Da gravhunden blev kortbenet
Vuf, Vuf! Lavstammede og ofte meget charmerende hunde som gravhunde, welsh corgis og bassethunde kan have haft oldtidsforfædre- og mødre, som også havde korte ben.

En bassethund i stolt, kortbenet positur. (Foto: Colorbox)

En bassethund i stolt, kortbenet positur. (Foto: Colorbox)

Et såkaldt 'retro-gen', som begyndte at udløse produktionen af proteinet fgf4, kan have givet grobund for lavbenede hundes karakteristiske form, mener forskeren Heidi Parker.

Hun arbejder ved ‘Cancer Genetics Branch' ved ‘National Human Genome Research Institute' i Californien.

Den ændring i hundenes genom, som udløste kortbenetheden, må have fundet sted allerede før, de tidlige hunderacer forgrenede sig bort fra hinanden til de moderne hunderacer, skriver hun i en artikel, som blev publiceret for nylig på 'Sciencexpress'.

»Vore resultater illustrerer, hvor afgørende en enkeltstående evolutionsmæssig hændelse kan påvirke artsmangfoldigheden blandt tamme hunde,« hedder det i artiklen.

Knyttet til dværgvækst hos mennesker

Det er fra græsk oldtid for 2.500 til næsten 3.000 år siden, at man har set spor af de hundetyper, som er blevet til de moderne hunderacer.

Den proces inde i genomet hos hundene, som dømte dem til et liv tæt på jorden, kan være sket ved, at et gen kopierede sig selv ved en speciel mekanisme og dannede et såkaldt retro-gen, mener Parker.

Retro-genet begyndte at virke på egen hånd og sparkede gang i produktionen af proteinet fgf4 hos disse hunde - et protein, som også er blevet knyttet til dværgvækst hos mennesker, skriver hun i artiklen.

Havde Platon en kortbenet hund?

»De kortbenede hunderacer, som for eksempel gravhunde, welsh corgis og bassethunde blev udviklet i mange forskellige lande, med forskellige formål. Men baseret på genom-analyse af flere tamme hunderacer, har de kortbenede ikke nogen nær fælles stamfader,« konkluderer Heidi Parker i sin artikel.

Derimod fandt hun og kollegaerne, at den samme gen-situation forårsager de korte lemmer hos 19 forskellige kortbenede hunderacer, som blev undersøgt.

Den moderne gravhund rager ikke højt op i landskabet. (Foto: Colorbox)

»Derfor er det sandsynligt, at ændringen, som førte til kortbenetheden, skete på et tidspunkt før de tidlige hundeslægter forgrenede sig bort fra hinanden og blev til de moderne hunderacer. Derefter blev retro-genet og dets medfølgende kortbenede træk opretholdt og spredt ved avl af grunde, som er forskellige fra art til art,« skriver hun i artiklen.

De moderne vovser

»Man kan hævde, at verdens bestand af tamme hunde er en af de pattedyrsgrupper med størst variation, når det gælder udseende, og der er mange teorier omkring kilden til denne enorme variation,« siger Heidi Parker.

Verdens hundebestand rummer alt fra bastante, irske ulvehunde og granddanois, til de bittesmå, oprindeligt mexicanske chihuahuaer.

Hunden opstod formodentlig på et tidspunkt for mellem 15.000 og 40.000 år siden, ved at nogle mennesker og nogle ulve begyndte at leve sammen.

Efterhånden begyndte hunderacerne så at forgrene sig og indtage nærmest alle mulige størrelser og former.

»Så vidt vi kan se, er vort resultat det eneste eksempel på et virksomt retro-gen, som er fundet i individer med en særegen form indenfor en art, og som er blevet udviklet yderligere ved avl,« skriver Heidi Parker.

»Retro-genet har tydeligvis påvirket evolutionen af formen på disse kortbenede hunderacer,« siger hun.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk