Danmarks Grundforskningsfond lancerer ny type bevilling og udfaser Niels Bohr Professorater

Danmarks Grundforskningsfond har netop lanceret bevillingen DNRF Chair, der skal berige de danske forskningsmiljøer med flere internationale topforskere fra udlandet.

En DNRF Chair-bevilling er et tilskud til rekrutteringen i forbindelse med opstarten af forskningsaktiviteter, skriver Danmarks Grundforskningsfond i en pressemeddelelse.

»Tilskud til opstart af forskningsaktiviteter benyttes i høj grad til at gøre stillinger attraktive i udlandet,« siger Jens Kehlet Nørskov, bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, i pressemeddelelsen. 

»For at være konkurrencedygtige har danske universiteter derfor et behov for også at kunne tilbyde fleksible midler til at opstarte forskningsaktiviteter, når de ønsker at rekruttere topforskere fra udlandet,« tilføjer han.

DNRF Chair-bevillingen er indtil videre planlagt til at løbe frem til december 2024, og fonden har i alt afsat 200 millioner danske kroner, svarende til i gennemsnit 40 millioner danske kroner om året.

Den gennemsnitlige bevilling er på cirka 5-10 millioner danske kroner. Kun i meget usædvanlige tilfælde kan bevillingen beløbe sig til op mod 20 millioner danske kroner.

Med etableringen af DNRF Chair følger en omprioritering i fondens uddelinger, hvilket betyder, at det fremover ikke længere er muligt at søge om Niels Bohr Professorater. 

Alle danske universiteter kan ansøge om en DNRF Chair-bevilling til opstart af forskningsaktiviteter på det fakultet, hvor en potentiel international professor fastansættes, og fonden opfordrer til ansøgninger inden for alle forskningsområder.

 
 

fghs

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.