Computerspil gør unge gode til engelsk
Computerspil får ofte hug for at have negativ indflydelse på unge. Men effekten kan også være positiv. Forskning viser nemlig, at computerspil gør unge rigtig gode til engelsk.

Undersøgelser viser, at elever, som er svage i visse fag, kan være stærke i andre fag. Vi skal derfor have et mere holistisk syn på elevernes kompetencer, mener forsker Lisbeth Brevik fra Universitetet i Oslo. (Foto: Shutterstock)

Undersøgelser viser, at elever, som er svage i visse fag, kan være stærke i andre fag. Vi skal derfor have et mere holistisk syn på elevernes kompetencer, mener forsker Lisbeth Brevik fra Universitetet i Oslo. (Foto: Shutterstock)

Mange børn og unge bruger hver dag meget tid på at spille computerspil, og både forskere og forældre har længe været bekymrede for, at det kommer til at gå ud over præstationen i skolen.

Men nu viser et stigende antal undersøgelser, at computerspillene også kan have en positiv effekt. Mange elever har nemlig forbløffende gode engelskkundskaber.

Fem spilletimer om ugen

Et svensk studie af elever i niende klasse viste, at de elever, som spiller computerspil mere end fem timer om ugen, er gode til engelsk. Studiet blev udført af Pia Sundqvist og Peter Wikström, der begge er sprogforskere ved universitetet i Karlstad.

»De elever, der spiller meget, bruger flere engelske ord med tre stavelser i deres engelskbesvarelser. De får også bedre karakterer end de elever, som ikke spiller,« fortæller Sundqvist.

Computerspillene øger ordforrådet

Mange af eleverne foretrækker spil som World of Warcraft og Counter-Strike. De er på engelsk, og forskeren tror, at computerspillene øger ordforrådet.

»Man skal både læse engelsk og opbygge sit ordforråd for at komme videre i disse spil,« forklarer Sundqvist.

Undersøgelsen omfatter kun 77 elever, og forskeren påpeger, at der er behov for flere undersøgelser på området for at få en bedre indsigt i sammenhængen.

Vigtigt at have et holistisk syn på eleven

»Jeg synes, det svenske studie har nogle interessante resultater,« kommenterer Lisbeth M. Breivik fra Instituttet for læreruddannelse og skoleforskning ved Universitetet i Oslo. Hun har selv foretaget to undersøgelser om emnet blandt norske gymnasieelever.

Den ene undersøgelse viste, at en gruppe af gymnasieelever, der havde svage norske læsefærdigheder, samtidig havde læsefærdigheder på engelsk, der lå et godt stykke over gennemsnittet.

Alle havde norsk som hovedsprog, men klarede alligevel testen betydeligt bedre på engelsk end på norsk.

Resultaterne viser, at elever, som let kan blive anset for at være i farezonen på grund af resultater under den kritiske grænse i læsning, kan være rigtig gode til andre fag.

»Derfor skal vi se den enkelte elevs kompetencer som en helhed,« opfordrer Breivik.

Lille gruppe skiller sig ud

Sammen med kollegerne Rolf Vegar Olsen og Glenn Ole Hellekjær tog hun udgangspunkt i elevernes gymnasielle vurderingstest i læsning på norsk og engelsk.

Forskerne så nærmere på flere end 10.000 elever i 1.g spredt over hele landet.

Mange af eleverne foretrækker spil som World of Warcraft og Counter-Strike, der er på engelsk. Forskeren tror, at computerspillene øger ordforrådet. (Foto: Shutterstock)

I alt scorede 463 af eleverne mindre end 20 procent i den norske læsetest; enkelte var under den kritiske grænse. Samtidig scorede de 60 procent eller mere i engelskprøven.

De udvalgte elever var i gang med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, og de repræsenterede 4,5 procent af alle eleverne i undersøgelsen.

Drenge i gang med en erhvervsuddannelse tegnede sig for den største gruppe med stor forskel på læsefærdighederne på norsk og på engelsk.

Den enorme forskel på de norske og de engelske læsefærdigheder gjorde forskeren så nysgerrig, at hun udførte en ny undersøgelse med udvalgte elever fra denne gruppe.

Spiller mere end tre timer om dagen

Brevik identificerede alle de elever på et stort gymnasium, der havde scoret mindre end 20 procent i at læse på norsk og mere end 60 procent i at læse på engelsk. Alle havde norsk som deres førstesprog og var i gang med en erhvervsuddannelse. Alle var drenge.

Hun interviewede dem for at finde årsagen til forskellen på sprogfærdighederne.

»De fortæller selv, at de er dedikerede 'gamere', og at de i gennemsnit spiller engelske onlinecomputerspil i mere end tre timer dagligt. De læser instruktioner og bruger chat-funktionen aktivt til at skrive og tale med medspillere fra hele verden på engelsk,« fortæller Brevik.

Vælger en engelsksproget fritid

Det viste sig, at de allesammen så at sige tilbringer deres fritid på engelsk. Eleverne ser engelsksprogede film og lytter til engelsk musik. Og ikke nok med det.

»De læser også nyheder i engelske aviser på Facebooks 'newsfeed' og kun undtagelsesvis norske internetaviser,« fortæller Breivik, som fortsætter:

»Det virker, som om denne gruppe har valgt en engelsksproget fritid. Jeg synes, det er godt, at eleverne bruger engelsk så meget i fritiden.«

Lisbeth Breivik mener, det er særlig vigtigt at anerkende, at en elev, som er svag i ét fag, kan være en faglig ressource i et andet. Hun mener, at undersøgelsen bekræfter det svenske studie, selv om den kun omfatter en lille gruppe.

Brevik understreger, at resultaterne ikke betyder, at eleverne også bare skal spille løs på skolen, men at en dygtig lærer kan udnytte det engagement og den viden, eleverne har om spil, i en faglig sammenhæng.

Undersøgelsen bliver publiceret i bogen 'Digital expectations and experimences in education' med professor Eyvind Elstad som redaktør.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk