Dansk mundbindsstudie møder ekstra kritik: Mere usikkert end ved første øjekast
Antistoftestene, der er brugt i studiet, skaber nogle grundlæggende problemer, lyder kritikken.

Brugen af mundbind fylder meget i danskernes sind. Et længe ventet, nyt dansk mundbindsstudie kommer ikke med afgørende nyt, og nu møder studiet også kritik for deres test-metoder. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Brugen af mundbind fylder meget i danskernes sind. Et længe ventet, nyt dansk mundbindsstudie kommer ikke med afgørende nyt, og nu møder studiet også kritik for deres test-metoder. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Det ekstremt omtalte danske mundbindsstudie udkom endelig onsdag 18. november. 

Samme dag fortalte flere forskere til Videnskab.dk, at studiet ikke giver nogen afgørende ny viden eller indsigter om, hvorvidt det kan betale sig at bruge mundbind.

Alligevel har det været på rundtur i samtlige danske medier, hvor der blev præsenteret med overskrifter som 'Usikkert om mundbind beskytter mod corona' og 'Ingen signifikant beskyttelse mod smitte ved brug af mundbind'.

Studiet bidrager ikke med ny viden, fordi det blandt andet mangler statistisk signifikans på antallet af smittede i de undersøgte to grupper - bærer af mundbind og ikke-bærer af mundbind - og fordi der har været for få deltagere i studiet.

Dermed påviste det ingen effekt i den ene eller anden retning. 

Nu kritiseres studiet yderligere, fordi de antistoftest, der er brugt til at diagnosticere testpersonerne i studiet, kan have gjort studiets resultater endnu mere usikre.

Det fortæller professor i statistik på Københavns Universitet Claus Thorn Ekstrøm, der tidligere har kritiseret studiet for at have for få deltagere med. 

»Når man tager usikkerheden ved antistoftest med i beregningen, så bliver det endnu sværere at vurdere, om der er en effekt eller ej. I forvejen kunne det være svært at finde en effekt, hvis den ikke var så kraftig, som forfatterne antog, men præcisionen er også dårligere end antaget,« siger han.

Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, påpeger ligeledes, at der er nogle »grundlæggende problemer ved at bruge antistoftest« i den type studie.

Timingen er gal

4.862 danskere har gennemført i det danske mundbindsstudie, der løb fra 12. april til 2. juni. Deltagerne, der blev delt op i en gruppe, der skulle bære maske, og én, der ikke skulle bære maske, var med i en måned ad gangen inden for denne periode. 

I den måned, hvor deltagerne var med, tog de en antistoftest ved studiets første dag og endnu en antistofttest på sidstedagen (dag 30), hvor de også tog en såkaldt virustest (se faktaboksen).

Forskellige tests og deres usikkerheder

Der bruges grundlæggende to forskellige typer test til at undersøge corona-smittede:

  • Virustest - også kaldt PCR: Testen viser, om du aktivt har virussen i kroppen.

  • Antistoftest: Testen indikerer, om du har haft virussen i kroppen på et tidligere tidspunkt.

Begge testtyper kan være behæftet med usikkerheder:

  • Falske positiver: Man kan blive testet positiv, selvom man faktisk ikke er smittet. Det kaldes også specificitet.

  • Falske negativer: Man kan blive testet negativ, selvom man faktisk er smittet. Det kaldes også sensitivitet.

  • Krydsreaktioner: Testen forveksler virussen eller antistoffer, der testes for, med andre virusser eller antistoffer fra andre virusser.

I løbet af perioden blev 95 - svarende til 1,9 procent - af de i alt 4.862 deltagere testet positive med coronavirus. 75 af dem blev testet positive på baggrund af en antistoftest. De resterende 20 blev testet positive gennem en virustest. 

Men der er en usikkerhed i at teste for antistoffer i en periode på 30 dage, fordi antistofferne mod den nye coronavirus først viser sig efter minimum 14 dage, påpeger Niels Høiby:

»Det betyder, at flere af testdeltagerne kan have været smittet med coronavirus, uden at det blev fanget i en antistoftest, allerede inden undersøgelsen gik i gang. Og det betyder ligeledes, at flere kan have udviklet antistoffer efter studiets afslutning,« siger han og tilføjer:

»I sidste ende gør det resultatet endnu mere upræcist og usikkert.«

Klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital Kasper Iversen, en af forskerne bag det nye mundbindsstudie, anerkender kritikken:

»Det er rigtigt, at der vil være en risiko for, at nogle har været smittet, før studiet begyndte, og det samme gælder i den anden ende af studiet. Men det er vanskeligt at sige, hvornår vi ellers skulle have testet, og efter min overbevisning var det det bedste, vi kunne gøre,« siger han.

Spørger man Niels Høiby, så skulle forskerne have testet deltagerne med virustest en gang om ugen for at få det bedste resultat.

Usikre antistoftest

Endnu en omstændighed, der kan gøre resultaterne af mundbinddsstudiet endnu svagere, er usikkerheden i de svar, som antistoftest giver.

Som alle andre antistoftest har de kinesiske Livzon-antistoftest, der er blevet brugt, nogle usikkerheder i form af falske positive og falske negative svar. Usikkerhederne i Livzon-testen er dog opgjort lidt forskelligt, alt efter hvor man kigger hen. 

Lægger vi de forskellige usikkerheder ned over det danske mundbindsstudie, giver det nogle forskellige billeder af, hvordan falske positive og falske negative svar kan have påvirket studiets resultater (læs mere i bunden af artiklen).

Ligegyldigt hvad, så vil usikkerheden i antistoftesten dog påvirke præcisionen - og dermed konklusionen - i studiet, lyder det fra Claus Thorn Ekstrøm:

»Nu har forskerne jo ikke kommet med en konklusion, der entydigt peger i en eller anden retning. Men at have et upræcist testresultat for hver person betyder, at det bliver endnu sværere at komme frem til en konklusion i den ene eller den anden retning,« siger han.

Det viste studiet

95 af 4.862 blev testet positive for corona.

  • 42 af dem var i gruppen, der brugte mundbind. Her blev 5 testet positiv med en virustest, mens 37 blev testet positiv med en antistoftest.
  • 53 dem var i kontrolgruppen, der ikke brugte mundbind. Her blev 15 testet positiv med en virustest, mens 38 blev testet positiv med en antistoftest.

Deltagerne blev også undersøgt for symptomer som hoste, feber, hovedpine mm.. Der blev registreret i alt 3.075 symptomer (mange af dem på de samme personer).

  • Der blev registreret 1.413 symptomer i alt, blandt gruppen der brugte mundbind.
  • Der blev registreret 1.662 i alt, blandt kontrolgruppen der ikke brugte mundbind.

Kilde: Effectiveness of Adding a Mask Recommendation to Other Public Health Measures to Prevent SARS-CoV-2 Infection in Danish Mask Wearers

Mundbinds-forsker: Tests kan skabe lidt slør

Kasper Iversen fastslår, at man skal se på forskernes egen validering af Livzon-testen frem for eksempelvis de usikkerheder, der lægges frem hos ‘Vi Tester Danmark’.

Usikkerheden vil være forskellige på forskellige leverancer af testen. Regionerne returnerede eksempelvis over 100.000 Livzon-test i maj, fordi usikkerheden var for stor. 

»Vi har valideret den sending, vi brugte til vores studie,« siger Kasper Iversen, der heller ikke mener, at de falske positive og falske negative har betydet noget nævneværdigt ved studiets resultater.

»Du har ret i, at der er en risiko for falsk positive, men der er også nogle falsk negative, der trækker i den anden retning. Det kan skabe lidt slør i resultatet. Men jeg mener ikke, at det er noget, der kan undergrave vores studie,« siger han.

Claus Thorn Ekstrøm har regnet på, hvad de falske positive og negative tests kan betyde for antallet af personer, der er vurderet til at være smittet. 

»Det tyder på, at der i hver gruppe - dem med og uden maske - er et-eller-andet sted mellem 5 personer for lidt og 10 personer for meget blandt de personer, der er testet positive. Men vi kan ikke rigtig sige noget mere præcist om, hvor mange det reelt er,« lyder det fra ham.

Mørketal og test-gruppe forklarer højt smittetal

En iøjnefaldende del af mundbindsstudiet er, at det viser, at 1,9 procent af deltagerne blev smittet i den relativt korte periode. 

Og det er et påfaldende højt smitte-tal, medgiver Kasper Iversen, men det kan der være tre grunde til. 

  1. Der kan stadig være et mørketal for perioden. Det vil sige, at antallet af smittede kan have været højere, end SSI har estimeret.
  2. Deltagerne i undersøgelsen er - helt overlagt - mennesker, der har været meget eksponeret for smitte og ikke har haft mulighed for selvisolation. Det er blandt andet supermarkedsansatte og buschauffører.
  3. Lige over 50 procent af deltagerne i studiet bor i Region Hovedstaden, hvor smitten har været større end i resten af landet.
Hvad betyder antistoftestens falske negative og positive for mundbindsstudiet?

Der er opgjort ret forskellige tal for falsk positive og falsk negative på Livzon-antistoftest. Her ser vi - med hjælp fra Claus Thorn Ekstrøm - på, hvad de i gennemsnit betyder for mundbindsstudiet. 

Claus Thorn Ekstrøm understreger, at der i praksis kan der være ret stor variation. I alt blev 95 ud af 4.862 testet positive i undersøgelsen.

  • Forskernes validering af testen (falsk pos. 0,5 % og falsk neg. 18 %) betyder, at der i gennemsnit vil være 24 falske positive og 17 falske negative.
  • Livzons egen validering af testen (falsk pos. 0,8 % og falsk neg. 9 %) betyder, at der i gennemsnit vil være 38 falske positive og 8 falske negative.
  • SSI’s nationale overvågningsprojekt 'Vi Tester Danmark' validering af testen (falsk pos. 2 % og falsk neg. 7 %) betyder, at der i gennemsnit vil være 95 falske positive og 7 falske negative.

Der er altså ret stor forskel på, hvor meget falske negative 'opvejer' for usikkerheden ved falske positive, alt efter hvilke oplysninger om Livzon-testen, man regner på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.