Danske folkesagn om hekse og syge køer giver forståelse for konspirationsteorier
Amerikanske forskere har opdaget, at konspirationsteorier kun har plads til én superskurk og bygger på samme fortællemodel som danske folkesagn.

De amerikanske forskere har sammenlignet over 35.000 danske folkefortællinger om hekse, der flyver på koste, kidnapper børn og forgifter køer med knap 20.000 indlæg om corona-pandemien fra online-foraene Reddit og 4Chan, der er kendt for at huse konspiratorer af den ene og den anden slags. (Foto: Flickr / University of Toronto / W. Schild. Die Maleficia der Hexenleut / Frederik Guy Hoff Sonne)

De amerikanske forskere har sammenlignet over 35.000 danske folkefortællinger om hekse, der flyver på koste, kidnapper børn og forgifter køer med knap 20.000 indlæg om corona-pandemien fra online-foraene Reddit og 4Chan, der er kendt for at huse konspiratorer af den ene og den anden slags. (Foto: Flickr / University of Toronto / W. Schild. Die Maleficia der Hexenleut / Frederik Guy Hoff Sonne)

Corona-pandemien er et verdensomspændende fupnummer orkestreret af Microsoft-milliardæren Bill Gates og eliten, så de kan injicere os med sporbare mikrochips gennem coronavacciner, der aktiveres med 5G-systemet.

Hvordan opstår den slags konspirationsteorier, og hvorfor er der rent faktisk nogle, der tror på dem?

Med disse spørgsmål i hovedet gav et hold af amerikanske forskere i Californien sig til at lede efter svar et overraskende sted; i bunkevis af danske folkefortællinger fra 1500 og frem til 1800-tallet. 

Lidt over 35.000 fortællinger om hekse, der flyver på koste, kidnapper børn og forgifter husmændenes køer for at tjene Satan og nedbryde den kristne verdensorden.

Bjerget af danske folkefortællinger har forskerne sammenlignet med knap 20.000 indlæg om corona-pandemien fra online-foraene Reddit og 4Chan, der er kendt for at huse konspiratorer af den ene og den anden slags. 

Folkesagnene har en række træk til fælles med konspirationsteorier, finder forskerne i studiet, der er udgivet i Journal of Computational Social Science. For eksempel opstår de ofte i perioder med store kriser, og folkesagn er bygget op over samme fortællemodel som moderne teorier om konspirationer.

For at kunne overskue og sammenligne de i alt 55.000 indlæg og fortællinger brugte forskerholdet en kunstig intelligens. 

Corona-situationen har affødt mange konspirationsteorier, men hvordan spotter man dem? Det kigger vi nærmere på i denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. (Video: Tjek)

Hvorfor danske folkefortællinger?

Konklusionerne vender vi tilbage til lige om lidt. 

Men først; hvorfor udvælger en gruppe forskere på den amerikanske vestkyst danske folkesagn for at forstå, hvordan amerikanske corona-konspirationsteorier tager form?

»En af de udtryksformer, der er særlig effektive til formidling af og forhandling af normer, verdensforståelser og værdier i en gruppe, er historiefortællinger – og især fortællinger som legender og sagn,« forklarer Timothy Tangherlini, en af de californiske forskere bag studiet, til Videnskab.dk. 

»Hvis du vil have en idé om, hvad der er vigtigt i en gruppe, og hvordan de vigtige ting i en gruppe tager form, kan det være meget givende at se nærmere på de uformelle fortællinger, der cirkulerer i denne gruppe,« uddyber han.

Timothy Tangherlini er professor på Afdeling for Skandinaviske studier i University of California Berkeley og forsker i dansk folklore, danske film og dansk litteratur. 

»En af årsagerne til, at vores forskergruppe lige præcis valgte danske folkefortællinger, er selvfølgelig også mit kendskab til emnet,« indskyder Timothy Tangherlini, der dog understreger, at den danske folkesagns-skat er helt unik. 

Det skyldes især de enorme samlinger af folkefortællinger fra Jylland, som den danske skolelærer og landets største folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929) dyngede sammen gennem hele sit liv.

Evald Tang Kristensen (1843-1929) fotograferet i 1898. Han var uddannet skolelærer, men fik i 1888 tildelt en understøttelse fra staten, så han kunne arbejde fuldtid med indsamlingen af folkeminder. (Foto: University of Toronto

Folkesagn og konspirationsteorier er i familie

Rikke Alberg Peters, der forsker i konspirationsteorier og er lektor på HistorieLab UC Viden, mener, at koblingen mellem folkefortællinger og nutidens konspirationsteorier er helt oplagt. 

»Der er et helt felt inden for forskningen i konspirationsteorier, der arbejder med narrativ teori og konspirationer. Så det er ikke nyt, og man skal ikke have læst særligt mange konspirationer, før man støder på nogle åbenlyse narrative træk, der går igen,« siger hun.

Konspirationsteorier og folkesagn har ofte klassiske fortælletræk som aktant-modellen, en spændingskurve og et stort afslørings-øjeblik, der også findes i et godt drama, påpeger Rikke Alberg Peters:

»Det er også grunden til, at konspirationer er godt narrativt stof for Hollywood og Netflix. Tænk på Stranger Things (Netflix-serie, red), hvor hele motoren er en konspiration.« 

»Og så er gamle folkesagn jo også en slags konspirationer. De er i familie med nutidens konspirationsteorier,« lyder det fra Rikke Alberg Peters, der ikke har deltaget i forskningen men blandt andet er medforfatter til bogen 'Den skjulte sandhed' fra 2018, der handler om konspirationsteorier.  

Konspirationsteorier bygger på en lille grad af sandhed

Selvom det kan lyde lige lovlig fantasifuldt, når konspiratorikere turer frem med en teori om, at Bill Gates står for at injicere os med vacciner, der ikke bare indeholder mikrochips men også helt overlagt skulle gøre mænd impotente, så opstår de vilde teorier ikke ud af det blå. 

Konspirationsteorier ser ud til altid at bygge videre på historier, der findes i forvejen. Forskerne kalder det i studiet for et »reservoir af eksisterende historier«. 

Først og fremmest låner én konspirationsteori ofte elementer fra andre teorier, og til sidst væves alle de forskellige små-konspirationer sammen til én stor teori. 

Bill Gates var eksempelvis allerede skydeskive for konspirationsteorier, og der fandtes en udbredt frygt for 5G-teknologien, inden corona-pandemien tog fart. Bill Gates og 5G spiller derfor ikke overraskende også nogle markante roller i corona-konspirationerne.

Samtidig er nogle omstændigheder ved Bill Gates' person og hans forretninger slørede og kan nemt give anledning til konspirationstanker: Bill Gates er meget rig, han står bag den meget magtfulde 'Bill & Melinda Gates Foundation', og hans magt er ikke skænket af folket gennem et demokratisk valg.

»Hans fond er en ‘black box’ (betegnelse for noget, vi ikke ved, hvordan fungerer, red.), og 'black boxes' kan let skydes alle mulige ting i skoen,« som Timothy Tangherlini tidligere har forklaret til The Guardian: 

»Bill Gates er også i Afrika, han er i alles hjem, fordi vi alle har hans computere, og så støtter han alle de her vacciner. Og der findes allerede en fortælling om vacciner som truende og farlige,« lyder det fra Timothy Tangherlini. 

»Det er faktisk meget godt set,« påpeger Rikke Alberg Peters: 

»Man kan sige, at alle former for effektiv misinformation har en lille grad af noget, der potentielt set kan være sandt. Der er en form for kerne af elementer, som folk bygger videre på og skaber sit eget verdensbillede ud fra,« forklarer hun. 

Bill Gates i selskab med den absolutte magtelite til World Economic Forums års-konference i 2005. Fra venstre mod højre: Bill Clinton (amerikansk præsident fra 1993-2001), Thabo Mbeki (præsident i Sydafrika fra 1999-2008), Tony Blair (britisk premierminister fra 1997-2007), U2-frontsanger Bono og Olusegun Obasanjo (præsident i Nigeria fra 1999-2007). (Foto: World Economic Forum Remy Steinegger)

En syg ko blev til en heks

Samme mønster kan spores i mange de folkefortællinger, der fra middelalderen og helt op gennem 1800-tallet var udbredt i Danmark.

»Blandt de titusindvis – hvis ikke 100.000 – af historier, allusioner og historie-fragmenter Evald Tang Kristensen indsamlede, er der rigtig, rigtig mange historier om hekse,« påpeger Timothy Tangherlini.

Hvis en ko var blevet syg, var der eksempelvis ikke tvivl om, at det rent faktisk var det, der var sket. Alle kunne blive enige om, at koen var syg. Men bønderne kunne måske ikke svare på, hvorfor koen var blevet syg. 

Og så rullede snebolden, der kunne udvikle sig til en konspirationsteorier hos bonden eller i hele lokalsamfundet om, at koen var blevet forgiftet af en satanisk heks. 

Én mente måske, at sygdommen kunne have noget med høet at gøre, en anden forklarede bondemanden, at han burde se en healer, og en tredje viderefortalte historien om de onde hekse, der forgiftede køerne.  

Ingen forklaring fængede helt, og med tiden blev én fjer til 10 høns. Eller ét meget fastlåst verdensbillede, der kunne forklare al ondskab – ikke bare, hvorfor køer blev syge.  

»I det danske sagn-rige var der en helt masse historier, der fortalte, at hvis du mødte en heks, så find en præst,« fortæller Timothy Tangherlini og fortsætter: 

»Men så var der andre historier, der fortalte 'jamen, præsten er gift med en heks'. Så find hellere hjælp fra en 'klog kone'. Men aah; 'hun har sine evner fra Satan, så ja hun er en heks'. Jamen så kontakter jeg jordejeren eller herregårdsherren. Men vent, hvor har de fået deres penge fra? Dem har de fået fra Satan.«

På vej hjem blev man måske berøvet i Rold Skov af nogle røvere, der stjal ens børn. Den mest nærliggende forklaring blev så, at røverne var i ledtog med Satan og heksene.

»På et eller andet tidspunkt, så er der – hvor end du bevæger dig – alle de her kræfter vendt mod dig, som alle er en del af en magtfuld kult ledet af Satan. Alle den slags forbundne historier blev også ret tydelige for os, på de online-fora vi har undersøgt,« forklarer Timothy Tangherlini.

Trusler og katastrofer skaber konspirationsteorier

Konklusionen leder til endnu en pointe, der går igen under corona-pandemien og i de gamle danske folkefortællinger. 

Konspirationsteorier om sataniske hekse eller onde tech-milliardærer ser ud til at have ekstra gode kår i kølvandet på store katastrofer eller meget usædvanlige begivenheder.    

Det er efterhånden klart, at corona-pandemien er en temmelig usædvanlig begivenhed. Og da danske folkefortællinger havde deres storhedstid i en periode, hvor pest, hungersnød, spedalskhed og mange andre dårligdomme fyldte en hel del hos danskerne. 

»Det er kendt i konspirationsteori-forskningen, at perioder med usikkerhed og frygt kan lede til en grundangst i befolkningen, der gør, at konspirationer relativ nemt kan opstå,« fortæller Rikke Alberg Peters.

»I middelalderen, hvor folkloren har haft rigtig gode betingelser, levede mange mennesker nærmest i en konstant frygt-kultur for at blive syge, besat af djævlen eller ende i helvede. Det middelalderlige verdensbillede var meget angstpræget,« forklarer hun. 

Meget ofte blev angsten brugt til at udpege syndebukke og skabe trusselsbilleder, tilføjer Rikke Alberg Peters: 

»Konspirationsteorier er blevet brugt som påskud til at udfase samfundets udstødte; jøder, kættere, spedalske eller homoseksuelle. Det interessante i corona-pandemien er, at fortællingen i nogen grad ser ud til at være vendt på hovedet, så konspirationerne retter sig mere mod eliten og den dybe stat.«

Det jødiske folk har været genstand for mange konspirationsteorier i den europæiske historie. Her ses tre ondsindede jøder, der forgifter brønden i nattens ly. Illustrationen er fra den antisemitiske pamflet 'Den franske jøde', skrevet af Edouard Drumont i 1886. (Édouard Drumont 'La France juive' fra 1886)

Kun plads til én superskurk

Uanset om konspirationsteorier finder syndebukke i toppen eller bunden af samfundet, finder Timothy Tangherlini og hans forskergruppe en fortælle-tendens i deres studie, der ser ud til at gå igen – både i corona-konspirationsteorier og de danske folkefortællinger

Tilsyneladende er der ofte kun plads til én superskurk i de fleste konspirationsteorier. 

Det er eksempelvis årsagen til, at kun Bill Gates er superskurken, men ikke andre, for eksempel Amazon-stifteren Jeff Bezos, der også er en superrig tech-milliardær med en filantropisk fond, mener Timothy Tangherlini.

»Hvis jeg fortalte dig en historie om Jeff Bezos, og min ven hørte den, ville han sige 'Det er en god historie, men jeg vender lige tilbage til Bill Gates',« fortæller han til The Guardian.

»I folkloren er der en lignende lov om selv-korrektion. Så hvis noget ikke lige passer i fortællingen, vender man tilbage til den version af historien, man har hørt fra 15 andre mennesker. Jeg kan sige Jeff Bezos (er skurken, red.). Men hvis tre andre siger Bill Gates, så bliver det Bill Gates.«

Rikke Alberg Peters kan godt genkende pointen fra sit arbejde med konspirationsteorier. 

»Det interessante er, at superskurken, der står bag det hele, typisk vil have håndlangere og allierede på magtfulde positioner,« siger hun og nævner, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er blevet nævnt som én af Bill Gates håndlangere, fordi de mødtes til et møde hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i oktober 2019.

Reglen om én superskurk kender man også fra det såkaldte spedalskheds-plot fra 1300-tallets Frankrig, hvor den muslimske Konge af Granada blev set som skurken, der fik spedalske til at sprede deres sygdom i brøndene. 

Spill-over til den virkelige verden

Forskerne bag håber, at en bedre forståelse af konspirationsteorier på sigt kan udnyttes til at spotte og bekæmpe spredningen af konspirationsteorier og misinformation.  

»Fortællinger og folkefortællinger er ikke ufarlige,« påpeger Timothy Tangherlini, der minder om, at mange 'hekse' blev forfulgt og dræbt i Danmark, og at Holocaust byggede på en konspirationsteori mod jøderne.

Corona-pandemien har særlig i USA ført til chikane og overfald af asiater og massive angreb på 5G-master.

»Der er en spill-over effekt fra historiefortællinger og til handlinger i den 'virkelige' verden,« fastslår Timothy Tangherlini. 

Rikke Alberg Peters bifalder ambitionen, men mener ikke, at det nye studie nødvendigvis kan bruges til at dæmme op for konspirationsteorier og de voldshandlinger, der kan følge med. 

»Studiet kan muligvis gøre os bedre til at genkende strukturerer i konspirationer, og det kan måske udnyttes til at lave bedre faktatjek-mekanismer og skarpere algoritmer,« siger hun og fortsætter:

»Men jeg tvivler på, at vi med denne viden kan forebygge voldshandlinger og overfald på asiater. Vi ved nemlig fra forskningen, at de mest voldsparate ikke nødvendigvis er dem, der er mest aktive konspiratorikere på internettet. Det voldsparate segment går typisk under radaren,« slutter hun.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk