Dansk studie: Mænd og kvinder reagerer stort set ens på skilsmisse
Køn har langt mindre betydning end andre faktorer for et menneskes psykologiske reaktioner, lyder det i nyt studie.
Skilsmisse, forskning, mænd, kvinder, psykologi, sociologi

Nyt studie fra Københavns Universitet flugter fint med anden dansk forskning - men sociologer påpeger alligevel, at visse faktorer kan have spillet ind og påvirket fundet, for eksempel hvor barnet/børnene bor efter skilsmissen. (Foto: Shutterstock)

Nyt studie fra Københavns Universitet flugter fint med anden dansk forskning - men sociologer påpeger alligevel, at visse faktorer kan have spillet ind og påvirket fundet, for eksempel hvor barnet/børnene bor efter skilsmissen. (Foto: Shutterstock)

Mænd er bedre til matematik. Kvinder er bedre til at mærke følelser og kommunikere.

Du er sikkert stødt på fortællinger om forskel på de to klassiske køn.

Måske har du også hørt, at kvinder har det sværere end mænd umiddelbart efter en skilsmisse?  Sådan har forskere i hvert fald konkluderet i internationale undersøgelser (se for eksempel 1, 2, 3). Måske har du også hørt, at kvinder til gengæld klarer sig bedre på lang sigt end mænd?

Et nyt studie fra Københavns Universitet går nu i kødet på de fortællinger og dermed måske også mange andre.

Fordomme undersøgt ved hjælp af tidligere studie

Forskerne bygger deres konklusioner på analyser af svar, som mænd og kvinder har givet i en tidligere stor, randomiseret, dansk undersøgelse kaldet The Cooperation after Divorce study (CAD). Studiet blev udgivet i 2020 og omtalt på Videnskab.dk.

I CAD-studiet har deltagerne i tiden efter en skilsmisse udfyldt spørgeskemaer og på den måde fortalt om deres egne oplevelser af blandt andet stress og depressive symptomer.

Det er de oplysninger, forskerne fra Københavns Universitet har analyseret i et nyt lys.

Førsteforfatter Jenna Strizzi fortæller, at CAD-studiet gav en interessant mulighed for at udfordre stereotypiske forestillinger og populære forskningsteorier:

  1. at kvinder er mere triste end mænd til at begynde med – men til gengæld kommer sig hurtigere efter en skilsmisse, og 
  2. at mænd drukner sorgerne til fester uden at bearbejde følelser og derfor er mere deprimerede efter et års tid.

Ingen af delene ser ud til at passe ifølge det nye studie.

Baseret på svar fra godt 1.200 kvinder og 600 mænd gennem et år efter deres skilsmisse konkluderer forskerne, at kvinderne i deres studie reagerer næsten helt ligesom mænd.

Når der er psykologiske forskelle i reaktionsmønstret – for eksempel mere angst – skyldes det ikke køn, men andre faktorer som især kvindens lavere indkomst og til en vis grad antallet af børn, som den enlige mor skal tage sig af efter en skilsmisse.

Sådan konkluderer forskerne i tidsskriftet Journal of Family Psychology.

»Vores unikke bidrag med denne undersøgelse er at kortlægge, om vi reelt ser forskelle på grund af køn, når vi ser på forskellige reaktionsmønstre, eller om det i stedet handler om de ressourcer og muligheder, man har som menneske.«

»Studiet antyder, at forskelle mellem mænd og kvinder skyldes strukturel ulighed og ikke en psykologisk forskel på de to køn,« siger Jenna Marie Strizzi, adjunkt på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Forskeres udmeldinger kan påvirke karrieren

Forskerne håber, at deres konklusioner kan være med til at kaste lys over, at man skal passe på med at forklare forskelle på menneskelige reaktioner ved at fokusere på køn.

»Nørden i mig håber, at det her kan være med til at sætte samtaler i gang om, hvordan forskere studerer køn, og hvorfor vi bruger den variabel.«

»Når vi for eksempel kommunikerer, at mænd er bedre til matematik end kvinder, kan det påvirke karrierevalg. Derfor er det vigtigt, at vi forskere er bevidste om, hvordan vi taler om mulige kønsforskelle,« mener Jenna Strizzi.

Jenna Strizzi fortsætter:

»Vender man den om, kan man sige, at vores studie er med til at vise, at der kan være et højere niveau af lighed rent kønsmæssigt, end man nogle gange kan få indtryk af.«

»Hvis forskere tænker det ind i kommunikationen, kan det potentielt have positive og vigtige implikationer for kvinders mentale sundhed,« funderer Jenna Strizzi.

Jenna Strizzi tilføjer, at hun håber, at samtalen strækker sig ud over psykologi til andre områder som samfundsvidenskaber og lægevidenskab.

Er køn ikke blandet ind i det meste?

Opdelingen mellem effekter af køn og andre forhold i studiet kan som udenforstående virke en smule akademisk.

Når kvinder tjener mindre end mænd, handler det vel både om køn og samfundsstrukturer? Ligesom det vel er knyttet til køn, når mødre hyppigere end fædre får forældremyndigheden?

Forskernes pointe er dog, at forskellene sandsynligvis netop skal ses som resultater af kulturelle og sociale strukturer, mere end hvordan et menneske er opbygget af kropsdele og anden biologi, som kan definere kønnet.

Pointen ligger i forlængelse af en hypotese inden for psykologien kaldet The Gender Similarities Hypothesis – hypotesen om lighed mellem kønnene, der blev lanceret i 2005.

Kort sagt lyder hypotesen, at mange påståede forskelle mellem mænd og kvinder er så små, at man reelt må sige, at kønnene er mere ens, end de er forskellige. Derfor er køn ret uinteressant, når man forsøger at forklare psykologiske faktorer.

Skilsmisse, sex, parforhold, køn

En del af forskergruppen bag det nye studie har tidligere brugt en lignende metode til at afdække, at både mænd og kvinder får mere nydelse af sex, hvis de er tilfredse med egen krop; et resultat, der også gik imod tidligere studier, der havde fokuseret mere på forskel på kønnene. Læs om det i artiklen Sex: Mere nydelse, hvis du er tilfreds med din krop. (Foto: Shutterstock)

Jenna Strizzi bemærker, at den tilsyneladende lighed mellem kønnene i studiet fra Københavns Universitet kun er blevet afdækket, fordi forskerne netop var inspireret af lighedshypotesen til at gå et spadestik dybere ned i tal.

Tal, som ellers kunne indikere, at kvinder reagerer stærkere på skilsmisser end mænd.

Handler mere om økonomi end om køn

Umiddelbart slår kvinder stærkere ud på mål som stress og symptomer på sygdom uden nogen fysisk bagvedliggende årsag.

Men når man inddeler kvinder og mænd efter deres indkomst, kan forskerne pludselig se, at indkomst er meget stærkere knyttet end køn til forskellige i de psykologiske reaktioner efter en skilsmisse.

Det ser med andre ord ud til, at chancen for at komme godt gennem en skilsmisse er mere afhængig af at være ovenpå økonomisk, end af om man har et personnummer, der ender på et lige eller ulige tal.

»Det peger på, at højere indkomstlighed nok ville give mindre forskelle i helbredsresultater på tværs af kønnene. Og det er jo interessant, at man selv i et samfund som det danske med ret høj lighed i blandt andet indkomst kan se, at indkomst driver store forskelle.«

»Det gør vores resultater interessante i internationalt perspektiv, hvor der er større ulighed,« mener Jenna Strizzi.

Kan andre faktorer skygge for kønnets betydning?

Spørgsmålet er, om forskerne med sikkerhed har afdækket, at køn betyder mindre end antaget – eller om andre faktorer kan have påvirket forskernes resultater og måske skygge for, at der reelt ER forskel mellem kønnene, når vi taler reaktioner efter skilsmisse.

Jenna Strizzi nævner selv, at forskerne ikke har set på, om mænd og kvinders reaktioner i studiet hænger sammen med, hvor meget konflikt der var i skilsmissen.

Højt konfliktniveau kan øge stress, som måske især kan påvirke den forælder, der også lige skal tage sig af alle børnene – hvilket typisk er kvinden.

Andre danske forskere fra forskningscentret VIVE og Aalborg Universitet har læst studiet for Videnskab.dk. De supplerer med flere mulige forbehold for studiets resultater:

  • Det fremgår ikke, hvem der har taget initiativ til den enkelte skilsmisse. Tit har den forladte part det værre end den, der tager det aktive skridt.
  • Langt flere mænd end kvinder er faldet fra i løbet af studiet.

Hvis de frafaldne mænd har særlige værdier, der adskiller dem fra de tilbageværende, kan deres frafald have skævvredet resultatet.

Et tænkt eksempel kunne være, at mændene oplever det som et stort tab af ansigt at blive skilt, og at sådan et syn hænger sammen med, hvordan man i øvrigt tackler en skilsmisse.

Og der er mere at tage med i betragtning.

Afgørende, hvem barnet bor sammen med

Forskningen ligger ganske vist fint på linje med, hvad man finder i andre danske studier, bemærker ph.d. i sociologi Karen Margrethe Dahl fra VIVE.

Hun har selv stået i spidsen for undersøgelser, der viser, at det betyder meget, om man bor sammen med skilsmissebarnet eller i stedet blot ser det en gang imellem.

Derfor undrer hun sig også over, at det ikke fremgår af studiet, hvor meget den enkelte forælder ser sit barn efter skilsmissen.

»De går ud fra, at fordelingen mellem mænd og kvinder er 50/50, men flertallet har faktisk ikke en helt lige deleordning.«

»63 procent af skilsmissebørnene i Danmark bor mest hos den ene forælder, i langt de fleste tilfælde mor, og det kan være med til at skævvride resultaterne,« påpeger Karen Margrethe Dahl, som dermed har sine tvivl, om forskernes konklusion holder helt vand.

»Jeg synes, det er vigtigt, at de sætter fokus på, at der er væsentlige dele af uligheden mellem kønnene, som man kan tage ud af ligningen, hvis man også ser på for eksempel indkomst.«

»Så jeg synes, studiet er et skridt i den rigtige retning, men jeg ser ikke studiet som det endelige bevis på, at de har ret i deres hypotese,« melder Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker i forskningscentret VIVE.

Hvordan ser det ud i undergrupper under køn?

Sociolog Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet spæder til.

Han kunne godt tænke sig, at forskerne fra Københavns Universitet gik mere ind i overvejelser om, hvordan de selv definerer køn.

Hvorfor ser forskerne kun på de to klassiske køn?

Det virker måske lidt pudsigt, at et studie fokuseret på at udviske skel mellem kønnene fokuserer på blot to køn.

Jenna Strizzi forklarer, at mennesker uden for de klassiske kasser er en ret ny gruppe, som ikke blev opfanget af forskernes design i studiet af skilsmisser.

»Vi arbejder typisk med køn i binær forstand, men det afspejler ikke alle folks virkelighed. At gå i nye retninger og se på ikke-binære er fremtiden for kønsforskning. Den kan virkelig vinde noget ved at se på emnet mindre binært,« konstaterer Jenna Strizzi.

»De bygger videre på en forestilling om, at mænd og kvinder er homogene grupper. Men i megen anden kønsforskning bliver man i stigende grad opmærksom på, at man er mere end sin sociale kategori, køn. Det er også etnicitet, alder, seksualitet, klasse, der skaber identitet.«

»Det havde været interessant at se på forskellige undergrupper af mænd og kvinder, for at afdække om nogle grupper klarer sig bedre eller dårligere efter en skilsmisse,« siger Claus D. Hansen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Statistiske forskelle kan skabe stereotyper

Claus D. Hansen deler dog Jenna Strizzis forhåbninger til, at studiet kan være med til at sætte gang i en bredere debat om, hvorvidt køn spiller nogen afgørende rolle for, hvordan vi reagerer som mennesker.

»Det er en virkelig god pointe. Forskere kan nogle gange lægge vægt på små statistiske forskelle og konkludere, at mænd og kvinder gør sådan og sådan. Det kan være med til at skabe nogle stereotype forestillinger, som i sig selv kan blive selvopfyldende profetier.«

»Hvis studiet kan være med til at få afmonteret de forestillinger, ville det klart være et fremskridt,« mener Claus D. Hansen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk