Chopins spøgelser skyldtes formentlig epilepsi
Midt under en koncert forlod Frédéric Chopin scenen, fordi han så skabninger stige op af klaveret. De mange hallucinationer var efter alt at dømme forårsaget af epilepsi.

Frédéric Chopin blev født i 1810. Billedet her er taget samme år som hans død i 1849. (Foto: Foto: Louis-Auguste Bisson/Amano1)

Frédéric Chopin blev født i 1810. Billedet her er taget samme år som hans død i 1849. (Foto: Foto: Louis-Auguste Bisson/Amano1)

Frédéric Chopin var en plaget mand med mange sygdomme.


Den polskfødte komponist melankolske raptusser har tidligere været tilskrevet både bipolar lidelse og klinisk depression.

Hans hallucinationer har imidlertid været et mere overset kapitel.

Nu mener spanske forskere, at Chopin, der er en af de mest populære 1800-tals-klaverkomponister, havde såkaldt temporallap-epilepsi.

Det er en relativt almindelig type epilepsi, som giver tilbagevendende anfald.

Anfaldene forløber dog som oftest uden de muskelkramper og den bevidstløshed, som de fleste forbinder med epilepsi.

De kan i stedet give komplekse visuelle hallucinationer, ofte kortvarige, fragmenterede og stereotypiske. Helt i samme stil som det, Chopin og andre i hans samtid beskrev.

Skræk og spøgelser

Chopin så bogstaveligt talt spøgelser ved højlys dag.

I forfatterinden Amandine-Aurore-Lucile Dupins memoirer beskriver hun en rejse med Chopin til et munkekloster i Spanien i 1838.

Forfatterinden, som skrev under pseudonymet George Sand, fortæller, at stedet fremstod som "fyldt med spøgelser og rædsler".

Hændelsen, hvor Chopin forlod sit klaver, indtraf i London ti år senere, midt i en fremførelse af Sonate i b-mol.

I et senere brev til Sands datter forklarede Chopin, at skabningerne på klaveret tvang ham til at gå ud, så han kunne komme til sig selv igen.

De hallucinationer, som hjemsøgte komponisten, kommer typisk til udtryk ved anfaldsvise sygdomme som epilepsi, mener forskerne ifølge en pressemeddelelse.

Deres studie er publiceret i tidsskriftet BMJ Medical Humanities.

Drak opium-ekstrakt

Konklusionerne er baseret på Chopins egne beskrivelser af synerne, samt beskrivelser fra elever og personer, som stod ham nær.

Hallucinationer er ganske vist et kendetegn for flere psykiske lidelser, deriblandt skizofreni, men almindeligvis i form af stemmer. Migræne kan også give hallucinationer, men disse kan vare op til en halv time, og Chopin oplevede ofte korte anfald, siger forskerne.

Han indtog for øvrigt også opium-ekstraktet laudanum for at dæmpe diverse fysiske symptomer. Men forskerne mener heller ikke, at det kan forklare hallucinationerne, eftersom Chopin også oplevede dem før, han begyndte på den tvivlsomme selvmedicinering.

Kan let være blevet overset

»Vi tvivler på, om endnu en diagnose, som bliver en blandt mange, vil øge forståelsen af kunsteren Chopin,« siger forskerne.

»Men vi tror, at kendskabet til hans lidelse vil hjælpe os til at adskille den romantiserede legende fra virkeligheden og kaste nyt lys over manden Chopin og hans liv,« skriver forskerne i studiet.

De er klar over, at man uden vore dages testmuligheder vil få meget svært ved at fastslå diagnosen med et hundrede procents sikkerhed. Men som de selv siger:

»Den tilstand, vi beskriver i vores artikel, kan let være blevet overset af Chopins læger, da man havde meget begrænset viden om epilepsi på den tid.«

Mange former for epilepsi

I dag ved vi for eksempel, at der findes mange former for epilepsi og epileptiske anfald. En lidelse, som kan ramme både børn, unge og voksne.

Chopin var blandt mange ting kendt for at være lidt af en sær snegl og meget plaget af sygdom i sit korte liv.

Han døde blot 39 år gammel af en kronisk lungesygdom.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk