Hvis politikerne lægger en afgift på kulstofudledningen i et land, så udleder landet mindre CO2.
Det viser et nyt studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Environmental and Ressource Economics. Studiet er det hidtil største af sin art og er lavet ved at sammenligne i alt 142 landes CO2-udledninger over de sidste to årtier. Det skriver forskerne bag studiet i mediet The Conversation.
Af de 142 undersøgte lande havde 43 af dem indført en CO2-afgift, da studiet stoppede sin dataindsamling i 2017. Efter at have taget flere andre faktorer i betragtning viste det sig, at væksten af den årlige CO2-udledning i gennemsnit vokser omkring 2 procentpoint mindre i lande, der har indført en CO2-afgift.
»Denne effekt bliver samlet set til meget store forskelle over tid. Det er ofte nok til at udgøre forskellen imellem, om et land har en stigende eller faldende udledningskurve,« skriver forskerne i Conversation-artiklen.
Den store udfordring i CO2-regnestykket var at afgrænse præcis, hvor meget forskellen i udledning mellem landene skyldtes inførsler af CO2-afgifter, og hvor meget forskellen skyldtes andre faktorer såsom blandt andet forbedringer indenfor grøn teknologi, vækst i befolkning og økonomi og andre politiske tiltag, der støtter vedvarende energi.
Når forskerne korrigerrede for disse og andre faktorer, der kunne have indflydelse på et landenes CO2-udledning, fandt de, at en højere CO2-afgift fik landets CO2-udledning til at dale mere.
I gennemsnit kunne en ekstra euro per ton udledt CO2 kobles til et fald på 0,3 procentpoint i den årlige vækstrate i landets udledning i de sektorer, afgiften dækkede, skriver The Conversation.
tkt