Cølibat-kritik bunder i gammel strid
Pædofilisager i den katolske kirke har vakt protestanternes kritik af cølibatet til live. Martin Luther mente nemlig, at et liv i cølibat kun kunne føre til perversitet.

Cølibatet blev kritiseret af Martin Luther, men det giver katolske præster frihed til at dedikere sig fuldstændig til troen, siger en professor i teologi. (Foto: Colourbox)

Cølibatet blev kritiseret af Martin Luther, men det giver katolske præster frihed til at dedikere sig fuldstændig til troen, siger en professor i teologi. (Foto: Colourbox)

Den katolske kirke er løbende under pres på grund af anklagerne om pædofile-overgreb. Eksempelvis blev to præster i 2012 fritstillet af den danske katolske kirke.

Pædofili-anklagerne som disse fik den tidligere biskop Jan Lindhardt til i skarpe vendinger at kritisere det katolske krav om cølibat. I en kronik i Kristeligt Dagblad skrev han:

»...katolikkernes håbløse cølibatskrav viser sig at have meget alvorlige bivirkninger i form af fordærvelse af den sunde fornuft og instinkt angående, hvad man kan tillade sig, og hvad man slet ikke kan i forhold til børn.«

Den kritik står Jan Lindhardt langt fra alene med. Faktisk er det et af de centrale punkter i protestantismens kritik af den katolske kirke.

Protestanternes kirkefader Martin Luther mente nemlig, at Gud havde indstiftet seksualiten, og at præster burde leve som almindelige mennesker.

Cølibat ville resultere i perversitet

Vidste du

Præster begynder i 300-tallet at leve i cølibat. Det bliver dog først et krav fra pavens side i middelalderen.
Kilde: Svend Andersen.

Det fortæller professor i teologi Svend Andersen, som forsker i Martin Luthers teologi ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet.

»Jan Lindhardt bruger Luther som baggrund for sin egen påstand om, at cølibatet er årsag til overgrebene. Luther mente, at det var en naturstridig ting at undertrykke menneskets seksualitet, og at der kun kunne komme perversitet ud af det,« siger professoren.

Svend Andersen tilføjer, at han selv mener, man bør være forsigtig med at sige, at cølibatet i sig selv er årsag til overgreb mod børn.

Luther brød med cølibatet

Luther var dog ikke i tvivl om, at cølibatet var en skidt ting. Han levede selv som munk i Den Katolske Kirke, da han i begyndelsen af 1500-allet begyndte at kritisere en række punkter ved kirken. Senere blev han gift med en nonne.

Luthers kritik førte i sidste ende til Reformationen (i Danmark 1536) og fødslen af en ny trosretning - nemlig den protestantiske kirke.

Gud gav mennesket seksualiteten

Den enlige mand er nøglepersonen i Den Katolske Kirke. (Foto: Colourbox)

I skriftet 'Om den kristne Adel' fra år 1520 kritiserede Luther blandt andet cølibatet.

»Allerede dengang kunne cølibatet ikke gennemføres. Mange præster levede sammen med kvinder i ægteskabslignende forhold. Luther mente, at man burde anerkende deres forhold som et ægteskab,« siger Svend Andersen om baggrunden for Luthers kritik og fortsætter:

»Han mente, mennesket var skabt med en seksualitet, og at det stred imod naturens orden og imod Gud som skaber, hvis man forsøgte at undertrykke seksualiteten.«

Luther fandt belæg for sine påstande i skabelsesberetningen, hvor der står, at Gud skabte mennesket som mand og kvinde, og at de skulle blive et kød - altså dyrke sex, fortæller forskeren.

Præsten og hans kone tjente som forbilleder

Martin Luther sammenlignede katolikkernes cølibat med at lægge tørt græs ved siden af ild. Det kunne kun gå galt.

Vidste du

Kravet om cølibat er begrundet i Det Ny Testamente i Matth.19,12 og Luk.18,29.: 'en ugift mand tænker på Herren, hvordan han kan være Herren til behag'
Kilde: denstoredanske.dk

Udover at seksualiteten var skabt af Gud, mente kirkefaderen nemlig i modsætning til den katolske kirke, at præsterne var helt almindelige kødelige mennesker.

»Han kritiserede for eksempel, at man skulle valfarte til Rom og kysse pavens fødder, for Luther mente ikke, der var forskel på menneskenes liv. Luther betragtede dybest set præster som almindelige mennesker,« siger Svend Andersen og forklarer, at præsten og hans familie - altså kone og børn - ifølge den protestantiske tradition tjener som forbilleder for menigheden.

Skarp skelnen mellem præst og lægfolk

I den katolske kirke er det derimod den ugifte mand, som er nøglepersonen, og man skelner skarpt mellem gejstlige og lægfolk.

Præster, munke og nonner skal leve et liv som adskiller sig fra de almindelige kirkegængeres liv, og deri indgår cølibatet, fortæller forskeren.

Idéen er også, at cølibatet giver kirkens folk tid til at hengive sig deres gerning fuldt ud, når de ikke også skal tage sig af en familie.

En naturstridig levevis for de fleste 

Reformation

Læs mere om om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Svend Andersen siger, at det katolske krav om cølibat desuden er begrundet med, at der i Det Ny Testamente står, at nogle mennesker er i stand til at give afkald på seksuelle udfoldelser for at tjene Gud.

Luther var enig i, at sådanne mennesker eksisterede.

»Men cølibatet er en naturstridig måde at leve på for de fleste mennesker,« siger Svend Andersen opsummerende om Martin Luthers holdninger. Et synspunkt som professoren i øvrigt selv deler med protestanternes kirkefader.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk