Dansk forskning har forspring i Kina
Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing har fået en flyvende start takket være gode danske relationer til det store land. Det var et af mange gode budskaber på et seminar om internationalisering hos Videnskab.dk.

Der er mange mellemregninger på vejen til en succes for Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing fortæller direktør Hans Gregersen. Men allerede nu, halvanden år efter aftalen om centerets blev underskrevet, er der indskrevet 75 ph.d.-studerende.

Der er mange mellemregninger på vejen til en succes for Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing fortæller direktør Hans Gregersen. Men allerede nu, halvanden år efter aftalen om centerets blev underskrevet, er der indskrevet 75 ph.d.-studerende.

 

Direktøren for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing, professor Hans Gregersen, havde kufferten med, da han onsdag gæstede et seminar på Videnskab.dk om internationaliseringen af forskningen.

Hans Gregersen flytter til Beijing på mandag for at være helt tæt på videreudviklingen af centret, men undervejs nåede han forbi Videnskab.dk for at give en status på arbejdet med at synliggøre dansk forskning i Kina.

Her er eksempelvis allerede ansat 75 ph.d.-studerende – et de mål, der skal nås inden 2013. Men hvorfor skal vi overhovedet have sådan et center? Det forklarede han tilhørerne på onsdagens seminar:

»Forskningsbudgetterne i Kina vokser markant – de kinesiske investeringer i forskning stiger med over 20 pct. om året. Internationalisering af uddannelserne er meget vigtig, og dertil kommer, at omkring 450 danske virksomheder efterhånden har etableret sig i Kina,« sagde Hans Gregersen.

Netop virksomhederne er et trækplaster for de studerende.

»Mobiliteten bland danske studerende er blandt de laveste i verden, og det er en kæmpe udfordring. Men mange tænker på mulighederne for at få et godt job, når de er færdige, og her er det praktikophold, som er en del af uddannelsen her, et stort trækplaster,« fortæller Hans Gregersen.

Masser af ressourcer i Kina

For forskernes vedkommende er det primære trækplaster ved Kina et andet: adgangen til ressourcer.

Opmærksomheden på det internationale samarbejde var i top hos deltagerne på Videnskab.dk's seminar om internationalisering af dansk forskning. (Foto: Sybille Hildebrandt)

»Forsker du indenfor vandmiljø, har du behov for at få adgang til forurenede søer. Dem har vi ikke i Danmark, men dem kan du i høj grad få adgang til i Kina. Andre forskere har måske brug for at få adgang til helt særligt udstyr, f.eks. en fusionsreaktor, og det kan de få i Kina.«

Hans Gregersen glæder sig til at flytte til Beijing – og over det gode samarbejde med kineserne på et meget højt niveau, som er usædvanligt Danmarks ringe størrelse taget i betragtning.

»Kineserne får rigtig mange tilbud lige nu om internationale samarbejder. Vi kom for det første ind på et rigtig godt tidspunkt. For det andet går de gode dansk-kinesiske relationer langt tilbage i tiden – og kineserne har en lang hukommelse. De husker, at Danmark allerede som det andet land i verden anerkendte Den Kinesiske Folkerepublik, det husker de.«

»Der var gode handelsrelationer mellem os for 3-400 år siden. De kender H. C. Andersen. Og allerede i 1970’erne fokuserede humanister og samfundsforskere på Kina – inden landet for alvor blev interessant.«

 

Fuld fart på internationaliseringen

Spørgelysten var stor blandt publikum, som blandt andet ville vide, om de danske forskere og studerende nu også blev blandet med de kinesiske, eller om der bare blev dannet små, danske enklaver derude. Det forsikrede Hans Gregersen om, at der var meget stor fokus på at sikre. Og det er muligt, fordi al undervisning og forskningsarbejde foregår på engelsk.

Situationen for det engelsksprogede samarbejde mellem danske og internationale forskere blev opgjort af chefkonsulent Nikolaj Helm-Petersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Hans tal viser en markant udvikling gennem de seneste år.

»En tredjedel af de studerende, der startede på en ph.d.-uddannelse i Danmark sidste år, er udlændinge, og der er gennem de seneste fire år sket en tredobling i antallet af internationale studerende, der går i gang med et ph.d.-forløb ved danske universiteter.«

Nikolaj Helm-Petersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen præsenterede tilhørerne for denne graf, der viser sammenhængen mellem graden af internationalt samarbejde (x-aksen) og impact af forskningsartikler (y-aksen). Tendes er klar: Jo mere et land samarbejder, desto højere impact har landets videnskabelige artikler. USA er undtagelsen; her er der ikke en stor grad af internationalt samarbejde (da der er masser af kvalificerede samarbejdspartnere internt i USA) men den videnskabelige impact er alligevel stor. Størrelsen på cirklen indikerer landets samlede produktion af videnskabelige artikler. (Kilde: OECD STI Scoreboard 2011)

»Det har fået Rigsrevisionen til at spørge, om der er for mange udlændinge, men hertil har f.eks. Grundforskningsfonden svaret klart nej, for Danmark har brug for kloge ambassadører,« fortæller Nikolaj Helm-Petersen.

 

10 nye samarbejder hver dag

Han medbragte også helt nye tal fra EU Kommissionen, der viser, at den danske deltagelse i internationale forskningsprogrammer er eksploderet.

»Der er indgået 19.126 samarbejdsrelationer mellem danske forskere og forskere i en række andre lande gennem de fælles bevillinger i EU’s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling – verdens formentlig største forskningsprogram på 380 mia. kr.«

»Det svarer til, at danske forskere hver dag året rundt indgår næsten 10 nye formaliserede samarbejdsrelationer med forskere i andre lande. Og det tal ventes at stige yderligere,« fortalte Nikolaj Helm-Petersen.

Han havde også tal med for andelen af videnskabelige publikationer med internationalt samarbejde. Her sås mere end en fordobling fra 23 pct. i 1980’erne til nu omkring 55 pct. for Danmarks vedkommende.

 

Danske forskningsnyheder på engelsk

Forskning kommunikeret på engelsk var også omdrejningspunkt for seminarets sidste indlæg. Her præsenterede chefredaktør for Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund, et helt nyt medie, ScienceNordic, med forskningsnyheder fra alle de nordiske lande – på engelsk. Det sker i samarbejde med det norske forskningsmedie Forskning.no og med opbakning fra forskningsrådene i Sverige, Finland og Island samt NordForsk under Nordisk Ministerråd.

Men hvorfor et nyt medie på engelsk, når nu danskere er så gode til internationalisering?

Det nye online medie med forskningsnyheder på engelsk fra hele Norden, ScienceNordic, åbner den 15. november på adressen www.sciencenordic.com.

»Forskningen i de nordiske lande er på et meget højt niveau, og danske forskere er gode til at kommunikere på engelsk i de videnskabelige miljøer, som f.eks i videnskabelige artikler eller på konferencer. Men når det gælder den populærvidenskabelige formidling, til medier, erhvervsliv og almindelige læsere med interesse for videnskab, så findes der næsten intet på engelsk om dansk og nordisk forskning,” siger Vibeke Hjortlund.

Det skal ScienceNordic råde bod på med en produktion på 3-4 nyheder på engelsk om dagen suppleret med servicestof for forskningsmiljøerne som konferenceoversigter, jobopslag, navnenyt mm.

 

Norden skal på verdenskortet

»De internationale medier har masser af historier om forskning fra amerikanske og engelske universiteter. Det skyldes ikke kun, at der sker megen god forskning i disse lande. Det skyldes også, at de anglo-amerikanske medier naturligt favoriserer forskning, der bliver formidlet på engelsk. Den scene skal ScienceNordic.com spille med på.«

Og målet er klar for ScienceNordic.com, som lanceres på tirsdag d. 15. november i Oslo, forklarer Vibeke Hjortlund:

»Vi skal have sat nordisk forskning på verdenskortet, vi skal være en formidlingskanal mellem forskningsmiljøer i forskellige lande og så skal vi synliggøre forskningens høje kvalitet i Danmark og Norden.«

Derfor vil ScienceNordic sætte ekstra fokus på de fagområder, hvor vi i Norden står stærkt - i tæt samarbejde med de enkelte forskningsinstitutioner.

En del af dem var til stede på onsdagens seminar og at dømme ud fra spørgelysten og diskussionerne, så er der fuld gang i overvejelserne om, hvordan dansk forskning kan styrke den udvikling der i disse år sker mod langt mere internationale forskningsmiljøer.

I Danmark såvel som i Kina.

Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing

Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing – Sino-Danish Centre – er etableret i samarbejde med Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS), som er en af Kinas førende viden- og forskningsinstitutioner. Aftalerne mellem dem, de otte danske universiteter og Uddannelsesministeriet om etableringen blev underskrevet den 12. april 2010.

Etableringen af universitetscenteret er et led i ministeriets strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina, som blev fremlagt i 2008. Målet er at skabe de bedste vilkår for, at danske universiteter og virksomheder får udbytte af Kinas store satsning på viden og talent.

Det danske universitetscenter i Kina skal understøtte det stærke dansk-kinesiske forskningssamarbejde, forbedre danske studerendes muligheder for at gennemføre en uddannelse i Kina og lette rekrutteringen af dygtige kinesiske forskere og studerende til danske virksomheder og videnmiljøer. Universitetscenteret opbygges gradvist i perioden fra 2010 til 2013. Når universitetscenteret er fuldt etableret, forventes det at have 100 forskere, 75 ph.d.-studerende og 300 kandidatstuderende, heraf halvdelen fra Danmark og halvdelen fra Kina.

Samarbejdet er centreret omkring fem forskningstemaer:

  • Bæredygtigt miljø
  • Vedvarende energi
  • Biovidenskab & biomedicin
  • Nanovidenskab
  • Velfærd & Innovation Management

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker