Der var engang, hvor Gud, far og høvding dikterede vores tanker og tilværelse.
I dag ser vi os selv som en flok individualister. En flok autonome ‘jeger’, hvor snorene til dukkeføreren er klippet over.
Det nye ‘jeg’ kom ud af filosofien og revolutionerede måden at forstå mennesket og samfundet på, og det blev baggrunden for den franske revolution, menneskerettighederne og moderne demokrati.
Det er samtidig et eksempel, der illustrerer, hvordan store dele af samfundsvidenskabelig og humanistisk videnskab handler om at forstå menneskets motiver, intentioner og tanker, modsat naturvidenskaben, der handler om at beskrive og at forklare naturens fænomener.
Og ikke mindst, hvordan disse videnskabers forståelser har formet vores moderne samfund.
Romerrigets kollaps er begyndelsespunktet
Det nye ‘jeg’ var et produkt af et projekt påbegyndt i 1750’erne, nemlig det moderne projekt.
Men grundstenene blev lagt allerede 400 år e.kr., hvor Romerriget var på sammenbruddets rand.
D. 27. februar år 380 blev kristendom statsreligion i Romerriget. 100 år efter kollapsede det store rige. Kollapset betød, at den kristne kirke tog over som den altdominerende magtfaktor.
Paradoksalt er det netop kristendommens dominans i middelalderen, der starter en lavine hen i mod vores moderne antireligiøse syn på jeget i dag.
»Kirken bliver den eneste magtstruktur i cirka 500 år, mens resten af Europa ligger i dybfryseren efter Romerrigets kollaps. Det var en tilfældighed, der blev startpunktet for processen hen i mod det moderne projekt, men da først processen begynder at rulle, så blev tilfældighederne afviklet,« fortæller Hans-Jørgen Schanz, professor, dr.phil og leder af Afdeling for Idéhistorie, Aarhus Universitet.
Det er kristendommens menneskesyn, der her er interessant. Det personlige forhold mellem den enkelte og Gud.
Luther satte spot på Gud og individet
Den tyske sociolog Max Weber har beskrevet, hvordan kristendommen med sit subjektive gudsforhold satte skub i skabelse af vores liberalistisk og rationelle samfund.
Han fremhæver især Martin Luther og Reformationen, der begyndte i 1517, som den store fødselshjælper.
»Under Reformationen kæmpede lutheranerne for, at hver enkel kristen skulle have et særligt forhold til Gud uden om kirken som institution. Dermed blev gudsforholdet ekstremt individualiseret. Som Luther sagde:’ Enhver kristen er sin egen præst’,« siger Hans-Jørgen Schanz.
Han lægger dog vægt på, at hele tanken om menneskets personlighed ikke kommer med hverken kristendommen eller moderniteten.
Lige siden vi har brugt ordet ‘jeg’, har vi kunnet tale om en personlighed. Men på for eksempel Platons eller Aristoteles’ tid var det en personlighed bundet af familien og religionen – ikke et frit ‘jeg’.
Locke, Smith, Kant og Rousseau
I 1750’erne begynder det at krible blandt filosofferne. Vi er midt i oplysningstiden, og på baggrund af dens idéer og tanker bliver det moderne projekt født. En hel sværm af tænkere er knyttet til denne periode, men især fire er værd at fremhæve:
John Locke (1632-1704) og hans tanker om individs frihed, lighed og suverænitet Adam Smith (1723-1790) – kapitalismens fader med sin tanker om de frie markedskræfter Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) og idéen om, at mennesker i naturtilstanden er frie og gode. Hans idéer om folkeviljen frem for monarki bidrog til den franske revolution. Immanuel Kant (1724-1804) og hans morallære, hvor fornuften bliver baggrunden for vores moral.
Hvad er så det moderne projekt?
Projektet har fire dimensioner eller præmisser, der skal være opfyldt, før projektet er gennemført.
Naturen skal afmytologiseres. Det vil sige, at naturen ikke skal forstås gennem magi og myter. Det offentlige og det private skal adskilles. I det offentlige rum skal reglerne være demokratiske på baggrund af menneskets fornuft. Mennesket skal være myndigt og selvbestemmende Forholdet til religionen skal for den enkelte være selvvalgt og privat.
Det tog 250 år, men i dag er projektet gennemført, og derfor siger vi, at Vesten er en moderne kultur.
Et kollektivt ‘jeg’ i Østen
Vi tager det som selvfølgelighed, at vi selv kan bestemme vores religion, vores uddannelse, vores kæreste, og hvem vi vil have som statsminister, men sådan er det kun i den vestlige verden.
Andre kulturer tænker man helt anderledes, når man siger ‘jeg’. I Østen har de for eksempel et kollektivt syn på individet.
»Vi tænker helt automatisk på selvet som et individ afgrænset fra alle andre og defineret ved egne tanker, motiver og følelser. Vi interagerer så med hinanden på et ydre plan. Men i Østen forstår man grundlæggende sig selv i termer af, hvordan andre ser en,« siger Tia Hansen, lektor i psykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
I psykologien har man siden Freud ment, at man ikke kan tale om bevidsthed, før ‘jeget’ har løsrevet sig, og man har derfor haft en tendens til at se Vestens forståelse af ‘jeget’ som overlegent, men det er ved at ændre sig.
»Siden 1990’erne er man begyndt at tale om en tværkulturel bevidsthed. Traditionelt har vestlig psykologi ment, man skulle løsrive sig fra forældrene for at blive moden, men man er begyndt at forstå, at hos andre kulturer ses det som noget positivt at bevare relationen,« siger Tia Hansen.
Hun lægger samtidig vægt på, at de to forståelser af ‘jeget’ ikke er modsætninger, men blot to dimensioner på det samme fænomen.
Hitler og Stalin var modbevægelsen
Det moderne projekt er heller ikke en brolagt vej til paradis.
Godt nok var afkastet både demokrati og menneskerettigheder, men Hans-Jørgen Schanz peger på, at despoter som Hitler og Stalin var et produkt af projektets succes.
»Fænomener som Hitler og Stalin kan kun opstå i moderniteten, for totalitarismen kræver effektiv naturbeherskelse, administrative strukturer og kommunikative strukturer. Samtidig bekæmper totalitarismen moderniteten, for i totalitarismen handler det ikke om selvbestemmelse, men om underkastelse« mener Hans-Jørgen Schanz.
Dermed blev nazismen og stalinismen modernitetens modbevægelser.
I dag tænker vi sjældent over, at vores tanker om selvet og individualiteten ikke er mere end 300 år gamle.
Sådan er det ofte med samfundsvidenskabelig og humanistisk videnskab. Dens begreber, forståelser og sprogbrug vandrer ind i hverdagslivet, så vi ofte ikke er bevidste om deres oprindelse.
