Coronakrisen er en katastrofe, men nogle få, gode ting vil formodentlig komme ud af den
KOMMENTAR: Hele verden sidder efterhånden i hjemmekarantæne og ser fra TV-skærmene et presset sundhedspersonale gøre deres bedste for at passe på de mange syge. Selvom det er svært nu, kan det være rart at tænke på, at vi kan lære nogle få, gode ting af krisen. Det mener forsker Charles Foster.
fremtiden coronakrise ændret samfund

Fremtiden kommer formodentlig til at se anderledes ud, nu coronakrisen har været over os. Oxford Fellow Charles Foster mener, at vi har meget godt at lære af krisen. (Foto: Shutterstock)

Fremtiden kommer formodentlig til at se anderledes ud, nu coronakrisen har været over os. Oxford Fellow Charles Foster mener, at vi har meget godt at lære af krisen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For at gøre det helt klart – og formodentligt også få nogle ’trolls’ til at klikke videre - vil jeg gerne gøre to observationer.

Først og fremmest så byder jeg selvfølgelig ikke pandemien velkommen. Den vil forårsage død, bekymring, besvær samt stor fysisk og økonomisk lidelse.

Liv og levebrød vil blive ødelagt. Byrden vil falde hovedsageligt på de gamle, de svage og de fattige.

Og for det andet, at antyde den slags ting er ganske trættende. Det burde være åbenlyst for normalfungerende mennesker med et gennemsnitligt, moralsk kompas.

Når det er sagt, så lad os komme i gang:

1. Det vil få os til at indse, at nationale grænser er kunstige

Virussen bærer ikke på et pas eller anerkender grænseovergange.

Den eneste metode, der kan stoppe spredningen, er ved at lukke grænserne helt, så ingen mennesker eller gods kan krydse dem, og selv ikke de mest radikale nationalister mener, at det er en god idé.

At gøre det ville være det samme som at erklære landene for fængsler, hvor ingen kunne komme ind og ud – eller i hvert fald ikke komme tilbage, hvis de forlod landet.

I en verden, hvor vi alt for henkastet formoder, at grænser er væsentlige for os, gør det ingen skade at blive mindet om det simple faktum, at mennesker bor i en udelelig verden.

Samarbejde mellem lande er et essentielt element, når det kommer til at bekæmpe pandemien. Det samarbejde vil formodentlig komme til at underminere nationalistisk retorik.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

2. Det vil få at os indse, at mennesker ikke er øer.

Den atomistiske billiard-kugle-model af mennesket – en model, der dominerer politisk og etisk tænkning i Vesten – er biologisk set til grin og giver ikke meget mening for en sociolog.

Vores individuelle grænser er porøse.

Vi blender ind i mennesker omkring os, og vi påvirker og påvirkes af både det gode fra omgivelserne, men også dårligdomme.

Smitsomme sygdomme er en gavnlig påmindelse om vores sammenbundethed.

Det kan måske hjælpe os med at genetablere en stærkere følelse af fællesskab.

3. Det kan opmuntre til en korrekt lokalisme

Internationalisme bliver måske boostet. Det håber jeg.

Men hvis vi er lukket inde med hinanden i lokale karantæner, kan det måske give os en chance for at lære de naboer og familiemedlemmer at kende, vi måske ellers havde ignoreret.

Måske vil vi efterfølgende indskrænke vores store omgangskredse, og dermed lægge et større fokus på de mennesker, der allerede er omkring os.

Vi finder måske ud af, at vores lokale skove er endnu smukkere end fremmede strande, og at de lokale landmænd gror bedre og billigere mad end dét, der må transporteres hertil tværs over kloden (og dermed gør stor skade på klimaet).

Italienerne kaster sig ud i fællessang fra altaner under corona-karantænen. (Video: On Demand News)

4. Det kan opmuntre til altruisme

Nødsituationer har en tendens til at få det bedste og det værste frem i os.

En pandemi kan fremkalde og fostre altruistiske (selvopofrende, red.) helte.

5. Det kan minde os om nogle forsømte grupper i samfundet

Dødelighed og alvorlig sygdom er langt højere blandt de ældre og dem, der lider af andre sygdomme.

Vi plejer at forholde os mest til de sunde og raske, og derfor laver vi også lovgivning, der passer til det menneskesyn. 

Pandemien bør minde os om, at de ikke er de eneste, der har interesser på spil.

6. Det kan gøre fremtidige pandemier mindre sandsynlige

Dét, vi lærer under coronavirus-pandemien, vil vi kunne drage nytte af i fremtiden.

Vi vil være mere realistiske omkring faren ved virusser, der muterer og smitter fra art til art.

Hele idéen om folkesundhed er blevet rehabiliteret.

Det er klart, at et privat sundhedsvæsen ikke kan være hele løsningen.

Meget er lært om inddæmning og afbødning af smitsomme sygdomme.

Der gøres anstrengelser fra både det private og offentlige hen mod at udvikle en vaccine, og det betyder, at vacciner mod fremtidige virale udfordringer formodentlig vil kunne blive udviklet meget hurtigere som et resultat heraf.

7. Det kan formodentlig gøre os mere realistiske omkring medicin

Medicinfaget er ikke altvidende. At erkende det kan gøre os mere opmærksomme på vores sårbarheder.

Konsekvenserne heraf er svære at forudsige, men at leve i verden, som den egentlig er, i stedet for i en illusorisk virkelighed, er formodentlig en god ting.

Og at erkende vores egen sårbarhed kan måske gøre os mere ydmyge og mindre arrogante.

8. De vilde dyr kan drage fordel

Kina har indført et permanent forbud mod handel og konsumering af vilde dyr.

Det er et meget stort skridt i den rigtige retning set fra både et naturbevarelse-, dyrevelfærds- og folkesundhedsperspektiv.

Forhåbentlig vil andre nationer følge i kølvandet.

 

Charles Foster er ikke affilieret med andre virksomheder eller organisationer, der kan drage nytte af artiklen. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.