Danmarks befolkning vokser, men væksten er skæv
København og Østjylland boomer, mens yderområderne skrumper i befolkningstal. Men hvad skyldes det egentlig? Demografiforsker giver dig et overblik over udviklingen.
Den samlede befolkningsudvikling fra 2011 til 2018 i kommunerne (Kilde: Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter Skriver i bogen 'Nye Tendenser i Befolkningens Flyttemønstre i Danmark')

Den samlede befolkningsudvikling fra 2011 til 2018 i kommunerne. Klik her for at se kortet i høj opløsning. (Kilde: Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter Skriver i bogen 'Nye Tendenser i Befolkningens Flyttemønstre i Danmark')

Den samlede befolkningsudvikling fra 2011 til 2018 i kommunerne. Klik her for at se kortet i høj opløsning. (Kilde: Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter Skriver i bogen 'Nye Tendenser i Befolkningens Flyttemønstre i Danmark')

I en nylig artikel her på Forskerzonen beskrev jeg, hvordan Danmarks befolkningstal har udviklet sig.

Det diskuteres ofte, hvorvidt befolkningsudviklingen i de forskellige dele af Danmark går den rigtige vej.

Udviklingen i yderområderne vurderes i forhold til udviklingen i de store byer og specielt i forhold til udviklingen i København og Region Hovedstaden.

Det aktuelle billede er ret klart. Fra 2011-2018 har der været:

  • Stigende befolkningstal i Hovedstaden, på Sjælland, på Nordfyn og i Østjylland.
  • Mens befolkningstallet er faldende i Nord-, Vest- og Sønderjylland, på Sydfyn, Bornholm og Lolland Falster.

I samme periode er befolkningstallet som helhed steget med næsten 250.000 fra 5.560.628 til 5.806.015.

Der er tre betydningsfulde variable, der er afgørende for befolkningstallets udvikling i forskellige områder i et land, som jeg vil uddybe i denne artikel:

Indenlandske flytninger, nettoindvandring fra udlandet samt naturlig befolkningstilvækst.

Book et gratis demografi-foredrag

Henrik Toft Jensen er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 29. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.

Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Foredragets titel er: ’Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden’. Book ham her.

300.000 flytter hvert år til en ny kommune

I Danmark flytter 800.000-900.000 personer hvert år. Det svarer til ca. 15 procent eller hver syvende indbygger.

2/3 af dem, der flytter, er mellem 20-29 år, mens ganske få er over 50 år.

Flytninger hænger ofte sammen med begivenheder i livet såsom at flytte fra barndomshjemmet, påbegynde uddannelse, skifte job, blive gift eller skilt.

Ud af de knap 900.000 flytninger er 600.000 af dem flytninger indenfor en kommune, mens 300.000 er flytninger mellem kommuner. Det er disse 300.000 flytninger, der kan ændre de geografiske balancer mellem centre og yderområder.

Balancen har ændret sig de seneste 10 år

Denne balance kan ændre sig over tid. I 2008 var der nettotilflytning til de fleste kommuner i Region Hovedstaden samt til de store byområder på Fyn og Jylland.

Samme år oplevede mange kommuner på Sjælland og i Syd-, Vest- og Nordjylland en nettofraflytning.

I 2018 var der nettofraflytning fra mange af kommunerne i Region Hovedstaden inklusiv Frederiksberg og København, mens der var tilflytning til de fleste kommuner i Region Sjælland. Balancen mellem disse to regioner har ændret sig i takt med den økonomiske udvikling.

På Fyn og Jylland var billedet i 2018 stort set som i 2008.

Den stigende fraflytning fra Region Hovedstaden ses tydeligt af diagrammerne over til- og fraflytningen i regionerne.

tilflytning_og_fraflytning_mellem_regioner

Diagrammerne over til- og fraflytningen i regionerne, viser en stigende fraflytning fra Region Hovedstaden. Klik her for at se diagrammerne i høj opløsning. (Illustration: Henrik Toft Jensen. Kilde: Danmarks Statistik)

Til- og fraflytningen til de enkelte kommuner afhænger af beskæftigelsesmulighederne i kommunen og i de kommuner, som man kan pendle til.

Herudover spiller boligernes pris en stor rolle, kvadratmeterpriserne i København er fire gange så høje som i Vest- og Sydsjælland og 10 gange så høje som på Lolland.

Andre faktorer kan også spille ind såsom præferencer for byliv, natur og plads.

Flere udenlandske tilflyttere i næsten alle kommuner

Den anden variabel, der påvirker befolkningens fordeling, er nettoindvandring fra udlandet. Næsten alle kommuner har større indvandring fra end udvandring til udlandet i de sidste 10 år.

Indvandringen giver et vigtigt bidrag til folketallets udvikling i alle kommunetyper. Ikke mindst i Københavns Kommune, hvor nettoindvandringen var knap 5.000 personer i 2017.

Indvandrerne i Danmark udgøres af 36 procent fra EU og andre vestlige lande, mens 64 procent er fra Asien, Afrika og Sydamerika.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Når de unge flytter, falder fødselsoverskuddet

Den sidste betydningsfulde variabel for udviklingen, som jeg vil pege på, er den naturlige befolkningstilvækst eller fødselsoverskuddet. Det betyder slet og ret antal fødte minus antal døde.

Den naturlige befolkningstilvækst i en kommune er derfor meget afhængig af alderssammensætningen i kommunen, da mange ældre resulterer i mange døde og få fødsler.

Kommuner, der har haft tilflytning i en længere årrække, har en ung befolkning, mens fraflytningskommuner har en ældre befolkning.

Det er jo de unge, der først og fremmest flytter.

De fire store byer (København, Aarhus, Odense og Aalborg) har alle et fødselsoverskud.

Københavns Kommune har for eksempel mange indbyggere i den fødedygtige alder. Dette resulterer i et meget stort fødselsoverskud på 6.400 personer i 2018.

Og dette på trods af at fødselshyppigheden i København er den laveste i Danmark: Pr. 1.000 kvinder fødes der kun 1.579 børn.

Københavns befolkningstal faldt drastisk i 37 år

Københavns Kommunes befolkningstal voksede hurtigt i forbindelse med industrialiseringen frem til 1955. Herefter faldt kommunens befolkningstal fra 768.000 til 465.000 i 1992.

Dette var et fald på mere end 300.000 indbyggere eller 43 procent. I den første del af perioden flyttede mange fra Københavns Kommune til Københavns forstæder, men efter 1970 frem til 1990 faldt det samlede befolkningstal i det, der nu er Region Hovedstaden.

folketal

Københavns Kommunes befolkningstal voksede hurtigt i forbindelse med industrialiseringen frem til 1955. Herefter faldt kommunens befolkningstal fra 768.000 til 465.000 i 1992. Klik her for at se diagrammet i høj opløsning. (Illustration: Efter Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter skriver i bogen 'Nye tendenser i befolkningens flyttemønstre i Danmark')

…men så steg befolkningstallet igen

Siden 1995 er befolkningstallet i Københavns Kommune steget, og det er i 2019 oppe på 625.000 indbyggere.

Københavns Kommunes befolkningstal stiger fortsat med omkring 10.000 per år – selvom der er en lille nettofraflytning fra København.

Det er nettoindvandringen fra udlandet og fødselsoverskuddet, der giver denne store vækst i befolkningstallet. Kommunen er derfor i gang med at fremme boligbyggeri og etablere nye daginstitutioner.

De seneste års vækst i Københavns Kommune sker altså ikke på baggrund af en nettofraflytning fra resten af landet, som mange ellers tror, men alene på baggrund af et stort fødselsoverskud og den store nettoindvandring.

LÆS OGSÅ: Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør

Lande ser forskelligt på befolkningsvækst

Et stigende og stort befolkningstal opfattes stadig som en vigtig kilde til magt og økonomisk formåen i de vestlige lande. Her opfattes befolkningstilvækst som flere hænder og hjerner til at arbejde og skabe værdier.

Det er anderledes i mange andre lande, hvor en stor befolkningstilvækst opfattes som en trussel. Det gælder for eksempel i en række afrikanske lande. Her opfattes befolkningstilvækst ofte blot som flere munde at mætte.

Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark

Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid

Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?

Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde

Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line

Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?

Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling

Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Philip Hallenborg med foredraget 'Det uhyggelige DNA' - læs artiklen 'DNA's vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme'

Per Nørgaard med foredraget 'Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger' - læs artiklen 'Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?

Krop og Sundhed

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven

Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin

Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke

Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?

Henrik Lauridsens med foredraget  'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?' - læs artiklen 'Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden'

Line Hagner Nielsen med foredraget 'Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’  - læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'

Kultur & Samfund

Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden'. Læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.

Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend

Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?

Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode

Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina - en velfærdsstat?’ Læs artiklen 'Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab'

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.