Hvis politikerne lægger en afgift på kulstofudledningen i et land, så udleder landet mindre CO₂.

Det viser et nyt studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Environmental and Ressource Economics. Studiet er det hidtil største af sin art og er lavet ved at sammenligne i alt 142 landes CO₂-udledninger over de sidste to årtier. Det skriver forskerne bag studiet i mediet The Conversation.

Af de 142 undersøgte lande havde 43 af dem indført en CO₂-afgift, da studiet stoppede sin dataindsamling i 2017. Efter at have taget flere andre faktorer i betragtning viste det sig, at væksten af den årlige CO₂-udledning i gennemsnit vokser omkring 2 procentpoint mindre i lande, der har indført en CO₂-afgift. 

»Denne effekt bliver samlet set til meget store forskelle over tid. Det er ofte nok til at udgøre forskellen imellem, om et land har en stigende eller faldende udledningskurve,« skriver forskerne i Conversation-artiklen.

De grønne cirkler repræsenterer lande uden en CO₂-afgift i 2007, mens de sorte trekanter repræsenterer lande med en CO₂-afgift i 2007 (Graf: Forskerne bag studiet)

Den store udfordring i CO₂-regnestykket var at afgrænse præcis, hvor meget forskellen i udledning mellem landene skyldtes inførsler af CO₂-afgifter, og hvor meget forskellen skyldtes andre faktorer såsom blandt andet forbedringer indenfor grøn teknologi, vækst i befolkning og økonomi og andre politiske tiltag, der støtter vedvarende energi.

Når forskerne korrigerrede for disse og andre faktorer, der kunne have indflydelse på et landenes CO₂-udledning, fandt de, at en højere CO₂-afgift fik landets CO₂-udledning til at dale mere. 

I gennemsnit kunne en ekstra euro per ton udledt CO₂ kobles til et fald på 0,3 procentpoint i den årlige vækstrate i landets udledning i de sektorer, afgiften dækkede, skriver The Conversation.

tkt