Vi har mange ting at takke computerens opfinder(e) for i dag.

Hver gang vi hiver dankortet op af pungen, kører bilen forsvarligt gennem et lyskryds, hvor der er grønt for os og rødt for de andre, eller når vi trykker de velkendte cifre til kæresten eller vennen på vores smartphone, er det computernes fortjeneste, at det hele fungerer, som det skal.

Men før 'computer' var et udtryk, nogen kendte, skulle det vise sig, at den britiske matematiker Alan Turing stillede det helt rigtige spørgsmål til at lægge grundstenene for computeren - det, der senere skulle blive kendt som datalogi.

Idéen, der grundlagde computeren

Alan Turing var interesseret i at finde ud af, om det var muligt at bygge en form for maskine, som altid kunne afgøre, om en matematisk funktion var sand eller falsk.

I sin idéfase fandt han svarene på nogle helt basale spørgsmål - som for eksempel, at det aldrig vil være muligt at bygge en maskine, der kan svare på alt. Eller en maskine, der kan afgøre, om en anden maskine vil blive ved med at køre sit program, eller om den vil stoppe på et givent tidspunkt.

Forvirret? Eller bare nysgerrig efter mere?

Så se med i denne underholdende og letforståelige video fra NewScientist, hvor det på en pædagogisk måde bliver forklaret, hvordan Alan Turing fik sin enestående idé - og hvilken indflydelse den fik.

Læs mere om Alan Turings indflydelse på hjerneforskningen i artiklen: Hvad er kognitivisme?