Dansk gennembrud: Evnen til at skrive udvikles i fire trin
Over 50.000 tekster skrevet af mere end 2.000 danske børn giver svar på, hvordan vores skriftsprog udvikles i den tidlige barndom.
pædagogik undervisning skrive tekster skriftsprog skrivning folkeskole skole børn

Børn har brug for differentieret skriveundervisning fra første skoledag, konkluderer forskere bag omfattende analyser. (Foto: Shutterstock) 

Børn har brug for differentieret skriveundervisning fra første skoledag, konkluderer forskere bag omfattende analyser. (Foto: Shutterstock) 

Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi som børn udvikler et skriftsprog?

Spørgsmålet har hidtil været underbelyst i den videnskabelige litteratur. Men nu har danske forskere fundet svar. 

Forskerne har fået fingrene i 52.703 tekster skrevet af over 2.000 elever fra 0.- 4. klasser på 16 fynske skoler. 

Deres tekstanalyser viser, at der er stor forskel på, hvor langt elever på samme klassetrin er nået med skrivningen. Men børnenes skriftlige udvikling følger overordnet samme mønstre.
 

Skriftsproget udvikler sig i følgende fire trin, finder forskerne: 

  1. Begyndende tekstsammenhæng: Eleverne skriver korte, simple sætninger med ganske få ord, for eksempel ‘bjørnen sover’, men de kan endnu ikke skrive længere sammenhængende tekster. Typisk skriver de i enkelt nutid og bruger verber som ‘er’ og ‘har’.
  2. Personligt præg: Børnene begynder at bruge pronominer - altså stedord som han, hende, vores, deres, din eller den. De begynder så småt at beskrive omstændigheder som tid og sted. De bruger verber i enkelt datid som ‘havde’ eller ‘var’. De begynder at udtrykke holdninger, oftest positive, som eksempelvis ‘hunden er sød’ eller ‘min cykel er sej’. 
  3. Følelser og udfoldet sammenhæng: Børnene laver mere avancerede sætninger med tillægsord og udsagnsord, der beskriver deres egne og andres følelser og handlinger. For eksempel ‘Det er sjovt at lege med lego’ eller ‘Min bedste ven elsker at danse’. De begynder at bruge mere komplekse verber som før-nutid og -datid samt fremtid. 
  4. Avancerede tekster: De skriver længere, sammenhængende tekster ved at stille ting overfor hinanden, skabe modsætninger og kausale sammenhænge, for eksempel ved at bruge ord som ‘fordi’, ‘eller’ og ‘hvis’. Børnene tager forbehold med ord som ‘muligvis’ og ‘nok’ og overvejer i teksten, hvor stærkt de tilslutter sig det, de skriver om. De udtrykker også negative bedømmelser og holdninger. 

»Det er første gang, vi finder mønstre i børns skriveudvikling,« siger en af forskerne bag projektet, Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU - Danmarks Pædagogiske Universitet - ved Aarhus Universitet. 

App har gjort projektet muligt 

Jeppe Bundsgaard har lavet forskningen sammen med kollegaer fra blandt andet DPU, Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

De over 52.000 elevtekster, forskerne har haft adgang til - de har analyseret 803 i detaljer - er skrevet mellem 2018 og 2021 i app’en ‘Skriv og læs’

‘Skriv og læs’ er et digitalt værktøj, som bruges i skriveundervisningen på mange danske skoler. Pædagogikken bag app’en er, at elever i de mindste klasser lærer bedst, når de slår sig løs og skriver en masse uden at tage hensyn til, om de laver stave- og grammatikfejl. 

pædagogik undervisning skrive tekster skriftsprog skrivning folkeskole skole børn

Eksempel fra ‘Skriv og læs’. I den øverste boks har eleven skrevet en sætning, der passer til billedet. Den nederste boks er lærerens ‘oversættelse’. 

'Skriv og læs' har givet forskerne en unik mulighed for at studere små børns naturlige skriveudvikling: Aldrig tidligere har forskere haft datamateriale til at lave systematiske statistiske analyser af så mange tekster, der er produceret frit af så mange børn.

Differentieret undervisning fra dag 1

Analyserne viser, at nogle børn i 0. klasse skriver lige så godt som nogle af dem i 2. klasse. Og nogle 3. klasseselever har et skriftsprog, der er på niveau med 0.klasse. 

»Vi kan se, at der er stor spredning i deres evner allerede i 0. klasse. Vores forskning udfordrer derfor idéen om, at børnene skal gå i takt og undervises på samme niveau. Differentieret skriveundervisning fra dag 1 giver bedre mening,« siger Jeppe Bundsgaard.

»Fra første skoledag har lærerne en kæmpe udfordring med at differentiere og give eleverne undervisning, der svarer til det niveau, de befinder sig på,« tilføjer han. 

Potentiale for international betydning

Den norske professor Gustaf Bernard Uno Skar, som selv forsker i børns skriveudvikling, har læst og været redaktør på to af de tre videnskabelige artikler, der er kommet ud af det danske projekt, men han har ikke selv været involveret i arbejdet. 

»Metodisk er det vældig stærk forskning, som helt sikkert har potentiale til at få betydning, også internationalt. Det, der gør forskningen speciel og rigtig god, er, at de har haft adgang til et enormt korpus af tekster,« siger Gustaf Bernard Uno Skar til Videnskab.dk. 

»Det har givet dem mulighed for at analysere mønstre i børnenes skriftlige udvikling statistisk,« tilføjer den norske professor fra Norsk Center for Skriveundervisning og Forskning på Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet NTNU. 

pædagogik undervisning skrive tekster skriftsprog skrivning folkeskole skole børn

De mange elevtekster har gjort det muligt at finde mønstre i børnenes skriveudvikling. Mønstrene har forskerne brugt til at lave en algoritme, som kan afkode sætninger, selv om de er fyldt med stavefejl.

Algoritme kan afkode børnesprog

Jeppe Bundsgaard og kollegerne har ikke kun identificeret de fire udviklingstrin i børns skriftsprog. 

De har også lavet en algoritme, som kan afkode sproget i skoleelevers tekster og placere børnenes skriftlige niveau på udviklingstrappen. 

Algoritmen bliver lagt ind i ‘Skriv og læs’-appen, så elevernes tekster automatisk bliver analyseret. 

Når teksterne er analyseret, kan app’en udregne, hvilket skriftligt udviklingstrin eleven højst sandsynligt befinder sig på. 

Lærerne kan dermed bruge app’en til at inddele eleverne efter niveau. Det er nødvendigt for at kunne give differentieret undervisning, hvor børnene bliver hjulpet bedst videre fra det trin, de er nået til.   

»Vi har også lavet undervisningsforløb, hvor vi foreslår, hvordan lærerne kan give elever på de forskellige trin feedback og feedforward (metode, hvor man fokusere på fremtidig udvikling; red.),« siger Jeppe Bundsgaard. 

Mere om projektet

Projektet ATEL - Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills - er lavet af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader, der står bag app’en ‘Skriv og læs’.

Projektet er støttet af Innovationsfonden. 

Forskerne har samarbejdet med skoler i Svendborg og Odense kommune om at indsamle elevtekster. 

I deres statistiske analyser af de mange elevtekster har forskerne brugt en beregningsmodel, der kaldes Rasch. Samme metode bruges til at analysere resultater af blandt andet nationale test.

Tips til forskellige trin

I undervisningsmaterialet får lærerne inspiration til, hvordan de kan arbejde med enkelte elevers skriftlige udvikling inden for forskellige tekstgenrer. 

Til elever på trin 2 kan læreren for eksempel stille spørgsmål, der ansporer til at skrive en historie enten i nutid eller datid samt at beskrive tidsforløb og sted. 

Til elever på trin 3 kan læreren spørge til, hvordan de personer, der optræder i historien, har det, eller hvilke egenskaber de har. På den måde bliver eleverne ansporet til at bruge tillægsord og beskrive følelser. 

  

Videnskab afløser personlig erfaring

Hidtil har lærerne kun haft analyser af enkelte elevtekster samt deres deres egne erfaringer at holde sig til, når de har forsøgt sig med at give differentieret skriveundervisning. 

»I Norge snakker vi også meget om, at vi skal tilpasse læringen til det enkelte barns behov. Men det er svært, når man som lærer kun har sine egne erfaringer at basere det på,« siger Gustaf Bernard Uno Skar. 

»Med det store datagrundlag, den nye danske forskning bygger på, får man en langt mere pålidelig vurdering af, hvor langt de enkelte børn er nået,« tilføjer han.

Hensigt er ikke evaluering 

Jeppe Bundsgaard understreger, at værktøjet til at inddele eleverne efter deres skriftlige udviklingstrin er ment som en hjælp til lærerne og deres elever - det er ikke meningen, at den skal bruges til at evaluere undervisningen eller rangordne eleverne.

»I princippet kan man bruge metoden til at sammenligne eleverne med hinanden, men det er ikke hensigten. Som forskere har vi været meget optagede af og diskuteret, hvilke problemer det kan give, hvis det bliver brugt sådan,« siger Jeppe Bundsgaard og fortsætter:

»Man kan også bruge den til at vurdere, hvilket skriftligt niveau eleverne i en klasse samlet befinder sig på og på den baggrund evaluere, hvordan læreren klarer sig. Men det ville også være en meget uheldig vej at gå, og det er heller ikke hensigten.«

»Det interessante er at finde ud af, hvor den enkelte elev er i sin udvikling, og hvordan man kan hjælpe ham eller hende videre fra det trin,« siger professoren. 

Den danske forskning er fagfællebedømt, accepteret til udgivelse og bliver snart publiceret som tre videnskabelige artikler i tidsskriftet Writing & Pedagogy. Indtil videre kan du læse mere om forskningen og projektet ATEL - Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills - på Nationalt Videncenter for Læring

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk