Columbus frikendt for syfilis-import
Syfilis fandtes i Europa over 200 år før, Columbus vendte hjem fra Amerika. Det viser analyser af skeletter.

Stakkels Christoffer Columbus (1451-1506). Først må han overgive æren for at have opdaget Amerika til vikingerne, og nu mister han også titlen som anstifter af syfilis i Europa.

Stakkels Christoffer Columbus (1451-1506). Først må han overgive æren for at have opdaget Amerika til vikingerne, og nu mister han også titlen som anstifter af syfilis i Europa.

Christoffer Columbus' sexhungrende sømænd voldtog de mellemamerikanske indianerkvinder og fik derved en ubuden gæst med tilbage til Spanien i slutningen af 1400-tallet - den potentiel dødelige kønssygdom syfilis.

Sådan har forklaringen om syfilis' opståen i Europa lydt indtil nu, men ifølge onlineudgaven af den britiske avis the Daily Mail, MailOnline, skal den succesfulde opdagelsesrejsende og hans mandskab frikendes - i hvert fald for syfilis-importen.

Skeletter fra en kirkegård i det østlige London viser nemlig tegn på sygdommen 200 år før, Columbus satte sejl for at finde søvejen til Indien.

Deforme kranier afslørede sygdommen

I alt syv skeletter, udgravet ved St. mary Spital, viste tegn på syfilis. Alle havde de ru mærker på knoglerne eller deforme kranier.

Ved hjælp af kulstof 14-datering har forskerne fra Museum of London påvist, at to af dem stammer fra årene 1200-1250, mens de fem andre er fra perioden 1250-1400.

Man har tidligere fundet knogler med tegn på syfilis fra samme tid, men de har været mere tvivlsomme.

10-årig pige ødelagt af syfilis

Et af skeletterne var en 10-årig pige. På grund af sygdommen var hun blind, skaldet og hæmmet af tænder, der voksede i en 45 graders vinkel. Hendes kranie lignede et månelandskab, og forskerne var ikke i tvivl om, at deformiteterne skulle tilskrives syfilis, da de gravede resterne af den lille pige op.

Syfilis behandles i dag med antibiotika, men kunne førhen være fatal. Den giver blandt andet alvorlige skader på hjertet, hjernen, øjnene og knoglerne.

Det første rapporterede syfilistilfælde i Europa stammer fra 1495 - to år efter Columbus kom hjem.

Efterfølgende bebrejdede europærerne flittigt hinanden for den næsten epidemiske sygdom. Den har således haft skiftende navne fra den franske, den napolitanske til den venetianske sygdom.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk