Dansk forsker beskriver sin videnskab med digte

Arbejdslivsforsker Jo Krøjer beskriver sin videnskabelige fortælleform som 'fortætninger' såsom dråber af den damp, som hendes videnskabelige analyser afføder. (Foto: Shutterstock)

Arbejdslivsforsker Jo Krøjer beskriver sin videnskabelige fortælleform som 'fortætninger' såsom dråber af den damp, som hendes videnskabelige analyser afføder. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
28 august 2019

Køns- og arbejdslivsforsker Jo Krøjer har fået nok af den logiske tilgang i traditionelle forskningsartikler. 

Derfor har hun taget sagen i egen hånd og formidler nu forskning på digtform, fordi hun mener, at en poetisk udtryksform bedre kan rumme tvetydigheden i menneskers hverdagsliv. Det skriver Magisterbladet.

Læs for eksempel her:

Gymnasielev med tryksværte 

Om sommeren 
tager vi ferieafløsere ind 
gymnasielever. 
Små splejser 
de tror jo fanme de er 
verdensmestre. 
Sådan nogle er man 
lidt hårdere ved 
smører deres høreværn ind 
i tryksværte 
det er ikke til at få af 
igen. 
Det er sådan noget man gør. 
En tradition. 

»Mange samfundsvidenskabelige tidsskrifter ville aldrig – som i aldrig, aldrig nogensinde – udgive den type forskningsarbejde,« siger Jo Krøjer, der er lektor og studieleder på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i køn, arbejdsliv og social forandring, til Magisterbladet.

Men det ér forskningsarbejde, forsikrer hun:

»Jeg bruger en poetisk udtryksform, men det er ikke poesi, for det er baseret på videnskabelig empiri og analyse. Jeg kalder det fortætninger. Det er kondenseringer af det, der bliver oplevet,« siger Jo Krøjer til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Digtere møder forskere: Poesi giver videnskab en ekstra dimension

Hun fik idéen fra den amerikanske forsker Laurel Richardson for tyve år siden, da hun som ph.d.-studerende undersøgte, hvorfor LO's tillidsrepræsentanter sjældent engagerede sig i at sikre ligestilling på arbejdspladsen, selv om det igennem 30 år havde været et klart ønske i hovedorganisationen.

Igennem et år fulgte hun tæt fire tillidsrepræsentanter fra levnedsmiddelindustrien i Jylland. Jo længere tid, der gik, des bedre lærte hun dem at kende, og des mindre følte hun sig i stand til at skrive en konventionel akademisk tekst om de oplevelser, som tillidrepræsentanterne havde.

Du kan læse hele interviewet med Jo Krøjer i Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Videnskab og poesi har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro

LÆS OGSÅ: Skønlitteratur gør dig klogere på dig selv

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.