Dannebrog fylder 800 år – men hvilken historie fortæller Danmarks flag?
I 1219 dalede Dannebrog ned fra himlen i Estland, lyder fortællingen. Men hvordan bliver og er flaget blevet brugt? Og kan vi spore en voksende nationalbevidsthed i brugen i dag?
Dansk Vestindien Trankebar Guldkysten Guinea Nicobarerne Nikobarerne Frederiksøerne Island Færøerne Grønland Danmark Norge Sverige Finland Slesvig Holsten Lauenborg Patna Serampore Orkneyøerne Shetlandsøerne England Kalmarunionen Helgoland Giedde

Dannebrog blev faktisk oprindeligt anset som kongens og ikke folkets flag (Foto: Shutterstock)

Dannebrog blev faktisk oprindeligt anset som kongens og ikke folkets flag (Foto: Shutterstock)

15. juni 2019 fejrer vi, at det danske flag, Dannebrog, faldt ned fra himlen denne dag i 1219.

Tilsyneladende har vi haft vort flag i 800 år. Dannebrog er dermed verdens ældste nationalflag, og mange danskere holder af det som vores fremmeste nationalsymbol.

Hvad kan vi stille op med dette symbol i en verden delt mellem nationalister og internationalister?

For mig som indvandrer fra det selvbevidste USA har det længe været en gåde, hvordan så lille et land som Danmark er præget af så megen selvbevidsthed og nationalfølelse.

Kampen om Estland

Ingen samtidig kilde fra 1200-tallet fortæller os om, at Dannebrog viste sig, mens den danske hær i Estland kæmpede i Lydnaisse - i dag Estlands hovedstad Tallinn.

Det, som vi får at vide, er, at esterne var hedninge, og at danskerne var kommet for at udbrede den kristne tro.

Ærkebiskop Anders Sunesen ledsagede kongen, Valdemar den 2. (Sejr). Ifølge krønikeskriveren Henrik af Letland forsøgte esterne at snyde kongen »med fredens sprog, der var bedrag.«

Men derefter gik esterne til angreb, hvorpå mange danske krigere døde. Så tog danskerne hævn, hjulpet af tyske krigere, og sendte esterne på flugt.

»Kongen og bisperne takkede Gud for sejren, som han havde givet dem over disse hedninge,« lyder det fra Henrik af Letland.

Kort tid efter vendte Valdemar tilbage til sit rige, og krønikeskriveren redegør for en besværlig tid for den danske hær og de ledsagende præster i deres forsøg på at omvende befolkningen.

Danskerne havde sejret, men de måtte erkende, at de ikke var de eneste, der gjorde krav på Estland.

Tyske missionærer og ordensbrødre etablerede sig i det meste af Estland, mens danskerne kun holdt fast ved området omkring Tallinn.

Situationen var så besværlig, at kong Valdemar Atterdag i 1346 solgte Estland til Den Tyske Orden, der længe havde truet danske interesser.

LÆS OGSÅ: MYTE: Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219?

Book et gratis foredrag

Brian Patrick McGuire er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn.

Hans foredrag om danskhed er allerede fuldt booket, men en række andre forskere kan frem til 5. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.

Danmark som stormagt

Fascinationen med fortællingen om Dannebrogs ankomst på historiens scene bunder i det faktum, at Danmark dengang var en europæisk stormagt.

Perioden kaldes ’Valdemarernes storhedstid’, fordi de to Valdemarer samlede riget og udvidede det til Østersøens østligste område.

Slaget ved Lydnaisse var højdepunket for det danske monarki, som derefter begyndte at skrumpe ind.

I 1300-tallet var riget ved at gå i opløsning, men takket være en anden Valdemar (Atterdag) blev det igen samlet.

Det danske rige nåede dog aldrig igen den magt og størrelse, det havde i begyndelsen af 1200-tallet.

Flaget en del af vores selvforståelse

Dette tilbageblik kan virke uinteressant for moderne mennesker, der måske opfatter sig selv som befriede fra fortidens begivenheder.

Men fortiden har betydning, fordi den har været med til at skabe de mennesker, vi er.

Slaget ved Lydnaisse og Dannebrogs opdukken rummer flere elementer, der har relevans for os i dag.

Flaget bidrager til vores selvforståelse som danskere og minder os om, at vores identitet er noget, der er et produkt af historiens gang.

Ved at se på, hvordan denne selvforståelse er blevet til, kan vi måske lære os selv bedre at kende.

LÆS OGSÅ: Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab

Vidste du…?

At Dannebrog oprindeligt blev anset som kongens og ikke folkets flag? Fra 1500-tallet og frem tilhørte det kongeslægten, og i 1833 blev det sågar forbudt, at jævne danskere skulle flage med Dannebrog. Dette forbud blev dog allerede ophævet i 1854, efter at flaget var blevet brugt af jævne danskere under Treårskrigen, 1848-50

Dannebrogs oprindelse

Skal vi se på Dannebrogs oprindelse, er det som nævnt værd at bemærke, at der ingen samtidige kilder er om Dannebrog.

Dets opdukken er en senere fortælling, ja, faktisk skal vi helt hen i 1500-tallet, før vi finder to fortællinger, der omtaler Dannebrogs fald fra himlen i Estland.

Den første fortælling handler om et slag i 1208 ved Felin i Estland, mens den anden forfatter korrigerer omtalen og siger, at flaget faldt ned fra himlen i 1219.

Der var tilmed et flag i 1500-tallet, som blev opfattet som det oprindelige Dannebrog

Kong Frederik 2. skulle have generobret dette flag i 1559 fra tyske bønder i Wöhrden, hvor det hang i kirken. I stedet blev det sat op i Slesvigs domkirke.

Flaget gik dog efterhånden i opløsning, og i de sidste årtier af 1600-tallet var det helt væk.

Symbolet på kristendommens sejr over hedninge

Korset på et banner var kendt allerede i 1100-tallet. Korsfarerne brugte korset som deres symbol – de tog et kors på sig, da de tog afsted.

De første variationer af dette korstogsflag er fra 1100-tallets Tyskland.

I senmiddelalderen (fra 1300 til 1500) optræder dette korstogsflag som det danske riges symbol – for eksempel under Valdemar Atterdag. Dette er forløberen for Dannebrog.

Hvis vi ser på de andre flag i de nordiske nationer, inklusive Island, er det tydeligt, at Dannebrog på ingen måde er enestående.

Alle disse lande – samt England – har valgt variationer af korstogsflaget, og selvom danskere, svenskere, nordmænd og andre ikke i dag tager på korstog, flager vi alle med symbolet på kristendommens sejr over hedninge.

LÆS OGSÅ: Danskhed er en moderne opfindelse

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Skift i brugen af Dannebrog?

Indtil for nyligt blev Dannebrog - udenfor kongehuset og militæret - primært brugt til at fejre en begivenhed.

Vi købte papirflag til dekoration på lagkager, eller vi plantede flagene i indkørslen som vejledning til gæster til en fødselsdag.

Denne brug af Dannebrog har været i overensstemmelse med den danske opfattelse af, at vi er et folk med glæde og humor, og at vi ikke tager livet alt for tungt.

Måske er denne ’løsslupne’ brug af flaget på retræte, blandt andet som resultat af, at danskere de sidste år er blevet udsendt som soldater, hvor mange har mistet livet. Når de kommer tilbage i kister, bliver Dannebrog brugt for at markere, at de har ofret sig for nationen.

Samtidig har Dansk Folkeparti forsøgt at erobre nationalfølelsen og dens primære udtryk via Dannebrog.

Pia Kjærsgaard har som formand for Folketinget fået et kæmpe Dannebrog bag sig i salen; heldigvis har hun dog ikke fået lov til at gøre denne skik permanent.

Men der er givetvis mange danskere i dag, som flager med Dannebrog for at vise, at de er nationalsindede – netop i en tid, hvor lignende former for nationalisme trives ude i Europa.

Andre opfatter dog fortsat især flaget som en smuk dekoration eller markering af en begivenhed.

LÆS OGSÅ: Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed

Et amerikansk blik på gryende nationalbevidsthed

Jeg voksede op i et land med en meget stærk nationalfølelse.

Som spejder fik jeg en medalje ’For God and Country’, og jeg lærte at folde det amerikanske flag, ’The Stars and Stripes’, på den korrekte måde.

Da jeg første gang kom til Danmark i 1970’erne, troede jeg i første omgang, at danskere ikke var så præget af nationalisme som amerikanerne.

Men i dag er jeg ikke så sikker. Det er, som om mange er overbeviste om, at deres land og flag er verdens bedste og smukkeste.

Jeg står tilbage med en erindring om patriotisme som en del af min ungdom, og hvordan den kom til kort i Vietnamkrigen.

Og jeg spørger, om danskere i deres nationalbevidsthed har forladt den internationalisme, som prægede landet efter 2. verdenskrig.

Der er intet i vejen med patriotisme. Nationalfølelse kan være et fundament for et folk og en kultur. Men nationalisme kan underminere tillid og åbenhed, i en verden som har oplevet krig og had.

Derfor er danskhed en kvalitet, som har brug for mådehold og selverkendelse.

Verden er i opbrud, men Dannebrog forbliver som symbol på en historie, som lever videre, på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

LÆS OGSÅ: Arla provokerer vores danskhed

LÆS OGSÅ: 1864 gav danskerne mindreværdskompleks

Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark

Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid

Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?

Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde

Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line

Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?

Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling

Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Philip Hallenborg med foredraget 'Det uhyggelige DNA' - læs artiklen 'DNA's vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme'

Per Nørgaard med foredraget 'Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger' - læs artiklen 'Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?

Krop og Sundhed

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven

Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin

Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke

Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?

Henrik Lauridsens med foredraget  'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?' - læs artiklen 'Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden'

Line Hagner Nielsen med foredraget 'Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’  - læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'

Kultur & Samfund

Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden'. Læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.

Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend

Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?

Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode

Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina - en velfærdsstat?’ Læs artiklen 'Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab'

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.