Danmark svigter udsatte gravide
Danmark har nordisk rekord i socialt udsatte mødre, der føder undervægtige børn, viser ny undersøgelse. Alligevel skæres der i den forebyggende indsats.

Fødselsvægten har indflydelse på, hvor syg og intelligent et menneske kan blive i løbet af sit liv. Læs mere om det i artiklen 'Socialt udsatte føder svage børn'.(Foto: Colourbox)

Fødselsvægten har indflydelse på, hvor syg og intelligent et menneske kan blive i løbet af sit liv. Læs mere om det i artiklen 'Socialt udsatte føder svage børn'.(Foto: Colourbox)

Børn af mødre med en kort uddannelse har større risiko for at få koncentrationsbesvær, nedsat intelligens og alvorlige sygdomme som følge af en for lav fødselsvægt.

Dén sociale ulighed har de andre nordiske lande fået bragt ned. Men i Danmark stiger den, og alligevel skæres der i den forebyggende indsats.

Det er forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, der har påvist, at Danmark er nordisk mester i social ulighed, målt på fødselsvægt. Resultatet bygger på en analyse af omkring fire millioner nordiske fødsler i perioden 1981-2000.

»Vi har undersøgt, om social ulighed i fødselsvægt i de fire nordiske lande har ændret sig over 20 år. Og det har den. Konklusionen er, at i 1981 var den sociale ulighed i fødselsvægt størst i Danmark, mens den var mindre i Norge og Sverige og meget lille i Finland. 20 år efter, i år 2000, er uligheden faldet i alle landene på nær Danmark, hvor den derimod er steget,« siger ph.d.-studerende Laust Hvas Mortensen, som står bag undersøgelsen.

Danmark gør for lidt

Det er blandt fagfolk kendt, at undervægtige børn især fødes af socialt udsatte kvinder. Det er kvinder som ofte har kort uddannelse, ryger, har vægtproblemer eller drikker.

Det er også kendt, at de samme børn netop på grund af den lave fødselsvægt har en forøget risiko for at få problemer senere i livet. Det kan være hjertekarsygdomme, diabetes, epilepsi, lav intelligens og koncentrationsproblemer i skolen.

Alligevel halter det med forebyggelsen i Danmark. Marianne Jessen fra Jordemoderforeningen ser i sit daglige virke, at indsatsen mod problemet med social ulighed i fødselsvægt ikke er massiv nok.

Fakta

LÆS OGSÅ

Om undersøgelsen: Socialt udsatte føder svage børn

»Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1998 er en udmærket vejledning, som siger, at vi skal have fokus på udsatte kvinder. Det er for eksempel kvinder der ryger, har en kort uddannelse, er overvægtige eller enlige. Men hvad der reelt gøres forskellige steder i landet, er vidt forskelligt. Det er ikke alle steder, der er råd til at gøre nok,« siger Marianne Jessen.

Hun peger på, at der i de seneste år er sket en generel nedprioritering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som netop skal bekæmpe lav fødselsvægt. Det kunne være kurser i rygestop eller kostvejledning. Det findes der et aktuelt eksempel på i Region Midtjylland.

Besparelse på det forebyggende

På hospitalerne i Holstebro og Herning skal der ske besparelser i den vigtige forebyggende indsats blandt gravide. Ledende jordemoder, Karen Stær Bech, sidder med ansvaret, og er nu nødt til at skære ned i de tilbud, der tidligere kunne tilbydes.

»I det gamle Ringkøbing Amt gjorde vi en ære i at have forebyggende tilbud som rygestop og vejledning om kost og motion. Men nu er vi virkelig pressede på grund af besparelser. Og vi er virkelig bekymrede for, om socialt belastede kvinder nu ikke kommer til forundersøgelser og får den rigtige vejledning,« siger Karen Stær Bech.

I alt betyder kasseringen af de forebyggende tilbud, at der spares 300.000 kr. om året. Karen Stær Bech har valgt at prioritere som hun gør, fordi besparelser ikke kan findes blandt personalet på fødselsstuerne.

SF vil have fokus på sundhedsfremme

Pengene til forebyggelse mangler lokalt, men problemet med den lave fødselsvægt er nationalt. I Folketingets sundhedsudvalg efterlyses der nu en reaktion på Danmarks kedelige rekord.

SFs sundhedsordfører, Karl Bornhøft, peger på, at en forebyggende indsats er en meget vigtig, men forsømt ting i forbindelse med lav fødselsvægt.

Gennemsnitlig forskel i fødselsvægt mellem børn født af mødre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og børn født af mødre, der alene har en grundskoleuddannelse.

I hele perioden fra 1980 til 2000 stiger den sociale ulighed i Danmark, mens den er konstant eller falder i de øvrige nordiske lande.

Klik på grafen for at se en større udgave samt en uddybende forklaring hos Statens Institut for Folkesundhed.

»Jeg er desværre ikke så overrasket over tallene. Jeg ser dem som udsagn om, at vi aldrig er kommet i gang med forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark. Særligt ikke i forhold til de socialt mest udsatte. Vi er nødt til at koncentrere os mere om folkesundhed og ikke blot behandling. Det mest humane er at undgå, at folk skal i behandling,« siger Karl Bornhøft.

Udvalgsformand vil gå til ministeren

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), mener, at rammerne for at få nedbragt den sociale ulighed i fødselsvægt er i orden, men at Regionerne må bære ansvaret for forringelserne i indsatsen.

»Hvis det er sådan, at regionerne ikke afsætter ressourcerne, så er det galt. Regionerne må påtage sig deres ansvar. Man kunne klare det det her problem ved at tage midler fra de ressourcestærke familier, som er velfungerende og får barn nummer tre, og give dem til de socialt udsatte,« siger Preben Rudiengaard.

Han er ikke tilfreds med tallene, og vil derfor tage dem op med sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K).

»Jeg kan tale med ministeren om, at han skal spørge regionerne, hvordan det går med at få gjort noget ved tallene for børn med lav fødselsvægt, når de mødes til deres jævnlige møder,« siger Preben Rudiengaard. Han overvejer også at bringe sagen op overfor ministeren i folketinget via et såkaldt paragraf 20 spørgsmål.

Undersøgelsens tal sluttede i år 2000. Men Laust Hvas Mortensen, som stod for undersøgelsen, mener ikke, at den sociale ulighed i fødselsvægt er blevet mindre siden da.

»For Danmark havde vi tal, der løb til år 2004. Og i de tal er der ingen indikatorer på, at det skulle gå bedre. Måske går det endda lidt værre,« siger Laust Hvas Mortensen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk