Carlsbergfondet støtter dansk grundforskning med 204 millioner

Carlsbergfondet har i dag uddelt støtte for 204 millioner kroner til forskellige forskningsaktiviteter inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Bevillingerne er givet på baggrund af ansøgninger, som er blevet indsendt til fondet på Opslag 2019.

Det fremgår af en pressemeddelelse på Calsbergfondets hjemmeside.

»Vores prioriteringer ligger i direkte forlængelse af fondets strategi, der fokuserer på at styrke dansk grundforskning, sikre generationsskiftet på danske universiteter gennem fokuseret støtte til unge talenter samt internationalisering af dansk forskning,« siger Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand for fondet, i pressemeddelelsen.

I forbindelsen med uddelingen af støtte har Carlsbergfondet fokuseret på at give unge postdocs muligheden for at få en god start på deres forskningskarriere. 66 bevillinger er derfor blevet givet til forskere på dette niveau.

Med den seneste uddeling af forskningsmidler har Carlsbergfondet i år givet mere end 400 millioner kroner til dansk grundforskning.

Du kan læse om, hvem der har modtaget bevilingerne, her.

jsj

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.