Danmark vinder færre medaljer

Det går dårligere og dårligere for dansk sport.

Fodboldlandsholdet er for anden gang i træk ikke med til en slutrunde, og vi vinder langt færre medaljer inden for traditionelt stærke sportsgrene som badminton, cykling, sejlsport og kano og kajak. (Se oversigt i bunden af artiklen.)

Samtidig tyder al statistik på, at vi vil vinde færre medaljer end tidligere ved sommerens OL i Kina.

Sådan lyder den nedslående konklusion i en ny 409 sider lang, gennemgribende forskningsrapport fra Idrættens Analyseinstitut om tilstanden i dansk idræt.

»Både på lang og kort sigt taber dansk eliteidræt terræn. Sammenfattende viser analyserne, at dansk eliteidræts resultater og konkurrenceevne blev markant forbedret i 1990’erne, men også at niveauet er faldet igen i dette tiår på grund af større konkurrence. Meget tyder på, at forringelsen af konkurrenceevne for alvor har taget fart i årene siden OL i Athen,« lyder det.

Ingen tilfældighederKonklusionen er baseret på den historiske udvikling i medaljehøsten og top-8-resultater ved internationale mesterskaber gennem de sidste 20 år.

Rapporten i sig selv bygger på international forskning, sammenligninger af international statistik og interview med danske specialforbund. Den er krydret med en omfattende gennemgang af den historiske medaljehøst ud fra forskellige kriterier som befolkningstal og BNP.

Den viser blandt andet, at medaljehøsten for danske badmintonspillere inden for de seneste 10 år er blevet halveret, og at Danmark i alle discipliner formentlig vil blive endnu dårligere til at vinde medaljer.

»Den vigende tendens i resultatniveau og svækkelsen af konkurrenceevnen skyldes næppe tilfældigheder, og at der er god grund til at tro, at tendensen vil fortsætte fremover,« hedder det.

Eneste oplagte lyspunkter i dansk idræt er roning, som holder sig på et nogenlunde niveau, og håndbold, som gennem årene har holdt »et imponerende højt niveau«.

Talentudvikling er for dårligRapporten »Team Danmarks støttekoncept« er bestilt af Team Danmark selv. Organisationen får ros for at gøre et godt arbejde med at støtte dansk idræt, men rosen skal ses i lyset af, Danmark spytter færre penge i idrætten, end andre lande vi normalt sammenligner os med (f.eks. Sverige, Finland, Holland og New Zealand). Det gør det langt sværere at vinde medaljer, fordi andre lande øger deres støtte til elitesport.

Team Danmark får kritik for, at støtten trækker fokus væk fra talenterne og over på de etablerede navne. Team Danmark er ganske vist ikke alene om ansvaret for talentudviklingen i Danmark, men fordi organisationen deler flest penge ud til de idrætsgrene, hvor Danmark har størst chance for at vinde medaljer, bruger de små forbund kræfterne på at gøre forholdene bedre for få, stærke udøvere, “som trækker støtten hjem”.

Team Danmark er på den måde med til at fjerne fokus fra talenterne og øge risikoen for, at Danmark i fremtiden vinder endnu færre medaljer, end vi har gjort i de sidste fire år.

Danske idrætsfolk præsterer i øjeblikket på et gennemsnitligt niveau, hvis man sammenligner os med lande af samme størrelse, men:

»Slår de utilsigtede konsekvenser af præstationsorienteringen i støttekonceptet yderligere igennem i fremtiden, kan Danmark meget vel begynde at underpræstere målt på medaljer i forhold til befolkningsunderlag,« lyder advarslen i rapporten.

Nye krav til eliteforbundKritikken kommer bag på Team Danmark, som til gengæld er klar til at fokusere mere på at udvikle danske talenter til fremtiden.

»Det vil vi tage højde for og sætte fokus på. Vi har allerede redskaber til det, og fremadrettet skal det være et krav til alle eliteforbund, at de laver aldersrelateret træning. Vi vil også se på, om der er udarbejdet målsætninger og strategier for talentarbejdet, og om forbundene prioriterer det,« siger direktør Michael Andersen, som anslår, at det vil tage op mod 10 år, før effekterne vil kunne mærkes på eliteplan.

Hårdere konkurrenceDirektør Michael Andersen mener, at Danmark er oppe mod flere hårde vilkår, som Team Danmark ikke kan påvirke:

Flere og flere lande deltager i konkurrencerne. Alene i Europa er 20 nye lande kommet til inden for de seneste 10 år. Flere lande får flere penge mellem hænderne og investerer mere i idræt. Det gør konkurrencen større. Danmark har kun fem millioner indbyggere, så chancen for at finde de store idrætsstjerner er forholdsvis lille.

»Vi investerer også væsentligt mindre i idræt i forhold til velfærd, hvis vi sammenligner os med Holland, Australien og New Zealand. Det er helt afgørende, at vi får flere penge, og det skal ikke kun være offentlige midler, men også gennem private sponsorer. Vi har aftaler med 34 specialforbund, og når vi skal finde penge til både talentudvikling, sportspsykologi og gøre ekspertbistanden bedre, så skal vi altså også nogle gange prioritere noget fra,« forklarer Michael Andersen.

»Den nyeste forskning peger på, at stadigt flere lande investerer massivt i elitesport på et niveau, hvor Danmark ikke kan følge med« – fra rapporten »Team Danmarks støttekoncept«

Penge bestemmer succesMichael Andersen får opbakning af rapportens forfatter, senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

»Der er ingen tvivl om, at en medalje er blevet dyrere, så det handler også om politiske prioriteter, og om vi skal være tilfredse med niveauet, som det er nu, hvor vi er i defensiven, vi er trængte og vi mister terræn. I sidste ende handler det om at sætte sig realistiske mål i forhold til ressourcerne,« siger Rasmus K. Storm.

Regeringen har afsat 40 millioner kroner, som over de næste fire år skal sætte skub i talentudviklingen for i længden at gøre det lettere for Danmark at få store idrætsbegivenheder til landet. Ifølge rapporten giver det store forventninger til fremtiden. De forventninger deler kulturminister Brian Mikkelsen (K) til fulde.

»Med den nye bevilling skulle Team Danmark gerne få mulighed for at forbedre talent arbejdet langt mere end i dag, hvor største delen af Team Danmarks midler går til eliteudøvere på seniorniveau,« siger Brian Mikkelsen til videnskab.dk.

Kulturministeren vil desuden gerne have flere sponsorer på banen, så dansk idræt kan få endnu flere penge.

BadmintonBadminton er den OL-idrætsgren, der traditionelt har stået for næstflest danske medaljer ved store internationale mesterskaber. Danske badmintonspillere har vundet medaljer ved hvert OL, siden badminton kom på det olympiske program i 1992. Men inden for de sidste otte år er medaljehøsten blevet mere end halveret, konkluderer rapporten.

I 1990’erne vandt danske badmintonspillere i alt 5 guld-, 6 sølv- og 15 bronzemedaljer i de individuelle rækker ved de otte OL eller VM, der blev afholdt.

I de syv OL eller VM, der hidtil er afholdt i indeværende årti, har udbyttet været væsentligt mere magert: 1 guld-, 2 sølv- og 8 bronzemedaljer.

Kano og kajakVed VM vinder Danmark jævnligt medaljer på maratondistancerne, hvor konkurrencen ikke er nær så hård som i de discipliner, der er på det olympiske program. I OL-disciplinerne er det blevet til finalepladser og enkelte medaljer i ny og næ, men også her er konkurrenceevnen svækket i dette årti. Siden 1999 har ingen danskere vundet medaljer ved de årlige VM, og finalepladser (nr. 1-9) er nu sjældne. Siden OL i Athen har der kun været en enkelt.

FodboldHerrelandsholdet har haft en gylden periode på to årtier med en position i verdenseliten. Danmark har deltaget i 9 ud af 11 slutrunder om VM og EM i perioden 1984-2002.

Gennem de senere år er sket en gradvis tilbagegang, og Danmark har ikke kvalificeret sig til de to sidste slutrunder og er dumpet nedad på verdensranglisten.

Nedturen skal dog ses i lyset af, at fodboldlandsholdet i sine gyldne år har spillet på et niveau, der »formentlig ligger væsentligt over, hvad et land af Danmarks størrelse kan forvente i en så udbredt idrætsgren som fodbold, uanset hvor god talentudvikling og organisation der er tale om«.

HåndboldDet store lyspunkt i dansk idræt er håndbold. Danmark har over de sidste tyve år været verdens bedste nation ved ungdoms- og junior-VM og junior-EM, og tendensen holder.

Resultaterne og især det stabilt høje niveau er imponerende. Kvinderne har også på seniorplan i en årrække har været verdens bedste med 3 OL-guld, 1 VM-guld og 3 EM-guld i perioden 1993-2004.

Det har knebet mere for mændene at følge dominansen på ungdomsplan op med medaljer ved OL, VM og EM, men i de seneste år har det ændret sig. Danmark vandt EM-bronze i 2002, 2004 og 2006, VM-bronze i 2007 og sit første store mesterskab ved EM i 2008.