Danske arkæologer udgraver skattely fra 1700-tallet
Før gas og olie gjorde Qatar til verdens rigeste land, var perlefiskeri en vigtig handelsvare. Danske arkæologer leder udgravningen af en rig og skattefri perlefiskerby, som har været forladt i århundreder.

I dag er det naturgas, petroleum og olie, som får Qatar til at toppe listen over verdens rigeste lande.

Men længe før skatkammeret i Qatars undergrund fik værdi, var perler et af områdets vigtigste handelsvarer - og de glimtende naturprodukter blev sendt verden rundt.

Arkæologer fra Københavns Universitet leder udgravningen af en forladt ruinby - Al Zubarah – som i slutningen af 1700-tallet var en blomstrende perlefisker- og handelsby. De tilsandede ruiner gemmer ifølge forskerne på et sjældent og fascinerende levn fra Golf-områdets fortid.

»Al Zubarah er unik, fordi byen blev forladt for 200 år siden. Derfor har det ikke været en del af den moderne udvikling i Golfen. I byer som Doha, Dubai og Manama er der kun meget få rester af historien tilbage, men Al Zubarah er fascinerende, fordi det er blevet forladt og bevaret uden at blive forstyrret af den moderne udvikling,« fortæller Moritz Kinzel, som er forsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

En blomstrende kulturby

Al Zubarah havde sin kortvarige storhedstid i slutningen af 1700-tallet. Dengang kunne byens beboere boltre sig i moskeer, markedspladser, paladser, biblioteker og en stor havn med international handel.

»Det var en indflydelsesrig by. Historiske kilder fortæller os, at der var et rigt kulturliv med digtere og vigtige religiøse skoler,« fortæller Mortiz Kinzel, som er med i udgravningsprojektet i Al Zubarah.

Forskerne mener, at det primært var folk fra Utub-stammen i Kuwait, som grundlagde Al Zubarah omkring år 1760. Tilflytterne fik hurtigt gjort deres nybyggede købstad Al Zubara til et af den Persiske Golfs vigtigste handelscentre for perler.

»Perlerne fra Al Zubarah blev især sendt ad søvejen til Indien, og derfra blev de sendt videre ud til resten af verden. I Al Zubarah har vi også fundet porcelæn fra Kina og Japan og mønter fra Tyskland, så allerede for 250 år siden var der et ret globaliseret handelsnetværk i området,« siger Moritz Kinzel og tilføjer:

»Der opstod også en masse aktivitet i byen, som var relateret til perlerne. På markedet har vi for eksempel fundet en masse dadelpressere, som blev brugt til at lave dadelsirup. Dadelsirup blev brugt som proviant ombord på bådene – på havet spiste perlehandlerne ris med dadelsirup.«

Skattefri handel

Handelen i Al Zubarah foregik skattefrit, og selvom det sikkert var til stor glæde for de lokale købmænd, mener forskerne, at den skattefrie handel blev begyndelsen på enden for Al Zubarah.

»Al Zubarah var en skattefri zone, som hverken var under indflydelse af Det Osmanniske Rige (tyrkisk stormagt, red.) eller briterne. Folk kunne handle frit og opbygge deres egne forretninger. Men det kunne ikke blive ved. Sultanen af Oman var ikke glad for den voksende indflydelse, byen fik i området, og han endte med at sende sin flåde til Al Zubarah i 1811. Det betød, at byen blev bombarderet, ødelagt og forladt,« fortæller Moritz Kinzel.

Op igennem 1900-tallet blev Al Zubarah i stigende grad glemt og tildækket af sand. Og mens andre store handelsbyer i Golf-regionen blev hastigt forandret af oliefund, nybyggeri og moderne udvikling, forblev Al Zubarah gemt som en tidskapsel under sandet.

Tidskapslen er siden 2009 blevet udgravet og konserveret af Københavns Universitet - under ledelse af institutleder Ingolf Thuesen - og Qatar Museums-myndigheder, QIAH. Projektet løber gennem 10 år, og ifølge Moritz Kinzel rejser et forskerhold på cirka 50 mand fra Københavns Universitet hver vinter til Al Zubarah for at arbejde i ørkensandet.

»Vi har fundet masser af keramik, dekorerede fragmenter af bygninger, metalobjekter og nogle trææsker. Vi har for eksempel også fundet mange dykkervægte – stenvægte, som perledykkerne brugte til at komme dybere ned i havet, når de skulle dykke efter perler,« fortæller Moritz Kinzel.

Hede, sand og forskere

Arbejdet er i Al Zubarah er krævende for forskerne: De gamle ruiner befinder sig i temperaturer, som kan nå op over 50 grader celsius og blive ramt af sandstorme.

Salt fra havet og undergrunden er konstante udfordringer, fordi det tærer på bygningerne, og forskerne har været nødt til at udvikle nye konserveringsmetoder i forsøget på at bevare Al Zubarahs bygninger for eftertiden.

»Byen er omkranset af en 2,5 kilometer lang bymur. Vi har udgravet tre hovedområder i byen; et almindeligt boligkvarter med gårdhaver, et markedsområde, hvor perleindustrien holdt til, og et kæmpe palads. Paladset er meget imponerende - det fylder 10.000 kvadratmeter, og der er ni gårdspladser og fire tårne,« fortæller Moritz Kinzel.

Indtil videre er kun en ganske lille del – omkring en kvadratkilometer - af Al Zubarah blevet udgravet, og når det 10-årige forskningsprojekt slutter i 2019 er målet ifølge Moritz Kinzel, at omkring fem procent af byen er blevet undersøgt og udgravet.

Ud over udgravnings- og konserveringsarbejdet bidrager de danske forskere også til opbygningen af et besøgscenter og formidling af den viden, som gemmer sig i ruinbyen.

»For folk i lokalområdet er Al Zubarah et link til deres fortid, og folk kommer ret ofte ud til stedet på besøg. I Doha (Qatars hovedstad, red.) har man det moderne liv, men når man bliver træt af det, kan man tage ud til Al Zubarah og få en fornemmelse af de gamle dage i ørkenen. Så for folk i Qatar er Al Zubarah et vigtigt sted, som forbinder dem med historien,« siger Moritz Kinzel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.