Torben Andersen, sprogforsker fra Aalborg Universitet, lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sprog, der bliver talt af dinkaerne, den største etniske gruppe i Sydsudan.
Dinka-sprog har hidtil primært været et talt sprog. Missionærer har tidligere forsøgt sig med bibeloversættelser til dinka, men med et alfabet, der var helt utilstrækkeligt.
Torben Andersen har derfor opbygget sprogets skrift-side helt fra bunden.
Den første videnskabelige artikel udkom i 1993. Nu planlægger forskeren at tage til Sydsudan til august for at formidle de endelige resultater.
»Det er blandt andet meningen, at det skriftlige dinka-sprog skal bruges i opbygningen af uddannelsessystemet i Sydsudan, der efter afslutningen af borgerkrigen skal startes helt forfra,« fortæller Torben Andersen.
Et sprog rummer en verdensopfattelse
Der er flere grunde til, at en dansk forsker kaster sig ud i at udvikle et afrikansk sprog, siger Torben Andersen.
Der er det, han kalder ’grundvidenskabelige interesser’, der tager udgangspunkt i ønsket om at kortlægge alle verdens sprog, så man kan finde sammenhænge og forskelle mellem dem.
Desuden er det vigtigt at kortlægge, og derigennem bevare, den store portion information om kultur og livssyn, der gemmer sig i et sprog.
\ Fakta
Torben Andersens næste projekt er arbejdet med en række mindre sprog, der er tæt beslægtede med dinkasproget og muligvis afspejler, hvordan dinka-sproget tidligere har lydt. Hans arbejde med dinka-sproget er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
»Hver enkelt sprog afspejler en verdensopfattelse, en måde at kategorisere fænomener på. Det kan indeholde kendskab til ting, vi ellers ikke ville få kendskab til, og det afspejler en kultur.«
»Mange af de ubeskrevne sprog rundt omkring i verden uddør, og vi mister vigtig indsigt, hvis vi ikke sørger for at beskrive dem,« forklarer Torben Andersen.
Lokale er glade for at få skriftsprog
Torben Andersens arbejde med dinka-sproget munder ud i en grammatik, der primært er henvendt til fagfolk.
Han laver blandt andet et alfabet og en tekstsamling. Han planlægger også et mere pædagogisk materiale, der kan bruges af f.eks. lærere i Sydsudan.
Men det er ikke kun Torben Andersen, der er entusiastisk omkring arbejdet med dinka-sproget. De dinka-talende sydsudanesere har selv en stor interesse i at få beskrevet deres sprog, fortæller han.
»De lokale er glade for, at deres sprog bliver værdsat, og de har selv en praktisk interesse i at få et skriftsprog,« slutter han.
Læs om finurlighederne, når man skal finde ud af, hvordan man siger ‘ko’ og ‘hus’ og i øvrigt bygger et helt nyt sprog op – i artiklen:
Sådan laver man et skriftsprog
