var født uden for det, der i dag er Danmark, og at hun havde rejst over store afstande i de sidste 23 måneder af sit liv. (Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet)

Kortlægningen af rejsehistorien for den danske Egtvedpige, der i virkeligheden slet ikke var dansk, er blevet optaget på det anerkendte tidsskrift Archaeology’s årlige liste over de 10 mest tungtvejende arkæologiske fund i 2015.

»Det er en kæmpestor ære at være med på listen,« fortæller seniorforsker og ph.d. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet.

Hun har udviklet metoden, der kortlagde Egtvedpigens komplekse rejsehistorie, og som tager udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium i hår og negle.

»Vi har publiceret studiet i Nature Scientific Reports, så man kan sige, at den naturvidenskabelige del har allerede været æret på den måde, at studiet kom i et så højt anerkendt tidsskrift. Men at den arkæologiske verden nu også ser det som en stor opdagelse er rigtig stort,« siger Karin Margarita Frei.

Du kan finde hele Archaeology’s 2015-liste over arkæologiske landvindinger på tidsskriftets hjemmeside.

Teknikken var banebrydende

Det danske studie af Egtvedpigen var banebrydende, fordi det for første gang blev muligt at kortlægge et forhistorisk menneskes rejsehistorie i detaljer. Fremover vil forskerne i nogle tilfælde kunne komme helt tæt på enkelte individer og se, hvor meget, hvor hurtigt, og hvor tit de har bevæget sig rundt i verden.

»Det har stor betydning for, hvordan vi kommer til at analysere og studere andre fund af samme type,« fortæller Karin Margarita Frei.

Egtvedpigen viste sig formentlig at stamme fra Sydtyskland, hvilket er et stærkt bevis for, at bronzealderens mennesker var overraskende mobile. Det har forskerne før fundet indikationer på, men før den danske analyse stod denne opfattelse ikke nær så stærkt.

»Man kunne have nogle formodninger. For eksempel ved vi, at ting som glas bevægede sig over lange afstande, men man kunne tænke sig, at det kun var foregået fra nabo til nabo,« fortæller Karin Margarita Frei.

Metoden kan bruges af retsmedicinere

Fakta

Årets ti største arkæologiske fund ifølge Archaeology:

1. De fire kolonister fra Jamestown

2. Underjordiske søer af kviksølv i Mexico

3. Genteknik opsporede caribiske slavers herkomst (Dansk studie)

4. Verdens ældste saltkringler fundet i tysk lokum

5. Los begravet med halskæde på for 2.000 år siden

6. Kjolebærende keltisk prins fundet i Nordfrankrig

7. Egtvedpigen (Dansk studie)

8. Verdens allerførste hulemalerier

9. De første stenredskaber

10. En mulig forfader til menneskefamilien fundet

Læs mere om hvert enkelt fund under artiklen.

Den nye metode til at spore et menneskes rejsehistorie kan endda også bruges på moderne mennesker. Det betyder, at retsmedicinere og kriminalteknikere i fremtiden vil potentielt få en ny metode til at afgøre, hvor en mistænkt person har opholdt sig i verden.

»Hvis vi har en person i en politisag, som påstår at have været i udlandet i de seneste par år, og personen har langt nok hår til, at man kan tage prøver af det, så vil man kunne se, om det passer eller ej,« fortæller Karin Margarita Frei.

Hun understreger dog samtidig, at det helt afhænger af den enkelte sag, om man vil kunne anvende hendes teknik. Det spiller blandt andet ind, at moderne mennesker, trods alt, er noget mere globaliserede end Egtvedpigen.

»For eksempel spiser vi i dag ting, som kommer alle mulige steder fra, så på den måde er der kommet flere fejlkilder,« fortæller Karin Margarita Frei.

Egtvedpigen ikke det eneste danske indslag

Faktisk er Karin Margarita Frei er ikke det eneste danske indslag på Archaeology’s liste over arkæologiske landvindinger.

På listen finder vi nemlig også en DNA-undersøgelse af tre afrikanske slavers jordiske rester på den caribiske ø St. Martin. Studiets hovedforfatter er postdoc Hannes Schroeder fra Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum.

Ved at spore de afrikanske slavers genetiske slægtshistorie, kunne forskerne konkludere, at slaverne var ført sammen fra vidt forskellige steder i Afrika.

I et helt tredje studie på Arhaeology's 2015-liste beskriver forskere fra blandt andet University of Illinois fundet af en los-killing i en 2.000 år gammel grav. Lossen lå ved siden af et spædbarn og bar en halskæde af muslingeskaller og bjørnetænder skåret ud af ben.

Det gør den formentlig til den hidtil bedste indikation på, at forhistoriske mennesker har holdt losser som kæledyr. Du kan læse om resten af listens bidragydere i boksen under artiklen.

Årets ti største arkæologiske fund ifølge tidsskriftet Archaeology:

1. De fire kolonister fra Jamestown

I den første permanente engelske koloni i Amerika, Jamestown, fandt man fire prominente personligheder. En præst, en kaptajn fra hæren, en adelig og en opdagelsesrejsende. Den sidstnævnte havde et lille skrin med sig i graven, som med stor sikkerhed var et katolsk relikvie, selvom kolonien var protestantisk.

2. Underjordiske søer af kviksølv

Kviksølv bliver ofte fundet i tidlige mellemamerikanske gravkamre i form af et rødt pulver kaldet cinnabar, men kviksølv i flydende form er utroligt sjældent. Derfor var det meget overraskende, da arkæologen Sergio Gomez i år opdagede spor efter flydende kviksølv i tre forskellige gravkamre i fortidsbyen Teotihuacan.

3. Genteknik opsporede slavers herkomst

Gennem brugen af moderne genteknologi lykkedes det forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Stanford University i USA at finde frem til oprindelseslandene for tre skeletter fundet på den caribiske ø, St. Martins.

4. Verdens ældste saltkringler

Arkæologer stødte på et mærkværdigt fund midt i udgravningen til det fremtidige Museum of Bavarian History i Regensburg i den sydtyske delstat Bayern. De forestillede sig, at de vigtigste fund, de ville gøre sig, nok ville stamme fra romertiden, men i stedet stødte de på resterne af to saltkringler i et lokum fra 1700-tallet. Arkæologerne mener, at en bager må have brændt dem på ved et uheld, for derefter at smide dem i toilettet.

5. Los begravet med halskæde på

Historien om den nordamerikanske los, der blev begravet med halskæde af bjørnetænder, skrev vi også om i sommers i artiklen Vildkat med halskæde er »det tætteste tegn på tæmning i arkæologisk historie.«

Arkæologerne bag fundet af den 2.000 år gamle grav mener, at der er tale om et af de første tegn på tæmning af vilde dyr i arkæologisk historie.

6. Kjolebærende keltisk prins fundet i Nordfrankrig

Arkæologer faldt over en opsigtsvækkende fund  fra jernalderen ved rutinetjek i et område ryddet til brug for bebyggelse. Under en bunke jord fandt forskerne et gravsted for en keltisk prins fra det 5. århundrede før vores tidsregning.

I første omgang var det svært at fastlægge personens køn, og nogle af detaljerne ved personens kjole indikerede, at der var tale om en kvinde - men nu har tests bekræftet, at der er tale om en mand.

7. Egtvedpigen

Det danske studie af Egtvedpigen kortlagde hendes rejsehistorie i detaljer og viste, hun slet ikke er dansk. Formentlig stammer hun fra Sydtyskland. Metoden der blev brugt itl kortlægningen tager udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium i hår og negle.

8. Verdens allerførste kunstnere

At sætte en dato på grottemalerier er umådeligt svært, men et hold forskere har draget fordel af overraskende gode forhold i grotter på den indonesiske ø Sulawesi, og det er lykkedes dem at konkludere, at de er mindst ligeså gamle som grottemalerierne fra det vestlige Europa. Et aftryk af en hånd herfra er mindst 39.900 år gammelt og et maleri af et griselignende dyr er mindst 35.700 år gammelt.

9. De første stenredskaber

Brugen af stenredskaber har været en af de definerende egenskaber ved den menneskelige slægtslinje Homo, men i år blev det afsløret, at det første stenredskab er ældre end de første mennesker. Forskere fandt nemlig stenredskaber i Kenya, som menes at være 3,3 millioner år gammel, og altså 700.000 år ældre end Homo Habilis - de første kendte medlemmer af genet Homo. 

I området nær redskaberne opdagede man tilbage i 1999 en gruppe fossiler af abemennesker, som man døbte Kenyanthropus platyops. De havde små hjerner, og man mente derfor ikke, indtil for nylig, at de havde brugt redskaber.

10. En mulig forfader til menneskefamilien fundet

Forskere har længe ledt efter en art, der kunne forbinde menneskeaberne, på latin australopitheciner, med de tidlige mennesker kaldet Homo habilis, og nu - dybt nede i Rising Star-grottesystemet i Sydafrika, har de måske fundet den.

Bag en smal passage på under 20 centimeter i bredden gemte sig et fossilfund, som forskerne døbte Homo naledi.  Den nyopdagede art havde et lille hoved med en hjerne på størrelse med en appelsin, men kraniets form lignede et menneskes. Hænderne var tilpasset brugen af redskaber og fødderne til at gå oprejst, mens skuldre og fingre var bygget til at klatre. Fossilet er dateret til omkring 2,5 millioner år.

Alle historierne kan læses i fuld længde hos Archaeology.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk