Dansk design hitter igen: Køberne beundrer det danske samfund
Hvad får møbelstilen ’Danish modern’ til skiftevis at være in og umoderne? Det har en dansk forsker et bud på, og det handler ikke kun om æstetikken.

Ægget, Myren, Svanen, Påfuglen og Pelikanen lyder som noget, der hører til i en zoologisk have. I stedet er det navnene på nogle af de største møbelklassikere i dansk designhistorie.

Designstilen kaldes ’Danish Modern’, som gennem tiden har skiftet mellem at være populær og upopulær til at være populær igen i dag.

Nu kaster en ny afhandling lys over, hvordan møblerne blev en succes verden over: Møblerne blev populære i mellemkrigstiden, som var en historisk periode med kriser og store samfundsmæssige forandringer.

Møblernes popularitet skyldtes i høj grad, at de blev promoveret af en social bevægelse bestående af arkitekter, møbelsnedkere og organisationer som Snedkerlaugets Møbeludstillinger og Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk.

Bevægelsen skabte en fortælling, der understregede møblernes videnskabelige, funktionelle design og det gode håndværk. På det mere abstrakte plan blev der lagt vægt på det moderne og drømmen om en bedre fremtid.

Dermed blev møblerne tillagt betydninger, der appellerede til bestemte grupper af forbrugere, der kunne bruge fortællingen til at skabe identitet og tilhørsforhold med.

Det var det, der efterhånden gjorde Danish Modern populært hos grupper af danske og udenlandske forbrugere, konkluderer en ny doktorafhandling.

»Tidligere forskning har fokuseret på, at dansk design blev verdensberømt, fordi det var smukt og funktionelt, men hvordan kan det så være, at møblerne ikke kunne sælges i 1960’erne og 1970’erne?« spørger erhvervshistoriker Per H. Hansen, der står bag det nye studie.

I afhandlingen har han undersøgt, hvordan den historiske kontekst påvirker møblernes popularitet.

Historikeren har blandt andet studeret magasiner og arkivmateriale fra organisationer som Den Permanente og Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk fra møblerne dukkede op i 1930’erne, blev en succes i slutningen af 40’erne og 50’erne, og til de blev umoderne i 60’erne.

»Det gode danske samfund«

I arkiverne fandt han et mønster i det narrativ eller den historie, som arkitekter, journalister og erhvervsfolk gennem tiden har fortalt om møbeldesignstilen Danish Modern.

På det helt overordnede plan handler fortællingen om det gode danske samfund eller velfærdssamfundet, som i høj grad blev møbleret med moderne danske møbler.

Store danske designere
  • Danish Modern hører under møbelstilarten funktionalisme, som skildrer et bredt udvalg af danske designere, herunder:
  • Arne Jacobsen 1902-1971: Kendt for klassikere som Ægget, Syveren, Svanen, Myren, men er også kendt for sit arbejde med bygninger.
  • Hans J. Wegner 1914-2007: Står bag klassikerne Påfuglestol, Wingchair og Y-stolen.
  • Finn Juhl 1912-1989: Bedst kendt for Høvdingestolen og Pelikanstolen.

Kilde: Kulturministeriet, www.kulturarv.dk

Møblerne blev ofte omtalt som 'demokratiske', og de blev knyttet til den fremskridtsoptimisme – altså håbet om en bedre fremtid, som modernismen var udtryk for.

Der blev også lagt vægt på det gode håndværk, den høje kvalitet og de naturlige materialer, der blev brugt. Denne fortælling blev gentaget gang på gang af snedkere, arkitekter og deres organisationer samt danske aviser og livsstilsmagasiner.

Møblerne bliver omtalt som kvalitetshåndværk, der både er funktionelt og demokratisk.

Dermed bliver møblerne også forbundet med noget specielt dansk, som bliver knyttet til velfærdssamfundet med velfungerende institutioner.

»Der er tale om en optimistisk fortælling om, at vi går mod bedre tider blandt andet på grund af de her møbler. Dermed blev møblerne knyttet til en reform af samfundet. Og hele den identitetsbevægelse, der stod bag, var i virkeligheden sociale ingeniører,« siger professor Per H. Hansen fra Institut for ledelse, politik og filosofi ved Copenhagen Business School (CBS).

Han skal forsvare sin doktorafhandling om konklusionerne 1. marts og har netop publiceret bogen ’Danish Modern Furniture 1930-2016’, der baserer sig på forskningen.

Se tidslinje for overblik over Danish Moderns historie, herunder etablering, succes, nedgang og fornyet efterspørgsel, ifølge Per H. Hansen:

Møblernes popularitet ændrer sig

Hovedkonklusionen på Per H. Hansens afhandling er altså, at vi forbinder møblerne med en bestemt fortælling, og at det var den fortælling, der gjorde dem populære hos forbrugerne, fordi de kunne bruge den til at forme deres identitet og gruppetilhørsforhold.

Derfor var det også primært folk med en videregående uddannelse, der købte disse møbler, da de begyndte at blive populære i løbet af 1940’erne og 1950’erne.

Det næste spørgsmål er, hvorfor den idylliske fortælling om det gode danske samfund og de møbler, den handler om, var mere populær i nogle perioder end andre.

Det undersøgte historikeren ved at se på møblernes salg og sammenligne det med, hvad der skete i det danske samfund samtidig. Det ledte til en interessant mulig sammenhæng. Selvom møblerne var meget populære i både Danmark og udlandet i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne kom Danish Modern i krise i midten af 1960’erne.

Årsagen var, ifølge Per H. Hansen, at samfundet havde forandret sig. Danmark var for alvor blevet et industrisamfund, og samtidig var den modernistiske fremskridtsoptimisme i vanskeligheder.

Samfundet blev langsomt mere fragmenteret og forbrugskulturen ændrede sig. Resultatet var, at de møbler, der havde været moderne i 1950’erne, endte med at blive umoderne i slutningen af 1960’erne. Finn Juhls snedkermester måtte i 1966 beklage, at han ikke længere kunne sælge Finn Juhls møbler.

Bruges til at skabe identitet hos forbrugeren

Møblerne blev, ifølge Per H. Hansen, brugt til at skabe identitet hos forbrugerne og markere, hvilke grupper de følte sig som en del af, men en ny generation var kritisk over for samfundet og gamle forbrugsmønstre. De fokuserede mere på grænser for vækst og samfundsproblemer, og de havde ikke brug for møbler, der kunne vare hele livet.

Forsvar af doktorafhandling

Den tilgang til samfundet og verden påvirkede møbelsalget.

»Forestillingen om den bedre verden lider nogle knæk i 60’erne med Vietnam-krigen fra 1955-1975, der ikke kan vindes, borgerrettighedsbevægelsen i USA, kvindebevægelser og andre bevægelser som anti-materialisme og unge, der ikke længere er så autoritetstro,« siger han.

Møblerne er populære igen i dag

Den optimistiske fortælling om et bedre samfund begyndte at komme i vanskeligheder, og det kunne ses i magasiner og på møbeldesignernes skuffende salg, siger Per H. Hansen, der fremhæver et eksempel fra boligmagasinet Bo Bedre, som bringer en artikel i midten af 60’erne.

»Den handler om, at man, i stedet for at købe dyre møbler, bare kan gå ned til den lokale købmand eller grønthandler og få deres brugte kasser, som man kan møblere med. Der er udtryk for en form for antimaterialisme med ungdomsoprør og andre bevægelser, og det er et klart tegn på, at Danish Modern er ved at komme i vanskeligheder og bliver umoderne.«

bo bedre kasser møblere hyggelige

Artikel fra Bo Bedre i 1965 om at kasser er hyggelige, lette at møblere med og er nemme at anskaffe for et par kroner og et smil i den lokale købmand. Et eksempel på at dyre designmøbler taber terræn blandt danskerne, ifølge Per H. Hansen. (Foto fra bogen Danish modern furniture 1930-2016 / Bo Bedre)

Situationen for Danish Modern er dog noget anderledes i dag.

»I dag bliver møbler fra dengang relanceret hele tiden. Mange af Børge Mogensens og Wegners møbler er sat i produktion igen på grund af en stærkt stigende efterspørgsel.«

Per H. Hansen ser dog en lidt anderledes fortælling om møblerne i dag sammenlignet med den første succesbølge i 1940’erne.

»I dag bruger vi ikke på samme måde retro-møblerne til at stræbe efter et bedre samfund. I stedet bliver de del af en nostalgisk fortælling om 'de gode gamle dage', hvor verden bliver set som mere harmonisk. Det kan bruges til at give en form for tryghed og sammenhæng i dag, hvor verden forekommer at være temmelig kaotisk og uoverskuelig,« siger Per H. Hansen og tilføjer:

»Dengang så vi et mere samlet Danmark, som gik sammen om et velfærdssamfund. I dag er samfundet mere fragmenteret.«

Dansk design nyder succes, også i udlandet

Det interessante er, at møblerne også er populære i udlandet, fordi de forbindes med fremskridtstro, demokrati og det gode samfund.

Allerede i 1950’erne blev møblerne populære i for eksempel USA, hvor forbrugere i både Chicago, Los Angeles og New York viste interesse for møblerne. Møblerne blev også solgt til mange lande i Europa, og i dag er de igen blevet en eksportsucces, forklarer Per H. Hansen.

Og fortællingen om møblerne er den samme som herhjemme.

»I USA bliver møblerne kædet sammen med det gode håndværk og de naturlige materialer. På et mere generelt plan blev og bliver de også knyttet an til velfærdssamfundet og nogle mere eller mindre idylliske forestillinger om Danmark og Norden. I 1950’erne var det grupper i USA typisk med en vis kulturel kapital, der gjorde dem i stand til at afkode den her fortælling. Det er det nok også i dag.«

Udlandet beundrer danske værdier

Med andre ord kan man altså sige, at udenlandske forbrugere anvender samme fortælling om møblerne som den, der oprindeligt gjorde møblerne populære i Danmark.

Den fortolkning bakker en designforsker fra Syddansk Universitet op. Han mener, at Per H. Hansens forskning af dansk design passer med, hvad udenlandsk forskning konkluderer om dansk design.

Det er jo, fordi der er krise ude i verden, hvor vi herhjemme har lidt mere harmløse problemer

Anders V. Munch, professor ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet (SDU)

Men i udlandet er det er ikke blot tanken om et mere demokratisk samfund, men også det helt nære, menneskelige plan der fascinerer.

»Udlandet vil gerne have kig ind i maskinrummet i hverdagslivet og samfundet i Norden. Mange har haft – og har stadig – billedet af, at vi i Norden lever et særligt harmonisk liv med blik for både det nære og 'det små' i samfundet, nærmest en ’'ivskunst'. Det er netop de værdier, der tillægges dansk design; altså i møbeldesignet er der taget højde for de nære behov. Det er helt moderne design, men uden at kappe forbindelsen til tradition, natur og historie. De dimensioner hører med til de menneskelige behov. Men disse idealer bliver i dag ofte bare kogt ned til 'affordable luxury',« siger Anders V. Munch.

danish modern furniture ægget arne jacobsen

I 1945 laver FDB møbler en reklamefilm om en lys og lykkelig fremtid. Et ungt par er ved at flytte sammen og bliver først tilbudt gamle, store og klodsede møbler, som de afslår. I stedet køber de nye, enklere designmøbler, som de ikke behøver købe i et hug på afbetaling. I stedet køber de få møbler, som de kan samle videre på og supplere op efterhånden, som de stifter familie og ændrer behov, forklarer Per H. Hansen. Møbelreklamen på billedet er fra 1966, men har ligesom reklamefilmen fokus på familien og funktionalitet. (Foto: Danish-modern.uk.com)

Det gemte de gamle arkiver på 

Med en narrativ metodetilgang, en klassisk metode i humanioraforskning, ledte Per H. Hansen efter, hvordan der blev fortalt om Danish Modern, og hvordan de fortællinger blev udbredt.

Han granskede rapporter, mødereferater og udtalelser fra snedkerudstillinger, Erhvervsarkivet i Aarhus, Dansk Kunsthåndværk og Udenrigsministeriet igennem.

Derudover undersøgte han reklamer, magasiner, bøger, radio- og TV-udsendelser.

»Jeg ledte efter en fælles fortælling om, hvordan møbelarkitekterne og snedkerne promoverede sig selv. Jeg ledte efter, hvordan bestemte aktører italesatte møblerne og kunne for eksempel se, at formanden for Snedkerlaugets Møbeludstillinger, snedkermester A. J. Iversen, var ekstremt dygtig til at fremme fortællingen om de nye, sunde og demokratiske møbler. Og jeg kan spore, hvordan denne fortælling blev udbredt af den sociale bevægelse og efterhånden blev udbredt i resten af det danske samfund.«

Dermed var det også identitetsbevægelsen, der bidrog stærkt til at bestemme, hvad der var god og dårlig smag. For eksempel levede Bauhaus ikke op til Danish Modern-værdier. Det er netop det, fortællinger kan, altså gøre noget legitimt og noget andet illegitimt

Per H. Hansen, professor, CBS

Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York duksene idealbillede Danmark Anders Fogh Rasmussen indrette med danske designklassikere

Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York: »Omkring efterkrigstiden havde man behov for et idealbillede, og her var det så duksene af det idealbillede, Danmark efter ide af Anders Fogh Rasmussen, der fik lov at indrette med danske designklassikere,« siger Anders V. Munch. (Foto: Hans Ole Madsen for Realdania)

»Kan omskrive forståelsen af dansk design«

Størstedelen af designforskning i Danmark tager udgangspunkt i et mere æstetisk perspektiv, hvor Per H. Hansens ser på den historiske kontekst.

SDU-professor Anders V. Munch mener derfor, at den nye forskning udfylder et hul i dansk designforskning.

»For mig er det klart et nyt kapitel i forskningen og kan være med til at omskrive vores forståelse af dansk design. Forskningen lægger meget i forlængelse af, hvad vi ved om international designhistorie. Men i Danmark er der forsket mindre i erhvervshistorien, og der har længe været behov for at få belyst den her meget store blinde vinkel i dansk design,« siger Anders V. Munch.

En anden styrke ved studiet er ifølge Anders V. Munch, at Per H. Hansen har øje for, at der har været langt flere aktører involveret i dansk designs succes, end blot designerne.

»Per H. Hansen har været med til at sætte ny dagsorden ved at stille spørgsmål ved den måde, vi plejer at fortælle designhistorien på. Normalt tilskriver vi møblernes succes den æstetiske værdi, og vi ser designerne som kunstneriske genier. Per H. Hansen har kigget på flere interessante nøglepersoner og fundet, at det ikke kun er designeren selv, men at der også er et langt større netværk, der har del i æren, og som har været med til at bære succesen,« siger Anders V. Munch.

Flere nuancer i dansk designforskning

Konklusionerne i Per H. Hansens doktorafhandling er vigtige for fremtidig designforskning, mener Anders V. Munch. Men der er fortsat brug for forskning, der kan nuancere billedet, mener han.

»Per H. Hansen skyder vægten helt over på markedsføringen, så det faktisk virker til, at selve designet kunne være underordnet. Men jeg håber, at fremtidig forskning også kan komme nærmere, hvad det er for en visuel formidling, der har været, altså hvad var det for nogle reklamer og billeder, der er blevet vist, så det er tydeligere, hvilken rolle æstetikken spillede,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk