Demografi er læren om befolkningens udvikling. Og det er i virkeligheden en temmelig gammel videnskab. 

Således findes spørgsmålet om befolkningens størrelse blandt andet i Juleevangeliet, hvor Josef og Maria rejste til Betlehem, da verden skulle skrives i mandtal.

I denne artikel skal vi se på, hvordan den demografiske udvikling ser ud i Danmark i dag. Men først lidt yderligere historie.

Magthavere har forsøgt at lovgive om befolkningsudviklingen

Historisk set har mange mennesker betydet megen arbejdskraft og mange soldater. En stor befolkning gav rigdom og krigsmagt. Det var også baggrunden for, at kejser Augustus havde besluttet, at hans »verden skulle skrives i mandtal«.

Det fremgår også af Europas historie, hvor pest og krig betød tab af så mange menneskeliv, at der i perioder var for få bønder til at bemande fæstegårdene. Det betød færre afgifter til godsejeren.

Også i dag er der stor opmærksomhed omkring befolkningstallets udvikling. Mange lande fører en egentlig befolkningspolitik.

For at begrænse befolkningstilvæksten indførte Japan fri abort i 1958, og i Kina indførte man et-barns-politikken 1980-2016, som betød forbud mod at få mere end ét barn.

Omvendt har der i flere europæiske lande været bekymring over et faldende fødselstal, dvs. et fødselstal, der er mindre end antallet af døde.

I flere af disse lande får familierne kontante præmier, hvis de får mange børn. Senest i Ungarn, hvor der i 2019 er indført skattelempelser til de familier, som får mere end to eller tre børn.

Daginstitutioner er med til at holde fødselstallet oppe i Danmark

I Danmark har der kun været en kort periode i 1980’erne, hvor antallet af døde var større end antal nyfødte.

De gode muligheder for at få børnene passet i daginstitutioner spiller en stor rolle. Den ene part, ofte kvinden, i en familie behøver ikke at sige farvel til arbejdsmarkedet, fordi familien får børn.

I andre lande som for eksempel Italien er der ikke de muligheder. Der er ikke nok daginstitutioner til alle børn, og pladserne er dyre. Derfor fravælger en del italienske kvinder at få børn.

Rytmen i antallet af fødsler

Når man betragter kurven over antal nyfødte, kan det ses, at der er store udsving, og at der er en vis rytme i udsvingene. Der blev født mange børn i 1921, og 25 år senere i 1946 blev der igen født mange børn.

Mønstret fortsætter 20 år senere. I 1966 blev der igen født mange børn, og 29 år senere i 1995 igen mange børn.

Antallet af nyfødte børn hænger sammen med, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder. Derfor vil en stor fødselsgeneration 21-29 år senere blive forældre til en ny stor generation nyfødte børn.

Befolkningens udvikling i Danmark 1900 -2019. Kilde: Danmarks Statistik. (Graf: Henrik Toft Jensen)

Danmarks befolkning voksede fra 2.449.540 i 1901 til 5.122.065 i 1980. Herefter faldt befolkningstallet lidt til 5.111.108 i 1985.

Det hang sammen med, at der var færre fødsler end dødsfald i første halvdel af 1980'erne. Siden er Danmarks befolkning vokset, dels fordi der igen er færre dødsfald end fødsler, dels fordi der har været en stor nettoindvandring. I 2019 er befolkningstallet på 5.806.081

P-piller og afslutningen af en verdenskrig

Der er naturligvis også andre fohold, der påvirker fødselsadfærden: Mørklægningen og udgangsforbudet under 2. verdenskrig betød sammen med optimismen efter krigens afslutning mange børnefødsler, og p-pillens fremkomst og udbredelse betød et stort fald i antallet af fødsler i 1970’erne og 1980’erne, helt ned til 50.000 fødsler i Danmark i 1983.

50.000 fødsler er så få fødsler, at vi skal helt tilbage til 1840’erne for at finde et fødselstal, der er ligeså lavt i det område, der nu er Danmark.

Fødselshyppigheden eller fertilitetskvotienten er en anden vigtig faktor, der påvirker fødselstallet.

Fertilitetskvotienten angiver det antal børn, som 1.000 kvinder vil få i løbet af deres liv, hvis de føder sådan, som fødselsmønsteret ser ud det pågældende år. Fødselsmønsteret betyder, hvor mange børn kvinder gennemsnitligt får i forskellige aldersgrupper.

Vi får færre børn i dag end under krigen

Som det fremgår af figuren ovenfor, falder fertilitetskvotienten i Danmark fra 4.000 til 2.000 mellem 1900 og 1940. Det vil sige fra 4 til 2 børn per kvinde.

Den høje fertilitetskvotient i begyndelsen af 1900-tallet hænger blandt andet sammen med manglende svangerskabsforebyggelse, samt det forhold at der var en stor børnedødelighed. I år 1900 døde 12.500 af de 71.000 fødte inden de fyldte fem år. Børn, der overlevede, kunne i en del tilfælde bidrage til forsørgelsen af forældrene, når de blev gamle.

Efter 1940 stiger fertilitetskvotienten frem til året med det rekord store fødselstal i 1946 med 96.000 fødsler svarende til 3.000 børn per 1.000 kvinder.

Rekordåret følges af et fald i fødselstallet til 2,5 børn per kvinde, indtil brugen af p-pillerne sænker fødselstallet eller fertilitetskvotienten til 1,4 i 1984. Derefter stiger kvotienten til et niveau på mellem 1,7 og 1,9 i årerne 1993 til 2018.

En stigende alder for førstegangsfødende tyder på, at p-pillen også er brugt til at udskyde fødslen af det første barn.

Hver kvinde føder nu omkring 1,8 børn, hvor halvdelen er piger. Dette er ikke helt nok til at sikre en naturlig befolkningstilvækst på sigt.

Færre dødsfald

Antallet af dødsfald i Danmark har været svagt stigende fra 1955 til 1996 og derefter faldende.

Frem til 1996 betød befolkningens alderssammensætning med et stigende antal ældre et voksende antal dødsfald.

Men efter 1996 betød den forbedrede sundhedstilstand i befolkningen en stigende levealder med færre dødsfald i en periode.

Indvandring øger befolkningstallet

Indvandring og udvandring er i balance frem til 1990, herefter vokser både ind- og udvandring.

Dog vokser indvandringen mest. I 2018 er indvandringen oppe på 87.000 personer, medens udvandringen er på 69.000. Det giver en nettoindvandring på 28.000 personer, hvilket dog er væsentligt lavere end i 2015, hvor nettoindvandringen toppede og var på 41.000 personer.

Flygtninge betyder meget, når den store nettoindvandring skal forklares, men ind- og udvandring fra og til EU og andre vestlige land er også vokset en hel del.

Det samlede antal indvandrede, der bor i Danmark, er 794.000 personer ud af en samlet befolkning på 5.806.081 opgjort januar 2019.

Af disse indvandrede er 36 procent indvandret fra vestlige lande, inklusiv EU. De øvrige 64 procent er fra ikke-vestlige lande.

Er Danmarks befolkning skævt fordelt?

Den demografiske udvikling og sammensætning er kommet på den politiske dagsorden igen den seneste tid.

Blandt andet har man udflyttet statslige arbejdspladser med argumentet om, at det vil skabe en bedre balance mellem København og andre dele af Danmark.

I en kommende artikel her på Forskerzonen vil jeg fortælle mere om, hvordan fordelingen af mennesker mellem by og land ser ud i Danmark – og hvad tendensen er i den seneste udvikling.