Dansk forsker satte evnen til at være opmærksom på formel
Claus Bundesen gjorde et stykke epokegørende arbejde, da han i 1990 med en matematisk formel gjorde vores opmærksomhed målbar. I dag er han den ene modtager af Carlsbergfondets Forskningspris på 1 million kr.

Siden 1990 har det været muligt at måle vores opmærksomhed. Det skyldes en teori, som Carlsberg Fondets prismodtager Carl Bundesen har skabt. Pengene fra prisen vil han bl.a. bruge til at udarbejde en teori om intensiteten af vores opmærksomhed. (Foto: Shutterstock)

Siden 1990 har det været muligt at måle vores opmærksomhed. Det skyldes en teori, som Carlsberg Fondets prismodtager Carl Bundesen har skabt. Pengene fra prisen vil han bl.a. bruge til at udarbejde en teori om intensiteten af vores opmærksomhed. (Foto: Shutterstock)

I 1990 opfandt en dansk psykologiforsker en banebrydende teori, som siden da har gjort det lettere at diagnosticere hjerneskader, demens og andre psykiske lidelser som depression, skizofreni og ADHD.

Teorien har fået navnet 'Theory of Visual Attention'.

Og manden bag teorien hedder Claus Bundesen. Han er professor og dr. phil på Københavns Universitet og har nu i mere end 20 år arbejdet på at udbygge sin teori fra 1990, som handler om, hvordan vores opmærksomhed og korttidshukommelse fungerer. I dag modtager han på den baggrund den ene af Carlsbergfondets Forskningspriser i 2013. Med til hver pris hører 1 million kroner, hvoraf de 250.000 kroner er en personlig hædersgave, mens resten er øremærket til ny forskning.

»Jeg er oprigtigt glad for den anerkendelse, det er udtryk for. Jeg tror, det ville være sært, hvis ikke jeg reagerede på den måde. Jeg er selvfølgelig også glad for, at det vil kunne bruges til at booste den forskning, der står mit hjerte så nær,« siger Claus Bundesen.

En del af pengene skal bruges til projekter, som forskeren allerede har iværksat. 

Teori om at bemærke

Forskeren anvendte en matematisk-psykologisk metode, da han udarbejdede Theory of Visual Attention i 1990.

Teorien handler om, hvordan vi mennesker skelner relevant fra irrelevant, når vi vælger at bemærke ting i vores synsfelt, og hvordan man kan måle den skelnen.

»Det er langt fra alle de objekter, vi har i vores synsfelt, som hjernen vælger, at vi skal lægge mærke til,« fortæller Claus Bundesen.

Hjernen kategoriserer de ting, vi ser

Når vi lægger mærke til ting, så sker der i hjernen en kategorisering.

Hjernen registrerer, at et objekt i synsfeltet har en bestemt egenskab, og kan derefter lægge den i en 'kasse', som værende for eksempel et rødt bogstav, som det derefter kan være relevant eller irrelevant at lægge mærke til.

Fakta

Forskningspriserne uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og bliver overrakt i dag den 17. september af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen i Ny Carlsberg Glyptoteks Festsal.

I en række forsøg har Claus Bundesen og kolleger arbejdet med at undersøge vores opmærksomhed og dens samspil med korttidshukommelsen ved at lade forsøgspersoner sidde og kigge på billeder, hvor motivet meget hurtigt bliver udskiftet.

I denne slags opmærksomhedsforsøg skifter billedvisningen ofte med en hastighed på 200 millisekunder per billede.

For at teste opmærksomheden og korttidshukommelsen kunne en forsøgsperson for eksempel få til opgave at huske på de røde bogstaver. Resultaterne har det været muligt at analysere kvantitativt på baggrund af formlerne i Claus Bundesens teori fra 1990. For eksempel ved man nu, hvor meget plads der er i vores korttidshukommelse.

Svært at sætte psykologi på formel

Det er generelt vanskeligt for psykologi-forskningen at oversætte resultater til tal. Så Claus Bundesen er selv stolt over at bidrage til psykologien med netop dette.

»Kvantitative målinger er noget, der generelt er svært i psykologien, men vi er nået et pænt stykke vej i forståelsen af visuel opmærksomhed. Theory of Visual Attention er efter manges opfattelse den bedste teori, vi har om sådanne ting. Den er mere dybdegående og præcis end andre teorier,« siger han og fortæller, at teorien bliver brugt af forskere i Tyskland, England og USA.

Den søvniges opmærksomhed

Professoren vil i fremtiden gerne kaste sig ud i at beskrive intensiteten i vores opmærksomhed.

Med et fagudtryk kaldes det 'Arousal Atttention'.

»Det har at gøre med opmærksomhedens intensitet – for eksempel den måde vores opmærksomhed fungerer på, når vi vågner eller falder i søvn.«

Claus Bundesen arbejder for øjeblikket på en matematisk teori om Arousal Attention, som kan supplere hans teori fra 1990.

Den anden prismodtager er professor i astronomi, ph.d. Jørgen Christensen-Dalsgaard, som Videnskab.dk tidligere har skrevet flere artikler i samarbejde med - du kan blandt andet læse artiklen om, hvad der egentlig er inde i en stjerne eller læse med, når Spørg Videnskaben i samarbejde med Christensen-Dalsgaard forsøger at svare på, om vi egentlig er alene i universet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.