Burka-rapport er godt arbejde
Forskere fra Københavns Universitet har lavet det bedst mulige videnskabelige arbejde, da de på fire uger lavede en redegørelse for brugen af burka og niqab i Danmark. Det vurderer to uafhængige eksperter.

Niqab er et ansigtsslør, der dækker det nederste af ansigtet, men holder øjnene synlige. Burka har til gengæld et stof-gitter for øjnene. Omkring halvdelen af alle kvinder bag religiøse beklædningsdragter i Danmark er danske kvinder, som er konverteret til islam, vurderer rapporten fra KU. (Foto: Colourbox)

Niqab er et ansigtsslør, der dækker det nederste af ansigtet, men holder øjnene synlige. Burka har til gengæld et stof-gitter for øjnene. Omkring halvdelen af alle kvinder bag religiøse beklædningsdragter i Danmark er danske kvinder, som er konverteret til islam, vurderer rapporten fra KU. (Foto: Colourbox)

 

Spalterne i pressen har de seneste dage været fulde af kritik af den 76 sider lange rapport, som en gruppe forskere fra Københavns Universitet har lavet om danske kvinders brug af de religiøse beklædninger burka og niqab.

Rapporten er lavet på fire uger og bygger blandt andet på interview med forskere, imamer og muslimske organisationer samt optællinger ved to store arrangementer i forbindelse med eid; muslimernes fest som afslutning på fastemåneden Ramadan.

Forskerne konkluderer med store forbehold, at 100-200 kvinder i Danmark dækker sig til.

Manglen på en selvstændig opsøgende optælling har fået flere medier og politikere til at kalde rapporten fra regeringens såkaldte burkaudvalg for 'uvidenskabeligt gætværk' - men den kritik er forfejlet. Det mener to eksperter i videnskabsteori, der blandt andet analyserer metoder, som forskere bruger til at indsamle viden.

Umulig opgave

»Tallet er selvfølgelig forbundet med enorm usikkerhed, men det virker, som om der er lavet den bedste opgørelse efter de forhåndenværende søms princip,« siger Mikkel Willum Johansen, cand.mag. i filosofi, ph.d.-stipendiat ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Aarhus Universitet og i øvrigt blogger om videnskabsteori på videnskab.dk.

»Når vi er nede i så små tal - vi taler små promiller af befolkningen - så burde man principielt lave et udtræk fra cpr-registret og finde 100.000 tilfældige kvinder, som man udspurgte, men det er reelt umuligt at gøre, især inden for fire uger.«

»Derfor har forskerne lavet et kvalificeret gæt, og det kan efter min bedste overbevisning være udmærket videnskab. Så længe man ikke udgiver det for at være mere, end det er, er det en udmærket begyndelse,« konstaterer Mikkel Willum Johansen.

Fornuftigt arbejde

Torben E. Andreasen fra Aarhus Universitet er umiddelbart enig i vurderingen af rapportens kvalitet.

Fakta

 

VIDSTE DU

Alle syv interviewede kvinder i undersøgelsen fortæller, at de selv har valgt at bære niqab. Ingen har tvunget dem.

 

Som erfaren forsker i metodiske problemer og videnskabsteoretiske overvejelser synes han, at det giver fin mening, at rapportens spørgeskemaer og rundspørger til muslimske friskoler og sundhedsplejersker er suppleret af interview med forskere i og personer fra muslimske miljøer.

»Man bruger tit informanter i forskellige typer af forskning for at tale med nogen, som man regner med ved, hvad rører sig i miljøet. Det lyder meget fornuftigt,« siger Torben E. Andreasen, adjunkt, mag.art. i filosofi på Center for Sundhed, Menneske og Kultur.

Forskning er altid usikker

Ifølge Torben E. Andreasen er metodiske problemer en grundlæggende del af enhver god forskning, selv inden for naturvidenskabelig videnskab som astrofysik. Princippet i forskning er at indsamle nogle bestemte data, som man konkluderer ud fra, og de data kan man altid sætte spørgsmålstegn ved.

»Man skal ikke have en opfattelse af forskning som viden, der er helt sikker og som kun finder én konklusion. Det handler altid om at drage konklusioner ud fra evidens, som tyder på, at noget bevæger sig i en retning.«

»Når man hænger forskere ud for sådan et stykke arbejde, kan det for mig at se kun være politisk motiveret, for man kan altså hænge utroligt mange forskere ud, fordi deres konklusioner måske er forkerte,« mener Torben E. Andreasen og tilføjer, at han ikke har hørt nogen konkrete argumenter for, at hvorfor videnskaben i rapporten skulle være dårligere end så meget anden forskning.

Motiver er vigtigere end tal

Torben E. Andreasen hæfter sig ved, at rapporten handler om andet end de tørre tal. Som moralfilosof undrer han sig over, at medier og politikere tilsyneladende overser, at den samtidig forsøger at kaste lys over, hvorfor kvinder i det hele taget bærer hovedklædning, blandt andet gennem interview med syv kvinder, som har erfaringer med at bære niqab.

»Principielt er det jo lige meget, om 3 eller 10 bruger burka eller niqab. Hvis det handler om, at man skal lovgive, er det mere interessant at få at vide, hvad der ligger bag, at folk gør sådan noget. Det er relevant viden, så vi kan gøre os konkrete moralske overvejelser, og det lyder som udmærket videnskab, at de har interviewet kvinder om deres erfaringer,« vurderer Torben E. Andreasen.

'Rapport om brugen af niqab og burka' er lavet af forskere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet under ledelse af professor, dr.phil. Margit Warburg og professor, dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen.

Metoder og forbehold i burka-rapporten

Forskerne fra Københavns Universitet har forsøgt at sætte lys på religiøs hovedbeklædning i Danmark ved bl.a. at indsamle observationer og holdninger, fordi burka- og niqab-bærere ikke er registreret nogle steder.

  • De har konsulteret forskere, der har arbejdet med forskellige muslimske miljøer i Danmark, og ledende personer i større muslimske organisationer og moskeer.
  • De har henvendt sig til muslimske friskoler og til sundhedsplejersker i Helsingør samt Bispebjerg, Nørrebro og Vesterbro i København.
  • De har lavet syv dybdegående (kvalitative) interview med kvinder, der bruger eller har brugt ansigtsdækkende beklædning. Det drejer sig om kvinder i København og Århus med dansk, somalisk eller arabisk baggrund.

I rapporten indgår desuden optællinger fra to større religiøse arrangementer i forbindelse med fejringen af eid i København i Club Danmark Hallen og på Rådhuspladsen.

Forskerne bemærker blandt andet:

»Vores forespørgsler i forbindelse med denne rapport skal ikke betragtes som en del af en systematisk optælling. Svarene kan give en kvalificeret fornemmelse af, hvordan forskellige om emnet velinformerede grupper og personer i Danmark vurderer antallet af kvinder, der bærer ansigtsdækkende beklædning.«

»De tal, som vi på denne måde har udledt, danner basis for rapportens endelige vurdering, som naturligvis er behæftet med en vis usikkerhed.«

Forskerne pointerer, at man f.eks. kun har beskeden viden om især afghanske og somaliske muslimer.

På baggrund af alle kilderne lyder forskernes overslag, at mindst 48 og højest 392 bærer niqab eller burka: »Vi mener dog, at det mest sandsynlige er, at antallet ligger et sted i midten.« 

Rapporten nævner ingen konkrete eksempler på kvinder, som bærer eller har båret burka. Niqab og burka bliver desuden behandlet under én samlet betegnelse: niqab.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.