Annoncørbetalt indhold fra The Challenge Platform

Arrangør af konferencen Evigt Liv.

Byplanlægger: Meget få byer er ordentligt indrettet til ældre
Hør i videoen, hvordan byer kan blive designet, så ældre får nemmere ved at bevæge sig rundt.

Byplanlæggeren Mikael Colville-Andersen peger på fortov med brosten som et eksempel på en forhindring for ældres bevægelse i byrummet. (Video: Center for Sund Aldring, Københavns Universitet)

Byplanlæggeren Mikael Colville-Andersen peger på fortov med brosten som et eksempel på en forhindring for ældres bevægelse i byrummet. (Video: Center for Sund Aldring, Københavns Universitet)

»Der er stor plads til forbedring i måden, vi planlægger vores byer på - især med hensyn til de ældre. Der er meget få eksempler på byer og lande, der gør det godt,« lyder det fra dansk-canadiske Mikael Colville-Andersen i videoen foroven.

Han har i over et årti arbejdet med byplanlægning og er stifter af Copenhagenize Design Company, der rådgiver i at skabe cykelvenlige byer.

Smart Aldring

Forskningsprojektet CHALLENGE stod i april 2019 bag arrangementet Smart Aldring. Både projektet og arrangementet var støttet af Novo Nordisk Fonden.

Videnskab.dk var arrangementets mediepartner og satte i den forbindelse fokus på aldring og sundhedsdata.

Læs mere i artiklen 'Tør du dele dine data med forskerne?'

Ifølge ham er byerne i høj grad indrettet til pengestærke, arbejdende borgere. Dermed er eksempelvis fortove og bænke blevet lavet på måder, der ikke er så hensigtsmæssige for ældre.

Det er vi nødt til at tale om, siger Mikael Colville-Andersen. For hvis vi tilrettelægger byen efter de ældres behov, vil byen også blive bedre for alle andre, mener han.

Man kan heldigvis justere en masse små ting, der vil gøre byen meget bedre at bevæge sig rundt i for både gamle og unge, siger byplanlæggeren. Hør ham forklare hvordan i videoen foroven.

 

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk