Danmark er fuld af mærkelige bynavne
Danmarkskortet rummer masser af vittige og direkte nedsættende stednavne. I gamle dage kendte man nemlig ikke til branding.

På olddansk betyder Aarhus Aros - 'åens munding'. Men på danmarkskortet findes der også lidt mere specielle stednavne som for eksempel Tørkandekro. Her var der en kro, hvor der i gamle dage ikke var meget øl at komme efter. Kanden var nemlig tør, dvs. tom. (Foto:Colourbox)

På olddansk betyder Aarhus Aros - 'åens munding'. Men på danmarkskortet findes der også lidt mere specielle stednavne som for eksempel Tørkandekro. Her var der en kro, hvor der i gamle dage ikke var meget øl at komme efter. Kanden var nemlig tør, dvs. tom. (Foto:Colourbox)

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogen fandt på at kalde en by for Hørmested?

Videnskab.dk har fundet forklaringen på ti sjove bynavne, hvoraf mange af buddene kommer fra vores læsere på Facebook.

Ph.d. og lektor i navneforskning på Københavns Universitet Peder Gammeltoft har hjulpet os med at forklare de ti navne. Han ved nemlig en hel del om besynderlige bynavne.

»Der findes en del steder i Danmark, som har direkte nedsættende navne. Det kan være navne, som fortæller, at folk på stederne er nærige, eller kvinderne er løsagtige,« fortæller Peder Gammeltoft og griner.

Han nævner Luserup, Hungerbjerg, og Tappernøje som eksempler.

  • Luserup giver sig selv
  • Hungerbjerg var et sted uden for meget mad
  • Tappernøje var et sted med en kro, hvor kromutter ifølge rygtet var lidt for nøje med, hvor meget man skænkede i glasset

Kronavne bygger på små vendinger

En del stednavne peger faktisk på, at der på stedet engang har ligget en kro eller en smugkro.

Disse stednavne er bygget op som små vendinger eller fraser. I modsætning til måden, hvorpå man typisk har dannet bynavne, så er en del af kronavnet ofte et udsagnsord.

Det gælder for eksempel Springforbi, der egentlig betyder ’kør videre’. Eller Snur-om, hvilket var et udskænkningssted, som lå der, hvor vejen bugtede sig, og man lige kunne ’dreje forbi’ og få sig en dram.

Tændpibe syd for Velling ved Ringkøbing havde den betydning, at her var det godt at holde pause og måske bappe lidt på piben, når man var på vej til marked.

Mange byer har grimme navne

Stednavne er ikke kun pudsige. Nogle af dem er ment som øgenavne, og de er ofte opfundet af middelalderens danskere.

Det gælder for eksempel Fokkenborg, hvis navn sandsynligvis stammer fra et rygte om, at beboerne her ikke var tilbageholdne med at dyrke sex, og Sengeløse som du kan læse mere om i listen over fjollede bynavne.

Men et neutralt og ligetil stednavn som Gram var nok heller ikke så pænt, da det blev til.

Fakta

VIDSTE DU?

Beboerne i landsbyerne Rumperup og Gumperup var i 1920erne så trætte af deres bynavne, at de valgte at få nye navne. Byerne kom til at hedde Højsted og Klinteby.

Kilde: Peder Gammeltoft

»Det betyder noget lignende ’de grås hjem’ eller ’det grå hjem’,« fortæller Peder Gammeltoft.

Beboerne kunne ikke selv bestemme navn

Øgenavnene tyder på, at det ikke nødvendigvis var beboerne selv, som gav deres by eller bebyggelse navn.

»Man kan selvfølgelig have været så selvpinerisk, at man har accepteret de her dårlige bynavne. Men der er nok størst sandsynlighed for, at det er folk udefra, som har navngivet de her steder,« siger navnehistorikeren og uddyber.

»I 1700-tallet flyttede bønderne ud fra landsbyfællesskaberne og navngav selv deres gårde efter eget valg. Men når vi taler de lidt ældre navne, så var det nok hele brugerkredsen af navnet, som bestemte navnet og ikke altid beboerne selv.«

Branding af byer er formålsløs

I dag gøres der alle mulige krumspring for at give nye boligområder og bydele positive navne.

Det er set i Vinge ved Frederikssund. I Frederikssund valgte man det nye navn, fordi det signalerede bæredygtighed og ’luft under vingerne’.

Kommunerne taler om branding og vil gerne have potentielle tilflyttere til at tænke godt om stedet. Men Peder Gammeltoft pointerer, at disse gennemtænkte positive navne lige så godt kan komme til at klinge negativt.

»Man forsøger meget hårdt at skabe en identitet. Men der er identitet i et navn uanset hvad. Stedet kan jo ende med at blive et belastet boligmiljø, selvom det har et positivt navn. Og så forbinder man det jo alligevel med noget negativt,« siger navneforskeren.

Et stednavns funktion har nemlig ikke ret meget med ordets konkrete betydning at gøre. Vi skal blot bruge det til at finde vej. Et bynavn kan derfor lige så godt være et navn, som indbyggerne selv kan lide, som det kan være et gennemtænkt og konstrueret brandingprodukt, mener forskeren.

Han nævner Tarm som eksempel, for her synes indbyggerne, at deres identitet er vigtigere end branding.

Byen er på Videnskab.dk’s uvidenskabelige liste over fjollede bynavne. Men faktisk viser en lokal debat om, hvorvidt Tarm skulle indlemmes i Skjern og dermed slettes fra danmarkskortet, at mange borgere i Tarm er glade for deres bynavn. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.